Solari skød med skarpt til træning

7 år 4 måneder siden #1 af Administrationen

Santiago Solari meldes på vej ud af Real Madrid af så godt som alle medier, der beskæftiger sig med Real Madrid. Efter den seneste tids skuffende resultater, og udeblivelsen af forbedret spil, er budene på hans afløser nærmest endeløse, fra Clarence Seedorf til Mauricio Pochettino.

Det ser dog ikke ud til, at Solari har givet op, og da han kom for sent til pressemødet inden aftenens kamp mod Valladolid, lød det således fra argentineren:

- Beklager. Vi arbejdede.

Ifølge Marca, var det arbejde han refererede til nemlig en ophedet snak mellem ham selv og spillertruppen, hvor flere spillere blev valgt til at få hårde ord med på vejen. Særligt Isco, Gareth Bale og Marcelo fik Solaris mening at vide.

For Iscos vedkommende gjaldt det, at Solari var utilfreds med spillerens vægt, og i Marcelos tilfælde, at han ikke havde forbedret sin form, og derfor stadig sidder på bænken. Gareth Bale fik at vide, at han ikke levede op til klubbens forventninger. Også Marco Asensio og Toni Kroos blev kritiseret for deres spil på mødet.

Real Madrid møder i aften Real Valladolid på José Zorilla, i hvad der måske er Santiago Solaris sidste kamp i spidsen for kongeklubben. Kampen fløjtes igang kl. 20:45, og kan ses på Strive Sport eller TV2 Sport.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #2 af mohbar
Man må anerkende at Solari er en sympatisk mand der har set kernen i Reals problemer. De enkelte "stjerner" leverer simpelthen ikke og har alt alt for mange primadonna nykker. Og det er derfor jeg hælder mest til at vi skal skrive med Mourinho, da han tør tage arbejdshandsker på og udfordre de hellige køer i truppen.

Zidane er, med al al respekt, alt for meget spillernes idol/ven .. jeg tvivler på at han vil overtage en ruin og genopbygge den. Han skal derimod have et godt materiale at arbejde ud fra. Og Pochettino skal altså vinde nogen titler før jeg kan stole på ham.

Mener virkelig at Mourinho vil være det bedste valg, både på kort sigt (redde CL plads og æren) og på det lange sigt, da han vil kunne stille krav om langt bedre materiale til klubben, UDEN at en eller anden Diva spiller vil kunne nedlægge veto!
Sidste redigering: 7 år 4 måneder siden ved mohbar.
Følgende bruger(e) sagde tak: Jonas, Fondo_Sur

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #3 af Fondo_Sur
Solari har aldrig været problemet, og er det heller ikke nu. Forstår ikke hvorfor han ikke bare kan køre sæsonen ud. Javist, det er spændende med ny træner allerede nu, men det ville ikke betyde noget som helst. Det som der har betydning, er det, som Solari netop her prøver at rykke ved. En tredjeplads i La Liga er det maksimale man kan få ud af denne trup pt.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum