AS: Navas bliver i Real Madrid

4 år 8 måneder siden #1 af Offerlin

Keylor Navas’ tid i Real Madrid har eftersigende alligevel ikke nået vejs ende. Costaricaneren bliver i klubben, grundet målmandssituationerne i Paris Saint-Germain og Manchester United. De to nævnte klubber var mulige destinationer for Navas, hvis han skulle forlade Los Blancos, men de to klubber er ikke længere interesseret i Real Madrid-målmanden.

Real Madrid gav tidligere Navas friheden til at forhandle om sin fremtid og et muligt exit fra Estadio Santiago Bernabéu, men ville ikke lade ham gå gratis, som Navas ellers bad om. Ifølge AS så costaricaneren nemlig helst, at han kunne forlade klubben gratis, men til gengæld forhandle sig frem til en lønforhøjelse fra fem millioner euro til syv millioner euro.

Men uden interesse fra PSG og Manchester United, er der ingen andre topklubber at tage til, da ingen er på udkig efter en målmand. Benfica, der er interesseret i Navas, kan kun tilbyde målmanden tre millioner euro, hvilket ikke er nok.

Ifølge AS var Real Madrid til at starte med ikke begejstret for Navas’ ønske om at forlade Los Blancos, og de er angiveligt overbeviste om, at han kommer til at spille en vigtig rolle i næste sæson.

Real Madrid er således stadig i besiddelse af to verdensklassemålmænd, som formegentlig skal dele spilletiden mellem sig i den kommende sæson.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 8 måneder siden #2 af Ramos4
Besvaret af Ramos4 på emne AS: Navas bliver i Real Madrid
Hvad sker der i klubben, jesus, vi ender med en trup på 40 spillere.

Hvorfor gik Navas så og vinkede ud til fansene efter vores flotte 0-2 nederlag til Betis, hvis han insisterer på at blive? Jøsses et cirkus.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 8 måneder siden #3 af Mølbat

Ramos4 skrev: Hvad sker der i klubben, jesus, vi ender med en trup på 40 spillere.

Hvorfor gik Navas så og vinkede ud til fansene efter vores flotte 0-2 nederlag til Betis, hvis han insisterer på at blive? Jøsses et cirkus.


Det lader desværre til, at han regnede med, at klubben ville slippe ham helt gratis og måske end dække noget af hans løn i sin næste klub. Det ville Real Madrid naturligvis ikke gå med til, hvilket er fuldt ud forståeligt. Det ville være hovedløst at forære dygtige spillere væk for ingenting.
Jeg håber dog, at man finder en ny klub til costaricaneren, da jeg ser en stor stjerne i Lunin, som ifølge rygterne bliver den nye 2. målmand for førsteholdet, hvis Navas smutter.
Sidste redigering: 4 år 8 måneder siden ved Mølbat.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce