Enig spansk presse: Fede Valverde er Zidanes Pogba

6 år 9 måneder siden #1 af Administrationen
Spansk presse er...

Spansk presse er fulde af lovord over for Fede Valverde, som var kampens ubetinget bedste spiller i lørdagens kamp mod Granada.

Her bliver han både i Marca og AS kaldt lige netop den Paul Pogba, som Zinedine Zidane har efterlyst og sandt er det da, at den unge uruguayaner for alvor meldte sig ind som en vigtig brik på Real Madrid-mandskabet.

I opgøret mod Granada var Fede Valverde spilleren med flest bold-erobringer, nemlig 9, og i to af dem førte det til scoringerne fra Hazard og Modric. Og efter kampen var Zinedine Zidane også mere end tilfreds med Fede Valverde. Franskmanden sagde følgende:
- Det er rigtigt, at jeg er glad for Valverde, han er rigtig god og det har han altid vist. Han udvikler sig hele tiden, han ønske hele tiden bolden, han var nøglen bag to scoringer og jeg er meget tilfreds med ham. Han er en moderne spiller med et stort pensum både i angrebet og i forsvaret og han gør det godt. Det glæder mig, fordi han spiller og han fortjener det.

Den 21-årige Valverde er ingen novice i den spanske liga, hvor han er i gang med sin tredje sæson i den bedste række. Efter en udlejning til Deportivo for to sæsoner siden, vendte han sidste sæson tilbage til Real Madrid, hvor han havde lidt svært ved at få spilletid, men Zidane har vist ham tillid og træneren kan regne med flere store indsatser. Det fortalte Fede Valverde efter kampen:
- Jeg vil tilbyde det bedste af mig selv. Jeg er en tovejs-midtbanespiller. Jeg har fysik til at presse og det vil jeg gøre, så længe jeg har muligheden for det og så længe jeg har mine ben.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 9 måneder siden #2 af Mølbat
Tag den nu lige med ro. Manden har længe lignet en hovedløs kylling, når han har spillet for Real Madrid, men efter 1 god kamp er han åbenbart den nye Pogba. Jeg håber skam, at han får stor succes i Real Madrid, men både fans og medier er gået helt amok efter den ene gode præstation.
Følgende bruger(e) sagde tak: Doc.juego

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 9 måneder siden #3 af Mathiaska
Er jeg den eneste der intet Pogba ser i Valverde?

Pogba varmer bolden, har store bevægelser og en skrækkelig attitude. Stik modsat Fede.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 9 måneder siden #4 af Ramos4

Mathiaska skrev: Er jeg den eneste der intet Pogba ser i Valverde?

Pogba varmer bolden, har store bevægelser og en skrækkelig attitude. Stik modsat Fede.


Sammenligningen går vel på deres sportslige evner og ikke deres attitude.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 9 måneder siden #5 af interfigo

Mathiaska skrev: Er jeg den eneste der intet Pogba ser i Valverde?

Pogba varmer bolden, har store bevægelser og en skrækkelig attitude. Stik modsat Fede.


Det handler vel også om at Zidane gerne ville have haft Pogba i sommer, at Pogba er en tovejs spiller, og at Zidane nu har fået det i Valverde.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum