De Laurentiis: Jeg ved ikke hvorfor James blev foræret til Bayern når vi skal betale €42 mio.

4 år 9 måneder siden #1 af Jbner

Det er så godt som sikkert at James Rodriguez' tid i Real Madrid er ovre. Napoli har længe været favorit til at hente colombianeren, men de ser nu ud til at blive overhalet på målstregen af Real Madrids lokalrivaler, Atletico Madrid.

Napoli er ikke villige til at betale den pris Real Madrid kræver, og Napoli-præsident, Aurelio De Laurentiis, har flere gange grædt til pressen over Real Madrids urimeligt høje krav på 42 millioner euro for James.

Denne gang er han utilfreds med at man lejede ham til Bayern i to år, men at man ikke er villige til at leje ham ud igen.

- Jeg forstår ikke hvorfor Bayern München fik spilleren foræret, og vi bliver bedt om at betale 42 millioner.

- Bayerns budget er tre gange større end vores.

- Hvis James kunne komme her på en lejeaftale, ville ingen sige nej, for så havde vi råd til endnu en spiller.

At Atletico Madrid nu er trådt ind i kampen om spilleren, har yderligere besværliggjort forhandlingerne for den italienske klub, og mange ser nu Atletico som favoritter til at vinde kampen om James.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 9 måneder siden #2 af Ramos4
Hold da kæft en grædekone, det er da helt vildt. Alene af den grund bør vi aldrig sælge til dem.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Real HWL, andreashn, Bismo, Jbner

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 9 måneder siden #3 af Mølbat
Jeg ved ikke, om De Laurentiis er bekendt med udbud og efterspørgsel. Napoli er nemlig ikke de eneste, som er interesserede i James, så Real Madrid er på ingen måde tvunget til at sænke prisen på colombianeren. Hvis italienerne ikke ønsker at punge ud, så sælger man da bare til Atlético Madrid (også selvom det kommer til at gøre ondt). De Laurentiis ved udmærket godt, at han er under pres for at forstærke sit hold fra både Napolis fans og manager, Carlo Ancelotti, som har James øverst på sin ønskeliste, så han forsøger at spille offerkortet. Det er dog ynkeligt, og kommer kun til at bide ham i r*ven, da folkene i Real Madrids bestyrelse med garanti vil blive mere fjendtlig stemt overfor ham efter denne usympatiske opførsel i pressen.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 9 måneder siden #4 af Lars1991
Han siger jo lige ud at han synes det unfair de ikke får ham gratis(på lejeaftale) så de har råd til en spiller mere? Så meget vil de vel ikke have ham så :D
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 9 måneder siden #5 af El Siete
Så skulle man måske have ladet være med at købe Manolas i Roma til knap 40M?

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 9 måneder siden #6 af JesperA
Det minder mig om det afsnit af Rockergruppen Svinene hvor de er ude at se på motorcykler. “Kan du ikke bare give mig dem gratis, jeg har lovet motorcykler til dem hjemme i klubben”...

Ynkeligt
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 9 måneder siden #7 af BBB
Nå. Napoli, der ikke ville betale 42 mio. euro for James, fordi de samtidig forsøgte at hente Lille's Pepe, er nu blevet overhalet indenom af Arsenal. Arsenal har budt 90 mio. euro for Pepe, og lige nu ligner det, at Napoli hverken får James eller Pepe :-D

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum