Syv mulige spillerafgange til sommer
Real Madrid går en travl sommer i møde. Der skal handles og der skal sælges. Hele syv spillere i den nuværende trup kan således være fortid i den spanske hovedstad til sommer.
Det har den farverige spanske journalist, Eduardo Inda, i hvert fald insinueret i en af sine mange gæsteoptrædener i det spanske tv-program, El Chiringuito de Jugones.
Her bliver han ofte brugt til at sætte lidt kolorit på den til tider kedelige spanske hverdag.
Inda peger på, at spillere som Lucas Vázquez, Keylor Navas, Dani Ceballos og Jesús Vallejos fremtid er i fare, ligesom mere profilerede navne som Gareth Bale, Marcelo og Isco også går en uvis sommer i møde i Real Madrid.
Særligt Marcelo og Isco ligner mætte spillere, der trænger til luftforandring, og det har Santiago Bernabéu også ladet dem høre for i flere omgange.
Det bliver under alle omstændigheder en turbulent sommer i den spanske hovedstad, hvor der synes bred enighed om, at der skal ske en mindre renæssance i Real Madrid.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Vazquez og Navas ville være udmærkede at beholde, forudsat det bliver som reserver. Vallejo tror jeg desværre ikke har fysikken til at spille med på dette niveau, desværre, for det fodboldmæssige talent er til stede.
De tre profiler, der nævnes, kan alle godt skippes afsted, hvis der vel og mærke er en plan med det, modsat Cristiano-salget.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
