Real Madrid og Barcelona delte på Camp Nou
Solari har til aftenens kamp valgt at lade Bale, Courtois og Casemiro sidde på bænken. Det betyder, at Vinícius, som viser storform for tiden, bliver kastet for løverne, og skal spille sin første El Clásico. Kan den unge brasilianer imponere på den helt store scene? Derudover starter Messi på bænken for gæsterne. Men han var heller ikke med i det seneste opgør, som Barca vandt 5-1. Så der er nok at holde øje med, og en grim plet der skal vaskes væk. God kamp!
1. Minut – Så bliver kampen over alle fodboldkampe fløjtet i gang – Barcelona mod Real Madrid. KOM SÅ REAL!
4. Minut – Kampens første skud på mål. Modric finder Vinícius ude på fløjen med en flot aflevering. Vini trækker ind i banen, og lægger den af til Kroos, som får skudt kanonen afsted. Dog lige på Ter Stegen.
5. Minut – MÅÅÅÅÅÅÅÅL TIL REAL MADRID! Og det er Lucas der scorer! Hvilken drømmestart! Vinícius får sendt et højt indlæg over Barca-forsvaret, som ender hos Benzema. Med et træk tørrer han Alba fuldstændig, og lægger bolden ind til Lucas, som klemmer sig foran Lenglet, og får sat indersiden på. 0-1!
6. Minut – Lucas valgte i øvrigt at fejre sit mål, ved at stikke to fingre i ørerne og dreje dem rundt? Ikke den helt klassiske jubelscene vi er ude i her.
7. Minut – Barca forsøger at svare hurtigt igen! Men Coutinhos aflevering bliver blokeret af Llorente, inden den når over til Suarez.
10. Minut – Ramos får kampens første gule kort. Det kan godt blive en ulempe for ham. Det vil ikke være første gang i karrieren, hvis det gule senere bliver til et rødt. Fem gange mod Barca alene er Ramos blevet sendt tidligt i bad.
13. Minut – Vinícius og Benzema kan ikke finde ud af, hvem der skal tage bolden. Det ender med at blive Vinícius, som får sit skud blokeret. Kroos stod helt fri i siden af Barca-feltet. Det skulle Real Madrid have haft mere ud af.
17. Minut – Coutinho mister bolden et farligt sted, og så går det hurtigt den anden vej! Benzema får spillet Vinícius fri i venstre side af Barca-feltet. Vini tager et træk ind i banen, og prøver en håbløs aflevering til Benzema. Den unge brasilianer har ikke været heldig med sine aktioner indtil videre.
19. Minut – Kæmpe chance til Barca! Malcolm får en friløber ned mod Navas. Helt alene med målmanden vinder Navas duellen, hvorefter der bliver fløjtet for offside. Det lignede ikke en offside på den langsomme gengivelse. Havde han scoret, havde VAR nok tildelt Barca målet. Pyha.
26. Minut – En chance til Piqué, som får sendt et frispark lige i panden. Hans hovedstød ryger lige over Real Madrid-målet.
30. Minut – God mulighed til Barca. Semedo bliver spillet alene i gennem i Real Madrid-feltet. Fra en spids vinkel forsøger han at lægge bolden ind over, men Varane får blokeret til hjørne. Tæt på. Hjemmepublikummet giver den i øvrigt gas i aften.
31. Minut – På overliggeren! Rakitic får sendt et hovedstød op på overliggeren! Tæt på for Barca.
32. Minut – Så går det hurtigt den anden vej! Vinícus udnytter sin hurtighed, og løber fra Semedo. Hans tværaflevering når lige akkurat ikke frem til Benzema. Der er gang i den i begge ender!
35. Minut – Stor chance til Suárez! Angriberen forsøger fra kanten af feltet at krølle bolden ind bag Navas med et følt skud. Navas må ud i fuld udstrækning, for at parere bolden til hjørne.
42. Minut –Real Madrid har ikke haft meget spil oppe omkring Barcelona-feltet det seneste kvarter.
45. Minut – Pause.
Pause. Real Madrid lagde stærkt ud, og havde optræk til flere gode chancer i starten. Langsomt har Barcelona ædt sig ind i kampen, og kunne med lidt held godt have udlignet i flere omgange det sidste kvarter. Særligt har der været åbnet i Real Madrids brasilianske venstreside, hvor Marcelo og Vinícius huserer.
46. Minut – Så er anden halvleg i gang.
52. Minut – ”Messi” råber fansene. De vil gerne se verdens 5. bedste spiller i aktion. Indtil da kan de få lov til at nyde Ballon d’Or-vinderen Modric inde på banen.
53. Minut – Halvlegens første forsøg bliver et forkølet langskud fra Coutinho. Der har ikke været de store chancer i halvlegen indtil videre.
57. Minut – MÅL TIL BARCELONA! Og det er Malcolm, der scorer efter en tredobbelt chance. Alba bliver sendt i dybden, men Navas kommer langt ud af målet, og får blokeret den. Bolden ryger ud til Suárez, som får sendt bolden mod målet, hvor Varane redder på stregen. Denne gang ryger den ud til Malcolm, som får skudt bolden i mål via Carvajals lår. 1-1.
62. Minut – Så er der gang i den helt store udskiftning. Vidal og Messi ryger ind i stedet for Rakitic og Coutinho. Hos Real Madrid kommer Casemiro på banen i stedet for Llorente, som har haft det svært i dag. Bale kommer ind i stedet for Vinícius.
67. Minut – Messi løber ned mod Real Madrid forsvaret. Med kun Varane foran sig, trækker franskmanden sig ud som vinder af den duel.
68. Minut – Elendig boldomgang af Casemiro. Bolden bliver opsnappet af Messi, som løber ned mod målet. Lucas er tvunget til at lave frispark et farligt sted. Messi sparker lige i muren.
75. Minut – Ramos med en hård tackling på Arthur. Han skal passe på, når han i forvejen løber rundt med et gult kort. Barca er meget på bolden lige nu.
76. Minut – God mulighed til Barca, som fanger Real Madrid-holdet ude af balance. Netop indskiftede Aleñá får dog sit skud blokeret.
79. Minut – Lucas får taget en lille dribletur ned mod Barca-feltet, men hans stikning bliver læst. Det er ikke meget, Real Madrid har haft at byde ind med offensivt i anden halvleg.
80. Minut – STOR CHANCE til Real Madrid! Ter Stegen kommer langt ud af sit mål, og får blokeret bolden ud til Benzema. Franskmanden viser fornemt overblik, og spiller bolden langt over til Bale, som har et mål uden en målmand, men med et par forsvarsspillere foran sig. Bale får dog taget et træk og sendt en dårlig afslutning afsted. Han skulle have sparket første gang på den.
84. Minut – Ud med Lucas og ind med Asensio. Skal han afgøre kampen?
86. Minut – Real Madrid spiller den flot rundt om Barcelona-feltet. Angrebet ender med en god mulighed til Kroos, som får sit skud blokeret af Piqué.
93. Minut – Ikke flere chancer, og slut med kampen siger dommeren.
Slut: 1-1 og et fint resultat for Real Madrid på udebane. Real Madrid spillede rigtig godt den første halve time, hvor det høje pres fungerede. Herefter gik gassen lidt af ballonen, og Barcelona fik sat sig på kampen. Et fair resultat. Kampen om finalepladsen er stadig fuldstændig åben.
Kampens spiller: Modric. Kroaten viste storspil i især første halvleg. Godt overblik, lækre afleveringer og så fik vi den berømte Modric-yderside at se et par gange også. Gik ligesom resten af holdet ned i anden halvleg.
Kampens badebold: Carvajal i skarp konkurrence med sin kollega på venstrebacken. Fejlafleveringer, fejlplaceringer og indlæg der sejler ud over baglinjen. Det var ikke nogen stor kamp af landsholdbacken.
Kampens detalje: At en af Real Madrids dårligst spillende spillere den her sæson formår at score mod Barcelona! Sådan Lucas. Tillykke med det første El Clásico-mål.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Barcelonas største chance kan vel koges ned til Piques hovedstødsforsøg på overlæggeren, naturligvis foruden sekvensen, der førte til catalanernes udlignende mål. Ellers syntes jeg, at det var et uinspirerende Barcelona-hold, vi mødte på dagen, hvilket vi burde have lukreret mere på.
Jeg sidder således omvendt med følelsen af, at vi havde mange flere chance, både til at lukke kampen efter vores 1-0 mål, og senere ved 1-1.
Vinicius Jr. havde flere forkølede forsøg i første halvleg, hvor han kunne have spillet chancen større ved at lægge bolden videre til spillere i en mere gunstig position (Benzema, Kroos). Her han et stort stykke arbejde foran sig, ligesom han skal have arbejdet på sine skud og generelle træfsikkerhed.
Jeg knuselsker Vini. Hans talent er uomtvisteligt og han bliver verdensklasse indenfor ganske få år. Det er jeg ikke i tvivl om. Han har simpelthen så meget x-factor i sit spil, at det halve ville være rigeligt.
I anden halvleg skulle Bale også have scoret, ligesom vi generelt havde mange fornuftige opspil til chancer, som ikke blev udnyttet godt nok. Det kostede heldigvis ikke i den anden ende, og derfor burde jeg nok også være tilfreds med 1-1 - et resultat jeg alle dage havde købt inden kampen, men set i bakspejlet kunne vi have fået meget mere ud af det mod et meget svagt Barcelona-hold på dagen.
Santiago Solari fortjener iøvrigt ros. Han havde forberedt holdet godt, taktisk, på kampen. Vi stod generelt fint på banen defensivt, løb for hinanden og pressede boldholderen (som er nøglen til succes mod Barcelona). Der var udfald, som flere brugere også refererede til under kampen, men overordnet set spillede vi en flot kamp.
Herudover har han fundet opskriften på at gøre vores midtbane (Kroos og Modric) bedre (Læs: involvere dem mere). Vini og Vázquez brede udgangspunkt i banen frigøre en masse rum i midten af denne, som Kroos, Modric og egentlig også Benzema lukrerer stort på, og jeg tror også, at det er en af grundene til, at Vázquez, der er meget udskældt herinde, bliver ved med at spille de store/betydningsfulde kampe.
Jeg bliver eksempelvis ikke overrasket, hvis Vázquez også starter inde i kampene mod Atlético Madrid og Ajax, da det giver god mening i forhold til Solaris taktiske setup.
I det store hele ser det bare godt ud med Real Madrid igen. Jeg er i hvert fald positiv, også i forhold til vores chancer for at gøre rent bord i vores resterende kampe denne måned.
Jeg ærgrer mig dog over, at visse spillere bare ikke er der, hvor de skal være, længere. Her snakker jeg om Carvajal og Marcelo. For bare to år siden ville jeg ikke have nogen problemer med at kalde disse for verdens to bedste backs, men der er jeg bare ikke længere. Om de, eller Reguilón og Odriozola, starter, er for mig et fedt i skrivende stund.
Men skud ud til resten af spillerne, der virkelig har fundet formen igen. Og det er hele vejen rundt i min bog.
Og så håber jeg ikke, at Llorente pådrog sig en ny muskelskade. Ville være en katastrofe, da han er klart bedre end Casemiro i alt han foretager sig. Det er såvel i tanke som handling.
Lige lidt løse tanker oven på gårsdagens kamp :-)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Som Daniel er lidt inde på, så er det utroligt at så mange af den gamle garde spiller under niveau for tiden; Marcelo, Carvajal, Casemiro, Bale osv.
Generelt virkede begge hold tilbageholdne overfor hinanden, og Real Madrid virkede en anelse bange, hvilket er en skam, for det Barcelona-hold i går var bestemt til at tale med, så håbede de ville have mere tiltro til sig selv og bare spille deres spil.
Glæder mig til begge opgør på Bernabeu, for der er bestemt muligheder. En Benzema og Vinicius i hopla og Asensio ind til at score nogle golazos, så skal det nok gå :)
Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
"I chose Real Madrid instead of Barcelona because I'm a winner, not a loser"
- Alfredo Di Stefano
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Nr. 9, er det en ny angriber der er blevet købt her til vinter? Han er eddermame god!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Elto92 skrev: Helt igennem forfærdelig insats af Lucas og Marcelo ved deres mål. Hvorfor er Lucas nede og løbe Alba op og ikke Carvajal? De to skulle havde byttet plads. Havde Marcelo løbet nogenlunde hjem sammen med sine holdkammerater, så havde han bremset malcolm.... forfærdeligt...
Bebrejdede du lige Lucas for at Carvajal ikke er med tilbage? Ja okay, så kan man jo vende alting om.
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
