La Fábrica er en guldmine for Real Madrid

7 år 4 uger siden #1 af Daniel

Real Madrid har tjent mange penge på ungdomsafdelingen i det seneste årti. Foto: AS.com

Real Madrids ungdomsakademi, La Fábrica, er en guldmine for klubbens i forvejen solide økonomi. Klubben råder på nuværende tidspunkt over nogle af de bedste spillere, der har været igennem systemet det seneste årti i form af Dani Carvajal, Nacho, Lucas Vázquez og Mariano Díaz, og dem der ikke er sluppet igennem nåleøjet, er solgt med fornuftig profit.

Således har Real Madrid solgt 28 akademi-spillere (29 med salget af Raúl de Tomás, red.) det seneste årti, der er løbet op i en samlet pris på 245 millioner euro (265 millioner euro med salget af Raúl de Tomás, red.).

Hvis man sammenligner dette tal med Real Madrids to største konkurrenter i spansk fodbold, Barcelona og Atlético Madrid, så har catalanerne solgt talenter for 155 millioner euro i samme periode og bysbørnene 305 millioner euro.

Real Madrid kommer imidlertid til at nærme sig Atlético Madrids sum af solgte spillere henover sommeren, da man stadig mangler at afhænde enkelte akademi-spillere, herunder Borja Mayoral, ligesom Lucas Vázquez og Nachos fremtid i den spansk hovedstad fortsat er uvis.

Real Madrid tjener penge på at leje sine akademi-spillere ud, men også ved at afhænde dem med tilbagekøbsklausul, og her har tendensen været, at klubben har tjent endnu mere ved at hente dem tilbage og sælge dem videre med profit.

Álvaro Morata er det bedste eksempel herpå. I 2014 hentede Juventus den spanske angriber for 22 millioner euro. Real Madrid hentede ham tilbage for 30 millioner euro og solgte ham senere videre til Chelsea for 80 millioner euro. Real Madrid har tjent 72 millioner euro på Morata alene.

Et af de store springpunkter for den positive udvikling i Real Madrids ungdomsafdeling er, at man i 2014 indviede et boligkvarter, hvor 50 af de mest talentfulde spillere kan bo og studere samtidig. På væggene hænger der billeder af spillere som Alfredo di Stéfano, Zinedine Zidane og Dani Carvajal, som inspiration for de mange ungdomsspillere, der drømmer om at blive en del af Real Madrids mægtige historie.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #2 af mat_hattrick
Nu bliver jeg helt irriteret over mig selv over, at jeg ikke kan genkende hvem de sidste to på billedet er!

Der er Morata, Jese, Llorente og Calleron, men hvem er de to sidste?!

Er det soldado til højre?
Sidste redigering: 7 år 3 uger siden ved mat_hattrick.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #3 af Dios

mat_hattrick skrev: Nu bliver jeg helt irriteret over mig selv over, at jeg ikke kan genkende hvem de sidste to på billedet er!

Der er Morata, Jese, Llorente og Calleron, men hvem er de to sidste?!

Er det soldado til højre?


Rodrigo ved siden af Llorente, og Negredo eller Sarabia til højre. Mit bedste bud vil dog være Sarabia, men synes nu alligevel godt han kunne ligne Negredo.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Sidste redigering: 7 år 3 uger siden ved Dios.
Følgende bruger(e) sagde tak: mat_hattrick

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #4 af mat_hattrick
Tak for Rodrigo!

Du tror ikke det er Soldado?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #5 af Dios

mat_hattrick skrev: Tak for Rodrigo!

Du tror ikke det er Soldado?


Jeg ved det ikke er Soldado :) Når jeg nærstudere billedet, så vil jeg gå med Negredo. Uden helt præcist at vide det, så mindes jeg ikke Soldado spillede i Real Madrid, da vi havde Benq og Sarabia tænker jeg er for ung, så derfor vil jeg alligevel gå med Negredo, selvom jeg synes det ligner Sarabia langt mere.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #6 af mat_hattrick
vi havde vel kun Benq i 2006/07 sæsonen eller husker jeg galt?

Der var Negredo kun på Castilla eller udlejet tror jeg. Men billedet kan selvfølgelig godt være taget for Castilla.

Soldado blev udlånt i den sæson.. pis..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #7 af Bismo
Det er 100% Alvaro Negredo til højre :)
Følgende bruger(e) sagde tak: mat_hattrick

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #8 af JesperThomsen
Tænk engang hvor fedt det havde været hvis klubben kunne bruge talenterne til at vinde La Liga og CHL som en anden klub længere nordpå har været gode til.. eller er jeg bare en håbløs romantiker?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #9 af mat_hattrick

JesperThomsen skrev: Tænk engang hvor fedt det havde været hvis klubben kunne bruge talenterne til at vinde La Liga og CHL som en anden klub længere nordpå har været gode til.. eller er jeg bare en håbløs romantiker?


Det havde da været helt fantastisk, og jeg skal ikke kunne sige, at de ikke havde udviklet sig anderledens, hvis Real havde været rigtig gode til at beholde og satse på egne talenter, men nu er det ikke fordi, at jeg tænker, at dem der er på billedet liiiiige har været dem vi har manglet for at få stor succes. Jese kunne måske være blevet til noget af det helt store, hvis han ikke var blevet korsbåndsskadet, men de andre havde altså ikke niveauet til at løfte Real til tops.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #10 af JesperA

JesperThomsen skrev: Tænk engang hvor fedt det havde været hvis klubben kunne bruge talenterne til at vinde La Liga og CHL som en anden klub længere nordpå har været gode til.. eller er jeg bare en håbløs romantiker?

Den overdrevne romantisering af La Masia er vidst efterhånden ved at være fortid og en saga blot. Mange af de spillere der i daglig tale omtales som produkter af La Masia, er lige så meget fra La Masia som Sergio Ramos og Vinicius er fra La Fabrica. Nu er Xavi, Puyol, Iniesta og Valdés der ikke længere, og de spillere der skal overtage fra Messi, Busquets og Piqué spiller IKKE på Barcas ungdomshold, og så må man jo få nogle sponsornavne på trøjerne. Heldigvis for dem har de stadig deres image så længe det ikke er ene udenlandske lejesvende i truppen, ligesom det også var helt ekstraordinært at man havde sponsorer på tøjet i form af Unicef, og kun noget man gjorde for at skabe opmærksomhed på katastroferne rundt i verden, var det ikke sådan det var?

Barca havde ingen spillere med til U21-EM, og ligemeget hvor mange navne naive Barca-fans kaster op i luften af spændende newcomers fra akademiet, så har de hverken den nye Messi, Busquets, Iniesta, Suarez eller Dani Alves rendende rundt, de må købe sig til de store profiler og stortalenter, lige som alle andre.
Sidste redigering: 7 år 3 uger siden ved JesperA.
Følgende bruger(e) sagde tak: El Madridista, Real HWL, Gribben

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum