Spansk presse: Jovic i næste uge; Hazard i næste måned

7 år 2 måneder siden #1 af Administrationen

Ifølge spanske AS bliver Luka Jovic præsenteret som ny Real Madrid-spiller i den kommende uge.

Handlen har været lukket i et stykke tid, men Real Madrid har efterkommet Frankfurts ønske om at få fuldstændig ro til at afslutte Bundesliga-sæsonen, hvor holdet i weekenden møder Bayern München i en vaskeægte gyser, hvor man kan sikre sig fjerdepladsen og dermed en plads i næste års Champions League.

Den 21-årige angriber ventes at få en kontrakt af 6 års varighed og koster i omegnen af 60 millioner €.

Samme fremgangsmåde har man ifølge franske L´Equipe med Eden Hazard, hvor alt også skal være forhandlet på plads til en pris af 100 millioner € og her venter man blot på, at Chelsea og Arsenal har afviklet Europa League-finalen den 29. maj i Baku.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #2 af Gribben
Jeg ville have lige så stor succes med at forudsige vejrudsigten for Burundi ved at stikke en arm ud af vinduet, som den spanske presse har med at forudsige Real Madrids ageren på transfermarkedet. Specielt de sidste par sæsoner har man siddet med en frustrerende følelse af, at de vitterligt bare skyder så meget som muligt med spredehagl i håb om at ramme et eller andet, bare en gang i mellem..
Følgende bruger(e) sagde tak: mortenj, andreashn, Lukita

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum