Pressemøde med Sergio Ramos: Jeg bliver i Real Madrid

7 år 2 måneder siden #1 af Nicklas

Sergio Ramos har i løbet af de seneste dage været rygtet på vej væk fra Real Madrid, og præsident Florentino Pérez bekræftede i et interview, at han Ramos havde fortalt ham om et yderst lukrativt tilbud, men afviste dog at lade anføreren gå gratis. I de spanske medier er der dog blevet spekuleret i, at man ville lade anføreren gå så frem der kom et tilfredsstillende tilbud på bordet.

I dag klokken 16:03 indkaldte Real Madrid til pressemøde på Valdebebas, hvor Sergio Ramos kl. 17:30 ville tale om sin fremtid. Kl. 17:50 gik Ramos gennem den store grå dør:

- Efter adskillige dage med tvivl og snak, er jeg her for at fjerne forvirringen omkring min fremtid. Fansene og jeg har aldrig haft problemer, og jeg er for at sige, at jeg vil afslutte min kontrakt her, og gøre store ting, og have mange flere år her og forlade klubben succesfuldt.

Ville du lade dig selv gå, hvis du var præsidenten?

- Nej. Jeg ville også forlænge min kontrakt for evigt. Som præsident Florentino sagde, har vi et far og søn-forhold. Præsidenten vil fortælle jer, at jeg aldrig ville forlade klubben. Jeg vil endda spille her gratis.

- Rygterne er ikke sande. Florentino og jeg er som far og søn, og hvem diskuterer ikke med deres far engang imellem? Måske skulle vi have haft en snak ansigt til ansigt før udefrakommende, men vi er kommet videre og jeg er meget glad for vores loyale forhold.

- Jeg vil lade mig pensionere i Real Madrid. Ja, der var et tilbud fra Kina, men det fristede mig aldrig. Hvis fansene eller klubben ikke ville have mig her, ville tilbuddet måske have interesseret mig, men det er ikke sagen. Jeg tænkte aldrig på at forlade Real Madrid.

- Florentino ved, at situationen er god. Hvis der kommer en og tjener flere penge end mig, så er det ikke et problem. Jeg er villig til at spille gratis.

- Mit hjerte er stadig i klubben. Jeg har to år tilbage af min kontrakt, og jeg håber at blive her i fire eller seks år endnu. Jeg har sagt til præsidenten, at jeg aldrig vil tage til en klub, der konkurrerer med Real Madrid.

- Mine holdkammerater er en anden grund til, at jeg ikke vil væk. Måske var der nogen der følte tvivl, da de læste de ting der blev skrevet i aviserne, men intet af det er sandt. Jeg vil blive her i lang tid. Den økonomiske del af min aftale er ikke så vigtig. Måske er tingene blevet misforstået.

- Visse ting skulle ikke have været ud i pressen. Ajax-kampen var svær at tage. Måske startede problemerne efter den kamp.

- Jeg vil tilbage på sporet. Det er som at tage en ny kæreste med hjem, det er akavet i et par dage med din far, men det er okay. Jeg vil føle mig elsket igen i klubben.

Hvorfor handler rygterne altid om en ny kontrakt med flere penge?

- Måske fordi jeg er spansk, og spanierne tænker sådan. Mange spillere får nye aftaler, men når det kommer til mig, siger folk, at det kun handler om penge, så det er jeg vant til.

- Min intention er at bygge et nyt Real Madrid med præsidenten og kigge mod fremtiden. Jeg vil stadig have den fysiske styrke til at spille for klubben i to, fire, seks år. Når tiden kommer til at tage videre, så gør jeg det. 

- Ajax-kampen skabte en masse spændinger. Det er vigtig, at jeg føler mig elsket her i klubben - af fans, holdkammerater og selvfølgelig præsidenten. Det betyder ikke noget for mig, hvem der vinder Champions League.

- Jeg har ikke haft mulighed for at snakke med Zidane om det her, men vi skal selvfølgelig tale. Disse ting er private, men de kom ud, da de ikke skulle og det er derfor jeg er her.

- Der er muligheder. Måske Kina, USA eller jeg bliver her og bliver træner om fire eller seks år, jeg ved det ikke. Det er ikke tid endnu. Jeg har stadig meget at give. Jeg kender spillere, der ikke var i stand til at forlade klubben på en god måde, men det vil jeg. Måske bliver jeg skubbet ud af en ung.

- Man ser andre ligaer og spillere som Gerrard, Lampard osv. som forlader spillet på toppen, og det vil jeg også gerne. Jeg har ikke givet råd om transfers. Det er ikke min beslutning. Hvis de spørger mig, vil jeg sige, at jeg bare er anfører. Jeg involverer mig ikke. "Pres" er præsidenten.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #2 af Daniel
"Jeg vil endda spille her gratis."

Jeg ved allerede, hvem der skal bag på min trøje næste sæson.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #3 af Vinícius
Hvor er det vigtigt! Lægges der op til, at der kommer nogle unge spillere, der skal have mere i løn??? I så fald går kaptajnen forrest og siger, at det er han med på. Sådan! Stærkt!

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #4 af Ramos4
Sommerens bedste indkøb.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #5 af Daniel

Ramos4 skrev: Sommerens bedste indkøb.


Enig. Det er så vigtigt for klubbens (LÆS: holdets) identitet, at han bliver!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #6 af Daniel
Og så kan den spanske presse bare lukke røven! Det handler ikke om penge for Sergio Ramos, ligesom det heller ikke gjorde for Raúl og Iker Casillas, som de seneste eksempler på ægte madridistas!

Han satte den spanske presse skakmat med dette interview.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #7 af Ramos4
Det viser også bare hvor meget lort medierne lukker ud. Man skal passe på man ikke sluger alting råt. Jeg har selv tit for vane at gå i flæsket på vores kære præsident, men sandheden kan ofte være mere nuanceret end medierne lægger det ud til. Vi var også mange der mente det var Florentino's skyld at Ronaldo ikke blev i klubben, men som Perez udtalte for nylig; så ville Ronaldo måske blot prøve noget nyt efter 9(!) år i klubben. Det var måske slet ikke penge og brudte løfter det hele handlede om.

Få så præsenteret Hazard, så man kan glæde sig til næste sæson bare en lille smule. For dælen jeg holder ikke til alle de her måneder uden fodbold. Det virker som om det er en evighed siden man fulgte med i en kamp af betydning.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: El Madridista, Real HWL, andreashn, elle44

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #8 af PMO
Jeg har meget svært ved at se hvorfor det var nødvendigt at afholde et pressemøde. Var det blot for at Ramos kunne få mediernes fulde opmærksomhed og fortælle hvor højt han elsker RM?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #9 af Administrationen

PMO skrev: Jeg har meget svært ved at se hvorfor det var nødvendigt at afholde et pressemøde. Var det blot for at Ramos kunne få mediernes fulde opmærksomhed og fortælle hvor højt han elsker RM?


Det var vigtigt at få lukket ned for alle spekulationer, som med stor sandsynlighed ellers ville have besværliggjort Real Madrids intentioner om at skabe et stærkt hold til den kommende sæson.
Følgende bruger(e) sagde tak: Mathiaska, El Siete

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #10 af Ramos4
Det kunne være friskt hvis Florentino tog Ramos på ordet og lod ham spille gratis de næste par sæsoner.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #11 af Vinícius

Ramos4 skrev: Det viser også bare hvor meget lort medierne lukker ud. Man skal passe på man ikke sluger alting råt. Jeg har selv tit for vane at gå i flæsket på vores kære præsident, men sandheden kan ofte være mere nuanceret end medierne lægger det ud til. Vi var også mange der mente det var Florentino's skyld at Ronaldo ikke blev i klubben, men som Perez udtalte for nylig; så ville Ronaldo måske blot prøve noget nyt efter 9(!) år i klubben. Det var måske slet ikke penge og brudte løfter det hele handlede om.

Få så præsenteret Hazard, så man kan glæde sig til næste sæson bare en lille smule. For dælen jeg holder ikke til alle de her måneder uden fodbold. Det virker som om det er en evighed siden man fulgte med i en kamp af betydning.


Måske ikke den rigtige tråd at tage den op, men den med Ronaldo kan vist skyldes noget med hans lidt prekære sag fra USA. Jeg har undersøgt det noget overfladisk, men det er tilsyneladende noget nemmere at "gemme sig" for advokater i Italien, end det er i Spanien. Så måske kan man tænke, at der kan være noget om det med den sag.

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 2 måneder siden #12 af PMO

Administrationen skrev:

PMO skrev: Jeg har meget svært ved at se hvorfor det var nødvendigt at afholde et pressemøde. Var det blot for at Ramos kunne få mediernes fulde opmærksomhed og fortælle hvor højt han elsker RM?


Det var vigtigt at få lukket ned for alle spekulationer, som med stor sandsynlighed ellers ville have besværliggjort Real Madrids intentioner om at skabe et stærkt hold til den kommende sæson.


Det bliver da en lang sommer, hvis der skal afholdes et pressemøde hver gang et rygte skal manes til jorden. Jeg forstår godt meningen med det, det birker bare som over-kill

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum