Carlos Carpio, Marca: Real Madrid indledte vejen mod et nederlag fra det øjeblik, hvor Zidane offentliggjorde startopstillingen. +++ Antonio Romero, AS: Isco er ikke god nok til at spille i Real Madrid eller nogen andre steder. +++ Álvaro Benito i AS: Man skal forvente meget mere af Jovic, som var usynlig mod Mallorca. Det gælder også for Isco, som bør genfinde den bedste version af sig selv. +++ Borja Mazarro, El Chiringuito: Real Madrid-ledelsen tænker allerede på Mourinho. +++ Mijatovic om Mallorcas mål: Det er det smukkeste, som kan ske for en angriber, hvor han løber mod en bakkende forsvarer. Så bliver det rigtig let for en angriber, særligt når han er hurtig som Lago. +++ Roberto Palomar, Marca: Denne sæsons trup er et dårligt samlet møbel. +++

Brugernes vurderinger: "Det kan heldigvis kun blive bedre"

2 uger 5 dage siden #1 af Nicklas
Real Madrid tog i går imod belgiske...

Real Madrid tog i går imod belgiske Club Brügge, da kongeklubben endelig skulle på tavlen i dette års Champions League. Og det kom de da også, men ikke helt på den måde, vi havde håbet på. Det blev nemlig blot til et enkelt point i en kamp, der gav denne skribent en solid hovedpine og en masse at skrive om.

Som alle der havde tændt for deres fjernsyn til tirsdagens tidlige Champions League-kamp nok kan regne ud, så kan denne artikel kun skrives med fokus på det negative, og jeg kan lige så godt sige det med det samme: Vi kommer ikke udenom de to kanter. På samme måde som de to kanter ikke kom udenom deres modstandere.

Efter tre kampes optur, hvor holdets defensiv fungerede optimalt, var vi igen tilbage i en verden, hvor personlige fejl mere er reglen end undtagelsen, og hvor de grå hår virkelig presser på for at komme til syne.

I giver truppen en samlet score på 2,3, som svarer til den skuffende præstation, og det må man også sige, at det var. Fem spillere får karakterer, der svarer til en godkendt præstation, mens en enkelt har leveret en fin præstation. Syv spillere, samt Zidane leverede en skuffende indsats, og en enkelt leverede en tåkrummende ringe indsats. Det kommer vi til om lidt.

Lad os starte med kampens dårligste spiller og så arbejde os op ad.

Lucas Vázquez får en samlet score på uhørte 1,0. Det er, ifølge jer, nærmest så ringe som det overhovedet kan blive, og det blev da også kun til to 2-taller.

Én af dem der har givet Lucas et 2-tal er interfigo, som giver begrundelsen: “En lidt op og ned præstation, mest ned”. Hvis vi fokuserer på kritikken af Lucas Vázquez kan det hurtigt blive meget langt og ikke særlig pænt, så jeg har udvalgt nogle stykker, som meget godt opsummerer stemningen omkring den spanske højrekant.

Brugeren -#7- skriver: “Kunne jeg give ham mindre end 1 havde jeg gjort det, Jeg kan ikke huske at have set en ringere præstation fra en Real Madrid-spiller, men hvis jeg kunne, var det nok også Lucas dengang. Det er helt vildt så mange bolde han bare pisser væk. Folk vil måske mene, at han er bedre defensivt end alternativerne, men vores defensiv er jo lige hullet uanset om vi så stillede op med en 28-årig Maldini på den højrekant”.

Clausern89 skriver kort og kontant: “Hans kvaliteter er ikke til Real Madrid”. El Siete støtter op: “Han. Er. Ikke. God. Nok!”. Siv1309 er af samme overbevisning: “Har sagt det før: Han har simpelthen ikke niveau til at spille i Real.”

Jbner beskriver en tendens, men peger også på, at den muligvis er midlertidig: “Han er ødelæggende for det offensive spil i øjeblikket. Smider for mange bolde væk, og kan ikke ramme sine medspillere”.

Jonas har de diplomatiske briller på i dag og konstaterer knastørt: “Det var ikke godt i dag.”

Eden Hazard slap afsted med en gennemsnitsscore på 1,6 og har dermed lige sneget sig op på en skuffende præstation.

Dios er ganske utilfreds med belgierens start på livet i Spanien, men har et løsningsforslag: “Det er pinligt! Han skal have intensiv konditræning. Han skal simpelthen ikke spille en kamp igen før han er i form. Derudover er vi jo ude i flere måneders bøde for at ankomme i så dårlig form. Føj, hvor er det uacceptabelt”.

Jaken mener at Hazard er: “uskarp, ude af form og blottet for vilje. Det kan heldigvis kun blive bedre.”

Jonas er allerede klar med en konklusion på Hazards tid i Real Madrid, og den er ikke positiv: “Jeg trækker flop-kortet. Jeg ved det er tidligt, men han ligner en Serie 6-spiller der har svært ved at få dunken med i accelerationerne. Har han sat én modspiller endnu som Real-spiller? Han kunne ikke komme forbi en kegle om det gjaldt hans liv. Han er langsom, fed, uskarp og mangler selvtillid. Det er en farce. Sælg ham mens han stadig er noget værd og man kan komme af med ham”.

Det er Salix7 sådan set ikke helt uenig i: “Jeg forstår godt hvis Zidane gerne vil have gang i Eden, men hold nu op, han giver sig god tid til at komme op i gear! Tilbage i fitness og træningsbanen med dig, min ven”.

Karr0004 er ikke helt så drastisk, men mener alligevel, at der bør være konsekvenser: “Han må gerne snart komme i gang. Ellers må han bænkes, Rodrygo/Jovic bør i hvert fald få flere chancer, hvis Hazards snor er så lang”.

Rmcf4ever skriver: Ingen samspil der lykkedes. Mangler løb uden bold. Ingen succes med driblinger. Intet skud indenfor rammen. Ingen nøgleafleveringer”.

Nu skal vi til noget, der er en smule mere positivt. I hvert fald for én person. Gårsdagens bedømmelser viser nemlig, at store dele af brugerne på madridista.dk foretrækker Alphonse Areola frem for Thibaut Courtois, og førstnævnte fik, næsten som den eneste, rosende ord med på vejen.

Cristiano7 skriver om Courtois: “Har tabt kampen om målmandsposten i dag”, mens El Siete skriver at Areola “spiller med selvtillid”.

Mosse skriver, at Courtois er “totalt farveløs”, og at Areola har “meget bedre udstråling” end den belgiske kæmpe.

Alphonse Areola bliver kampens spiller med en gennemsnitsscore på 3,6, mens Courtois, Eden Hazard og Zinedine Zidane slutter på 1,6 - dog stadig et pænt stykke foran kampens dårligste spiller, Lucas Vázquez, der som bekendt må æde et 1-tal for aftenens præstation.

Karim Benzema (2,7), Ramos (2,8), Casemiro (3,0), Marcelo (3,1) og Toni Kroos (3,2) spillede kampe, der hører under den godkendte kategori.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #2 af Sahinovic
Real Madrid truppen så sig sur på Benítez efter ledelsen besluttede at fyre Ancelotti, han var dødsdømt inden første træningspas havde fundet sted. Enkelte brugere har også set sur på Courtois, fordi man har valgt at satse på ham fremfor Navas, og her i vores klub giver man åbenbart målmanden skylden hvis ikke han tager en friløber. (se nu situationen igennem et par gange, det er jo totalt forvirrende det der sker foran ham).

Nu har man set sig sur på Hazard, og og ligesom de to førstenævnte situationer er det godt nok ved at blive barnligt. Er det ikke på tide, at man kommer sig over Ronaldo? Jeg ved godt det ikke er en spændende liga han spiller i, men han spiller trods alt hver weekend, og han er stadig med i Champions League, så har man jo rig mulighed for følge ham der. Det fremstår klart og tydeligt for mig ihvertfald, at enkelte brugere herinde der har et enkelt fællestræk, ikke ønsker Hazard godt i klubben. Vi er i oktober måned, han har spillet lige knap 6 kampe, og han er allerede blevet stemplet som et flop-køb, ligner angiveligt en serie-6 spiller der endnu ikke har driblet en modspiller(?) og skal allerede sælges?

Det var godt vi fik solgt Zidane og Modrić allerede i oktober måned, prøv og forestil jer hvor grinagtige vi havde fremstået, hvis vi havde givet dem noget der minder om en chance.

Monsieur Glacé - manden, der aldrig siger et pip, når det går godt, og når det går skidt.
Sidste redigering: 2 uger 4 dage siden ved Sahinovic.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kialpe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #3 af -#7-

Sahinovic skrev: Real Madrid truppen så sig sur på Benítez efter ledelsen besluttede at fyre Ancelotti, han var dødsdømt inden første træningspas havde fundet sted. Enkelte brugere har også set sur på Courtois, fordi man har valgt at satse på ham fremfor Navas, og her i vores klub giver man åbenbart målmanden skylden hvis ikke han tager en friløber. (se nu situationen igennem et par gange, det er jo totalt forvirrende det der sker foran ham).

Nu har man set sig sur på Hazard, og og ligesom de to førstenævnte situationer er det godt nok ved at blive barnligt. Er det ikke på tide, at man kommer sig over Ronaldo? Jeg ved godt det ikke er en spændende liga han spiller i, men han spiller trods alt hver weekend, og han er stadig med i Champions League, så har man jo rig mulighed for følge ham der. Det fremstår klart og tydeligt for mig ihvertfald, at enkelte brugere herinde der har et enkelt fællestræk, ikke ønsker Hazard godt i klubben. Vi er i oktober måned, han har spillet lige knap 6 kampe, og han er allerede blevet stemplet som et flop-køb, ligner angiveligt en serie-6 spiller der endnu ikke har driblet en modspiller(?) og skal allerede sælges?

Det var godt vi fik solgt Zidane og Modrić allerede i oktober måned, prøv og forestil jer hvor grinagtige vi havde fremstået, hvis vi havde givet dem noget der minder om en chance.


Langt hen af vejen enig, mange her på forummet, mig selv inklusiv, er meget reaktionære, men er det ikke også en del af at være fan? De fleste kan nok godt se at Hazard er en dygtig fodboldspiller. Og påstå han skal sælges er naturligvis (forhåbentlig?) heller ikke seriøst.

Men der hvor kæden hopper af for mig er at han virker temmelig overvægtig, hvilket er intet mindre end respektløst overfor klubben som betalte 700 millioner kroner for ham. Tilmed er Real Madrid angiveligt hans drømmeklub. Spillerne har alle muligheder for at være i deres livs form, så det er bare ikke godt nok at han her to måneder inde i sæsonen stadigvæk ligner min gamle serie 5 træner rundt om maven. Med det sagt er jeg heller ikke i tvivl om at han nok skal blive en gevinst i løbet af sæsonen, men starten har godt nok været mere end elendig.

Og Courtois kan alle med et par øjne i hovedet jo se ikke er god nok, uanset om man er på Team Navas eller på Team Courtois. Sammenlagt med nyheden idag om at han lider af angstanfald, så peger meget i retning af at han ikke har mentaliteten til at spille for Real Madrid. Passer det at han lider af angstanfald har jeg virkelig også ondt af ham, det er fandme en ærgerlig sygdom at rende rundt med, især som professionel fodboldspiller for Real Madrid tænker jeg. Men jeg har svært ved at se hvad man nu skal stille op med ham så? Meget peger jo imod at man må hjælpe ham så godt man kan, og så måske se om han ikke skal spille i en mindre krævende klub måske.

"Once, when I was duck hunting with Bear Bryant, he shot at one, yet it kept flying. 'John,' he said, 'there flies a dead duck.' Now, that's confidence." - John McKay

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #4 af Ramos4

Sahinovic skrev: Real Madrid truppen så sig sur på Benítez efter ledelsen besluttede at fyre Ancelotti, han var dødsdømt inden første træningspas havde fundet sted. Enkelte brugere har også set sur på Courtois, fordi man har valgt at satse på ham fremfor Navas, og her i vores klub giver man åbenbart målmanden skylden hvis ikke han tager en friløber. (se nu situationen igennem et par gange, det er jo totalt forvirrende det der sker foran ham).

Nu har man set sig sur på Hazard, og og ligesom de to førstenævnte situationer er det godt nok ved at blive barnligt. Er det ikke på tide, at man kommer sig over Ronaldo? Jeg ved godt det ikke er en spændende liga han spiller i, men han spiller trods alt hver weekend, og han er stadig med i Champions League, så har man jo rig mulighed for følge ham der. Det fremstår klart og tydeligt for mig ihvertfald, at enkelte brugere herinde der har et enkelt fællestræk, ikke ønsker Hazard godt i klubben. Vi er i oktober måned, han har spillet lige knap 6 kampe, og han er allerede blevet stemplet som et flop-køb, ligner angiveligt en serie-6 spiller der endnu ikke har driblet en modspiller(?) og skal allerede sælges?

Det var godt vi fik solgt Zidane og Modrić allerede i oktober måned, prøv og forestil jer hvor grinagtige vi havde fremstået, hvis vi havde givet dem noget der minder om en chance.


Areola tog en friløber med det samme han var kommet på banen, så det kan jo lade sig gøre.

Det er svært decideret at give Cortouis skylden for nogen af de mål der er gået ind, men omvendt redder han bare intet. Han virker SÅ usikker og ikke kun efter pibekoncerterne begyndte - også lang tid før. Men jeg vil sådan set ikke bebrejde ham. Hvis han lider af panikanfald, så er det selvfølgelig bare ærgerligt, og det er ikke hans skyld at han ikke er bedre.

Sue me.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #5 af Sahinovic

-#7- skrev: Langt hen af vejen enig, mange her på forummet, mig selv inklusiv, er meget reaktionære, men er det ikke også en del af at være fan? De fleste kan nok godt se at Hazard er en dygtig fodboldspiller. Og påstå han skal sælges er naturligvis (forhåbentlig?) heller ikke seriøst.

Hazard skal ikke være fri for kritik, overhovedet ikke, men man kan vel stadig være 'saglig reaktionær', hvilket ikke ligefrem er tilfældet hos alle når man læser nogle af kommentarerne herinde. Han lagde eksempelvis fint ud mod Club Brügge, men blev stadig svinet til, hvilket fortæller mig at man ikke vil ham noget godt i Real Madrid.

-#7- skrev: Men der hvor kæden hopper af for mig er at han virker temmelig overvægtig, hvilket er intet mindre end respektløst overfor klubben som betalte 700 millioner kroner for ham. Tilmed er Real Madrid angiveligt hans drømmeklub. Spillerne har alle muligheder for at være i deres livs form, så det er bare ikke godt nok at han her to måneder inde i sæsonen stadigvæk ligner min gamle serie 5 træner rundt om maven. Med det sagt er jeg heller ikke i tvivl om at han nok skal blive en gevinst i løbet af sæsonen, men starten har godt nok været mere end elendig.

Jeg personligt havde ikke et problem med det til at starte med, fordi han altid er kommet tilbage fra ferien en smule overvægtig, men det er selvfølgelig under al kritik at han stadig er det når første liga kamp skal spilles. Vi er i oktober nu, og man kan stadig se at han har for meget på maven og siderne, og det er jo umuligt at forsvare.

At han har været totalt elendig er jo så bestemt ikke enig i. Hans defensive arbejde (sammen med Bale) mod Sevilla var fænomenalt at se på, og blandt en af grundende til at vi fik alle tre point og er nummer et i ligaen. Han blev også rost af blandt andet Marca for sin indsats, og heldigvis for os ser det ud til at Hazard sætter holdet over sig selv, og at han gerne vil udfylde den arbejdsbeskrivelse Zidane sætter for dagen, det kan man jo ikke ligefrem sige om alle der har spillet i Real Madrid, og måske også en af grundende til at vi har så få La Liga titler i nyere tid.

-#7- skrev: Og Courtois kan alle med et par øjne i hovedet jo se ikke er god nok, uanset om man er på Team Navas eller på Team Courtois. Sammenlagt med nyheden idag om at han lider af angstanfald, så peger meget i retning af at han ikke har mentaliteten til at spille for Real Madrid. Passer det at han lider af angstanfald har jeg virkelig også ondt af ham, det er fandme en ærgerlig sygdom at rende rundt med, især som professionel fodboldspiller for Real Madrid tænker jeg. Men jeg har svært ved at se hvad man nu skal stille op med ham så? Meget peger jo imod at man må hjælpe ham så godt man kan, og så måske se om han ikke skal spille i en mindre krævende klub måske.

Jeg har aldrig set noget som helst i Courtois, og har aldrig forstået logikken i at sælge Navas for at hente en målmand der som maksimum er på niveau med ham. Så hvis jeg endeligt skulle tilhøre et et hold, så falder den nok på sidstnævnte, men derfor ser jeg mig da ikke sur på Courtois og sviner ham til, samt giver ham et et-tal, fordi han i to omgange indkasserede en friløber - man kunne jo spørge sig selv om, hvorfor han i første omgang stod helt selv med en Club Brügge angriber.

Jeg er så vidt helt enig med @Ramos4, at Areola fremadrettet skal have chancen fra start, da han, kontra Courtois, virker som en målmand med enorm selvtillid, og så må Courtois kæmpe sig på holdet igen, hvilket jeg tror kun kan blive godt for ham.

Monsieur Glacé - manden, der aldrig siger et pip, når det går godt, og når det går skidt.
Sidste redigering: 2 uger 4 dage siden ved Sahinovic.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #6 af Dios
Vi skal bare lige hurtigt blive enige om, at Courtois nok ikke lider af panikangst, for det er immervæk de færreste med den lidelse som ville kunne begå sig i fodboldverdenen med det pres. Han fik højst sandsynligt et panikanfald grundet den hetz der er blevet kørt på ham. Jeg kan godt tage fejl omkring ham, da jeg af gode årsager ikke kender til hans helbred, men det tyder udelukkende på et anfald grundet de pibekoncerter kamp efter kamp.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #7 af -#7-
@Sahinovic

Jamen ja, jeg tror sgu bare altid der vil være evigt sortseere herinde, uanset hvad. Man vandt 3 cl titler i træk, men alligevel var der folk herinde, som var svært utilfredse med det end og det andet sekundet efter sejren mod Liverpool. Personligt forsøger jeg at læse “henover” den slags indlæg. Men ærligt talt har jeg sikkert også selv været forfatter til et enkelt eller to af sådanne indlæg, men jeg er også født pessimist.

Angående Hazard så må det afhænge af øjnene der ser. Jeg har i hvert fald bestemt ikke været imponeret indtil videre. Jo han var god defensivt mod Sevilla, og det lover jo godt for holdet som enhed, som du nævner. Men til syvende og sidst har man vel købt ham til at sætte gang i et stagneret angreb, og der har han altså ikke vist noget som helst endnu, og det mener jeg nu godt man allerede nu kan forvente af et indkøb til langt over en halv milliard kroner. Men som sagt, både du og jeg er nok enige i at det nok skal komme, han skal nok bare til at tilvælge salaten istedet for burgeren til frokost.

I forhold til kritikken af Courtois efter Brügge kampen, så er det nok bare kulminationen af folks frustrationer over hans præstationer det sidste år. Vi kan hurtigt blive enige om at man som sådan ikke kan klandre ham for de to mål, og det er forkert at bruge én enkelt kamp til at bedømme hele hans Real Madrid karriere, men ja. Manden tager jo bare heller ingenting, jeg har aldrig set noget lignende, aldrig har en så stor mand fyldt så lidt.

"Once, when I was duck hunting with Bear Bryant, he shot at one, yet it kept flying. 'John,' he said, 'there flies a dead duck.' Now, that's confidence." - John McKay
Følgende bruger(e) sagde tak: ElMadrid, Madder95

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 3 dage siden #8 af Madder95
Jeg er meget enig i at vi som madridistas kan være hurtige til at sætte flop-predikatet på nye spillere som ikke falder til med det samme. Jeg vil dog argumentere for, at der er forskellige grader af utilfredshed med disse spillere, og nej... Dem der beskylder Courtois for at være årsagen til at det ikke flyder har spist søm. Dem som beskylder Hazard for at være umotiveret og fed har spist søm... Men... Når det så er sagt, så må man også erkende at spillere som Courtois, Hazard, Modric og Varane starter inde på baggrund af merit, og ikke aktuelt niveau. Det er ekstremt foruroligende at en VM-mester og 4x CL vinder som Varane kan vise så minimal opofrelse for holdet, og så elendig boldomgang. Courtois har fansene imod sig og det gør det sværere for ham, men problemet med ham er, at han hverken er ydmyg om sin rolle, og han udstråler usikkerhed. En målmand er central for forsvarets selvtillid. Det er så vigtigt for et forsvar at føle en støtte bagved, og pt. har vi en målmand som udstråler usikkerhed og klodsethed. Når Areola har spillet i de 3 halvlege har han udstrålet "Jeg er her, jeg er stor, jeg har jeres ryg" - og det mangler vi VIRKELIG i vores startende keeper. Jeg argumenterer ikke for at han er en bedre målmand, men for at han formmæssigt er længder foran Courtois pt.
En spiller som Modric er 34, og jeg accepterer at han ikke kan blive ved med at være den tryllekunstner han har været i sin tid i Real. Jeg ser den position som en løs plads, hvor både Isco, James, Modric og Valverde kan roterer - Modric kan alligevel ikke klare 40-50 kampe.
En spiller som Hazard er verdensklasse, og det ved vi alle. Derfor kan vi også retmæssigt være skuffede over at en spiller som ham, som har fortalt om sin drøm om at spille i Real, møder op til sin første sæson i klubben overvægtig, men ikke ligefrem fed. Jeg ved ikke om man skal tro på at det var 7kg overvægtig, men vi har alle øjne, og kan se at han både før og efter sin skade har haft et enormt dyk i fart og teknik. Det jeg tror der sker pt. er at dette smitter på hans psyke og dræner hans selvtillid....

De er ikke forfærdelige spillere - men der er også en årsag til at madridistas kræver meget. Det er netop fordi det ikke er forfærdelige spillere.
Sidste redigering: 2 uger 3 dage siden ved Madder95. Begrundelse: Misforståelse

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 3 dage siden #9 af -#7-

Madder95 skrev: Jeg er meget enig i at vi som madridistas kan være hurtige til at sætte flop-predikatet på nye spillere som ikke falder til med det samme. Jeg vil dog argumentere for, at der er forskellige grader af utilfredshed med disse spillere, og nej... Dem der beskylder Courtois for at være årsagen til at det ikke flyder har spist søm. Dem som beskylder Hazard for at være umotiveret og fed har spist søm... Men... Når det så er sagt, så må man også erkende at spillere som Courtois, Hazard, Modric og Varane starter inde på baggrund af merit, og ikke aktuelt niveau. Det er ekstremt foruroligende at en VM-mester og 4x CL vinder som Varane kan vise så minimal opofrelse for holdet, og så elendig boldomgang. Courtois har fansene imod sig og det gør det sværere for ham, men problemet med ham er, at han hverken er ydmyg om sin rolle, og han udstråler usikkerhed. En målmand er central for forsvarets selvstillid. Det er så vigtigt for et forsvar at føle en støtte bagved, og pt. har vi en målmand som udstråler usikkerhed og klodsethed. Når Areola har spillet i de 3 halvlege har han udstrålet "Jeg er her, jeg er stor, jeg har jeres ryg" - og det mangler vi VIRKELIG i vores startende keeper. Jeg argumenterer ikke for at han er en bedre målmand, men for at han formmæssigt er længder foran Courtois pt.
En spiller som Modric er 34, og jeg accepterer at han ikke kan blive ved med at være den tryllekunstner han har været i sin tid i Real. Jeg ser den position som en løs plads, hvor både Isco, James, Modric og Valverde kan roterer - Modric kan alligevel ikke klare 40-50 kampe.
En spiller som Hazard er verdensklasse, og det ved vi alle. Derfor kan vi også retmæssigt være skuffede over at en spiller som ham, som har fortalt om sin drøm om at spille i Real, møder op til sin første sæson i klubben overvægtig. Jeg ved ikke om man skal tro på at det var 7kg overvægtig, men vi har alle øjne, og kan se at han både før og efter sin skade har haft et enormt dyk i fart og teknik. Det jeg tror der sker pt. er at dette smitter på hans psyke og dræner hans selvtillid....

De er ikke forfærdelige spillere - men der er også en årsag til at madridistas kræver meget. Det er netop fordi det ikke er forfærdelige spillere.


Var de ellers gode de søm?


;-)

"Once, when I was duck hunting with Bear Bryant, he shot at one, yet it kept flying. 'John,' he said, 'there flies a dead duck.' Now, that's confidence." - John McKay
Følgende bruger(e) sagde tak: BBB

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 3 dage siden #10 af Madder95
Forskel på at være fed og overvægtig - i min optik. Og jeg ser ham ikke som umotiveret, men som en der mangler selvtillid. Hvis det kunne tydeliggøre min pointe ;-)
Følgende bruger(e) sagde tak: -#7-

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.