Grund til optimisme inden den nye sæson

4 år 7 måneder siden #1 af Administrationen
Den forgangne...

Den forgangne sæson er en, som både Real Madrid spillere og fans hurtigst muligt vil forsøge at lægge bag sig. Alt gik galt efter Zidane og Ronaldo forlod dem sidste sommer, og de har derfor brugt en stor pose penge i sommerens transfervindue på at købe en række nye spillere ind. De skal være med til at bygge videre på kongeklubbens nylige og store succeser. De fleste La Liga kampe bliver nu kun vist, hvis man tilkøber et abonnement, men her kræves der også en habil internetforbindelse – det kan Blue Energy hjælpe dig med. 


Zidane er tilbage i spidsen
Real Madrid-ikonet Zinedine Zidane har for tredje gang vendt tilbage til klubben og for anden gang, er det som cheftræner efter et års pause. Sidst han var i spidsen for Real Madrid, var det som bekendt med helt enorm succes med tre Champions League-trofæer, en La Liga-titel og diverse andre triumfer. Efter sidste sæson hvor meget få ting kørte på skinner for Madrid-klubben, efter Zidane valgte at stoppe som cheftræner, må det alt andet lige give noget tro på tingene igen, at franskmanden er tilbage ved roret. På trods af en stadig kort trænerkarriere har han allerede vist, at han hører til i toppen af europæisk fodbold, hvad angår fodboldtrænere. Derfor bør Real Madrid-fansene tiljuble ansættelsen, da det er svært at nævne andre trænere på markedet, der virker mere egnet til at få kongeklubben tilbage på sporet igen. 


Mange spændende nye spillere
Real Madrid er sjældent en kedelig klub at følge, og det plejer bestemt ikke at blive kedeligere, når transfervinduerne åbner. Og endda endnu sjovere plejer det at blive, når klubben skal handle ind efter en skuffende sæson, hvilket sidste sæson i den grad må siges at være. Klubben har heller ikke skuffet i sommerens vindue, hvor de har lavet fem markante indkøb. Mendy og Militao er hentet til klubben for at forstærke en defensiv, der ikke så helt lige så overbevisende ud sidste år, som den før har gjort. Jovic og Rodry er købt ind til at forstærke offensiven og få den tilbage til den frygtede styrke, den var, før Ronaldo forlod klubben sidste sommer. Ikke mindst er verdensstjernen Eden Hazard hentet til klubben i et forsøg på for alvor at udfylde de huller, som Ronaldo efterlod. 


Tid til et generationsskifte
Real Madrid vandt fire Champions League-trofæer på fem år i en periode fra 2014 til 2018. Selvom der selvfølgelig blev købt nye spillere i den periode, var der en fast kerne af spillere, der i alle triumferne agerede nøglespillere. Benzema, Ramos, Marcelo, Modric og Kroos er blot en håndfuld af de spillere, der var ledere i truppen i de år, og som stadig er det. Kroos på 29 år er den eneste af dem, der stadig er på den unge side af 30 år. Derfor har der også været behov for sådan et transfervindue, som Real Madrid er i fuld gang med, hvor de har hentet unge spændende spillere, der forhåbentligt kan være med til at løfte den tunge arv de næste mange år. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 7 måneder siden #2 af Raul7-2880
Bibeholdelsen af alle vores alderende spillere, krydret med ankomsten af unge drenge som ingen kendte for blot nogle måneder siden.
Jep, der er virkelig grund til optimisme - det kan man allerede se på vores træningskampe.

Folk herinde snakker om Mbappe om 1-2 år. Hvem siger at han overhovedet gider, at flytte til en klub det potentielt ikke engang spiller i CHL på det tidspunkt?
Sidste redigering: 4 år 7 måneder siden ved Raul7-2880.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 7 måneder siden #3 af r-mb-q
Navas Carvajal Varane Ramos Marcelo Modric Casemiro Kroos Isco Benzema Ronaldo


Det her var vores start opstilling til CL finalen i 18'

en mendy på ve back, en militao til center, en hazard til angreb, en jovic til angreb er nye folk som vil gøre en forskel.

Jeg er slet ikke så pessimist som mange herinde.. det er sultne unge mennesker( - hazard ) der vil fremad.

lad os nu vente med at se hvordan det går.. jeg ofrer gerne en sæson eller 2 mere for at få nye folk kørt ind og gamle kørt ud.

Der er ingen hold i verden der kan vinde alt hele tiden i disse tider. Det er pengene simpelthen for små til. Selvom enkelte personer koster kassen

Soy un Madridista! Hoy, Mañana, Siempre
Sidste redigering: 4 år 7 måneder siden ved r-mb-q. Begrundelse: ..
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 7 måneder siden #4 af Steen
PSG og Barcelona er snart enige om Neymars pris. Messi og Neymar er verdens to bedste spillere, og glem ikke, at de også har Suarez og Griezmann oppe foran - måske også Dembele, hvis de ikke sælger/udlejer ham.
Derudover har de hentet Frenkie til midtbanen, som i forvejen er stærk. Deres største svaghed er deres forsvar, men i ligaen kommer det ikke til at koste dem.

Sammenlign det med Reals hold. En overvægtig Hazard, der aldrig har været en målscorer, en Benzema, der ikke bliver bænket uanset hvor dårligt han spiller, to brasilianske ligegyldigheder, Lucas Vazquez, den helt samme midtbane som i sidste sæson, og to spillere, som Zidane slet ikke bryder sig om, og som derfor ikke får en vigtig rolle, nemlig Bale og James. Jeg er heller ikke fan af Bale og jeg håbede han forsvandt, men jeg vil til hver en tid foretrække ham over Lucas Vazquez.
Jovic og Kubo er to spillere, som jeg synes har været spændende at følge, men med Zidane ved roret, så kommer Jovic højst til at få en Morata-lignende rolle, grundet hans Benzema-crush, og Kubo bliver nok lejet ud.

Jeg var glad for, at Zidane kom tilbage, da jeg troede, at han var klar til at ændre de ting, som han gjorde forkert under hans første periode, men det har desværre ikke været tilfældet. Jeg ville ikke bedømme ham i sidste sæson, da der ikke var noget at spille for, og at det nok ville tage noget tid for at implementere de nye ideer, men nu er pre-season færdig, og holdet har spillet lige så dårligt, hvis ikke værre. Jeg kan på én hånd tælle, hvor mange velspillede angreb der har været i de 6-7 kampe. I den modsatte ende bliver der scoret løs mod RM, selv når Zidane vælger at starte med 7 defensive spillere.

Jeg har svært ved at se, hvordan man skal være optimistisk under disse forhold? Er der virkelig nogen der tror, at Real Madrid kan vinde ligaen eller CL i denne sæson? Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Mourinho er Real Madrid træner inden sæsonen er slut ...
Følgende bruger(e) sagde tak: Zyconith, Raul7-2880, JesperThomsen, Lukita

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce