Chancerig kamp gav kneben sejr
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Real Madrid var søndag aften på besøg på Estadio Balaídos i Galicien til mødet med nedrykningstruede Celta Vigo. Efter den fantastiske uge med sejre over Barcelona i to omgange og Manchester United var forventningerne skruet i vejret til at de gode resultater også blev overført til den spanske liga, hvor man især på udebane har skuffet i denne sæson.
Real Madrid var i en reservespækket udgave til opgøret og derfor blev det en åben slagudveksling mellem de to hold med store chancer til begge hold, men efter en målløs første halvleg satte Cristiano Ronaldo tingene på plads i anden halvleg med to scoringer, som gav en sejr på 1-2. Fuldt fortjent sejr i en livlig affære med to gavmilde forsvar. Det var dog en kamp, som givetvis gav Mourinho dybe panderynker, for der blev givet for mange chancer bort og i banens anden ende var Higuaín og Benzema skræmmende ineffektive.
Celta kom bedst fra start mod Real Madrids helt nye forsvarskæde, som i kampens indledning var gavmilde og kun sikker indgriben fra Diego López hindrede føring til hjemmeholdet. Først efter 20 minutters spil fandt Real Madrid ud af, at også Celtas forsvar var i gavehumør og det gav i løbet af et par minutter tre store chancer til Mourinhos tropper, men to gode redninger af Varas og midt mellem dem en total fejlvurdering af Cristiano Ronaldo, som i helt fri position forsøgte at spille på tværs, gjorde at manden med måltavlen ikke skulle på arbejde. Forinden havde Real Madrid dog i hele syv tilfælde haft opspil til chancer, men hver gang blev der dømt korrekt off side.
I pausen blev Sami Khedira pillet ud med en mindre skade og i stedet kom Xabi Alonso på banen. Billedet var dog det samme som i de sidste tyve minutter af første halvleg med masser af chancer, men ingen mål. Da bolden endelig havnede i nettet, var Benzema i off side-position. Da var der spillet en time.
Xabi Alonsos tilstedeværelse på banen betød, at Real Madrid kunne spille mere direkte og det gav plads på kanterne, hvor især Marcelo og Cristiano Ronaldo fik plads, men den uundgåelige scoring kom efter hjørnespark, hvor bolden til sidst havnede for fødderne af Cristiano Ronaldo og så gik den ikke længere for et forgæves kæmpende hjemmehold.
Det lignede kampens afgørelse, for Celta var presset fuldstændig i bund, men alligevel kom udligningen bare minuttet efter og det kan man kun takke nonchalant forsvarsspil for, da Marcelo var uopmærksom i forbindelse med et indkast, hvor bolden blev lagt ind foran mål til topscorer Aspas, som lidt heldigt fik sendt bolden ind bag en sprællende Diego López efter at bolden havde ramt Pepe på vejen.
Udligningen tvang Mourinho til at reagere fra bænken og Callejón og Benzema blev taget ud efter en indsats, som de ikke behøver at prale af og i stedet kom Kaká og Higuaín på banen.
Humøret var dog løftet gevaldigt på tilskuerpladserne og det kunne være eksploderet fuldstændig, hvis Aspas var nået frem til bolden på et gevaldigt drop af Diego López, men Albiol var årvågen og fik reddet situationen.
Og så gik det, som det oftest gør for bundholdene, at de begår en dum fejl, som da Varas begik straffespark på Kaká i en egentlig ufarlig situation efter 70 minutters spil og den slags tilbud kan Cristiano Ronaldo ikke sige nej til i øjeblikket og han satte sikkert bolden i nettet med sin anden scoring i kampen.
Der var dog fortsat masser af chancer i begge ender af banen og man tør ikke tænke på kampens slutresultat, hvis de to holds angribere havde været taknemmelige nok til at tage imod de mange gaver, der blev uddelt af de to forsvar, men i sidste ende blev det ved de tre scoringer i kampen og tre points kom med hjem til Madrid, men José Mourinho kan på ingen måde være tilfreds med, at Real Madrid giver så mange målchancer fra sig og samtidig er så hamrende ineffektive i front.
Kampfakta:
Celta – Real Madrid 1-2 (0-0)
0-1 Cristiano Ronaldo (61.)
1-1 Aspas (62.)
1-2 Cristiano Ronaldo (71.)
Tilskuere:
Dommer: Estrada Fernández
Gule kort: De Lucas, Varas (Celta), Albiol (Real Madrid)
Røde kort:
Real Madrids hold: Diego López; Essien, Pepe, Albiol, Marcelo; Khedira (Xabi Alonso, 46. min.), Modric; Callejón (Kaká, 65. min.), Özil, Cristiano Ronaldo; Benzema (Higuaín, 65. min.).
Celtas hold: Javi Varas; Jonny, Túñez, Demidov, Roberto Lago; Álex López (Pranjic, 55. min.), Oubiña; Augusto Fernández, De Lucas (Bermejo, 60. min.), Krohn-Dehli (Park, 81. min.); Iago Aspas.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
