Marca: Zidane vil have Ferland Mendy

7 år 3 måneder siden #1 af Administrationen

Ifølge spanske Marca har Zinedine Zidane bedt Real Madrid om at hente Ferland Mendy i Lyon.

Den 23-årige venstre back har spillet to sæsoner i Lyon, hvor han har kontrakt til 2023, men han er en af de helt store åbenbaringer i den franske Ligue 1 og han har angiveligt nogle af de samme karakteristika som Marcelo. I denne sæson har han spillet 39 kampe for Lyon og scoret 3 mål og lavet 3 assists.

Han er i øjeblikket ude med en skade, som han pådrog sig i Lyons CL-kamp mod Barcelona, som også har fulgt ham tæt længe og faktisk var tæt på at købe ham sidste år.

Prisen på Ferland Mendy er i omegnen af 35-40 millioner € og ifølge spansk presse har Zinedine Zidane allerede haft en samtale med spilleren og dennes bagland, hvilket skal have overbevist ham om, at et skifte til den spanske hovedstad er det rigtige.

Planen er angiveligt, at han skal danne makkerpar med Marcelo, mens man vil sende Sergio Reguilón på en lejeaftale, som sikrer ham masser af spilletid, så han kan vende tilbage til klubben.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #2 af BBB
Forkert forbruger nøgle/hemmelighed i konfiguration

Hans modspiller vælter til sidst. Det ligner udmattelse.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum