Vred Zidane: Jeg vil altid forsvare mine spillere, men ikke i dag

7 år 3 måneder siden #1 af Administrationen

Det var en sjældent set vred Zinedine Zidane, som i går tog plads i pressesalen for at svare på spørgsmål efter Real Madrids forsmædelige nederlag til Rayo Vallecano og i sin analyse af kampen sagde han følgende:

- Vi gjorde ingen ting. Vi gjorde intet på nogen niveauer. Nogle gange kan du ikke score, men vi gjorde slet ikke noget. Jeg er skuffet, fordi udtrykket var dårligt. Jeg er den ansvarlige for dette og jeg vil gerne undskylde over for tilhængere og klubben. Alt var dårligt. Både attitude og spillet. Vi satte os ikke igennem på noget. Hverken i dueller, i løb eller i noget som helst….Rayo spillede deres kamp, men det gjorde vi ikke. Jeg ville gerne have, at sæsonen sluttede hurtigst muligt, men der mangler tre kampe og der skal ske noget andet. Vi kan ikke afslutte LaLiga ved at give sådan et udtryk. Jeg er den første, ikke? Det, jeg tænkte om holdet og opstillingen fungerede ikke. Men man er nødt til at respektere fodbolden og klubben. Vi er nødt til at afslutte LaLiga og vi er nødt til at spille bedre end i dag.

Om sin reaktion over for spillerne, var han også meget klar i mælet:
- Det, jeg har fortalt spillerne, bliver i omklædningsrummet. Der er ingen forklaring. Der mangler tre kampe og så er sæsonen slut. Mod Getafe var der noget omkring spillet, men mod Rayo var der intet fra første til det sidste minut. Jeg vil altid forsvare mine spillere, men ikke i dag. Vi kan ikke spille sådan. Men jeg er også ansvarlig.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 måneder siden #2 af Dios
Endelig en reaktion man kan tage og føle på. Har savnet den her attitude og reaktion fra Zidane af.
Fuck hvor bliver det spændende og se hvor mange han smider af holdet.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: asp3200, Daniel, Real HWL, andreashn, Kongen i Nord, Evden, Cristiano7

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 måneder siden #3 af Daniel
Jeg er helt på linje med dig, Dios. Det var sgu forfriskende læsning fra en mand, der ellers plejer at være OK lavmælt i sine udmeldinger offentligt.

Og lur mig om ikke der var en kynisk bagtanke med søndagens startopstilling, om end han var rasende efterfølgende - det handler jo udelukkende om, for Zidane, at udpege de spillere, som ikke længere skal have en fremtid i Real Madrid, og her gav søndagens kamp ham jo blot endnu flere svar, hvor flere spillere viste sig for dårlige til fremtidens Real Madrid, som Zidane skal bruge det meste af sommeren på at forme.

Det bliver fandeme spændende at se, hvad han har i støbeskeen!
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, andreashn, Evden, Cristiano7

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum