Navas: Vi kæmper for vores stolthed
Keylor Navas bevogtede endnu engang målet i gårsdagens kamp mod Leganés, hvor Real Madrid kæmpede sig til resultatet 1-1.
Spillerne ser umiddelbart ud til at være i minus på motivationskontoen, men Navas insisterede, i et interview efter gårsdagens kamp, på, at spillerne gør deres bedste, for at komme tilbage på sporet.
- Vi vil kæmpe for vores stolthed, logoet og trøjen. Nogle gange er det mere værd end nogen titler.
Udtalte målmanden efter gårsdagen kamp.
- Vi er nødt til at gøre os umage, at arbejde og give alting indtil den sidste.
Det har været en mildest talt dårlig sæson for spillerne på Estadio Santiago Bernabéu, men Navas understreger, at de gør alt hvad de kan for at vinde.
- Det er ingen hemmelighed, at det har været en svær sæson for os alle.
- Vi går på banen med lysten til at vinde og give alt hvad vi har.
Navas kommenterede desuden også på sin egen fremtid i klubben, som mere eller mindre har været usikker, siden Real Madrid hentede Thibaut Courtois i sommer. Vælger Navas at blive i klubben, må han formegentlig stille sig tilfreds med en rolle som backup for Courtois.
- Jeg er rolig og fokuserer på at gøre mit bedste når jeg spiller.
- Jeg har en kontrakt og har i sinde at fortsætte. Vi må vente og se.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
