Iscos mareridtsår

4 år 5 måneder siden #1 af Jbner
Iscos mareridtsår blev oprettet af Jbner
Isco...

Isco har slet ikke fundet melodien. Siden han blev set som en central del af Real Madrids fremtid, da Cristiano Ronaldo forlod klubben, og Julen Lopetegui kom til, er det kun gået én vej for Isco, og det er nedad.

Først lykkedes det ham ikke for alvor at slå igennem under Lopetegui, sidenhen blev han sat af holdet under Solari, og da Zidane vendte tilbage, regnede mange med at Isco ville vende tilbage, men han har endnu ikke fået gang i spillet.

Iscos dårlige form og flere skader har endda bidraget til at den 27-årige spanier har mistet sin plads på landsholdet, hvor han ellers tidligere har vist det storspil mange madridistas håber at se i Real Madrid.

I denne sæson har han blot spillet i fire kampe, som alle var i LaLiga, hvor han er startet på banen to gange, i 1-1 kampen mod Valladolig, og i lørdagens nederlag til Mallorca.

Samlet set har Isco blot spillet 170 minutter, og han har endnu ikke scoret et mål eller lavet en assist, og det begynder at ligne den forgangne sæson, hvor det blot blev til seks mål og en enkelt assist i 37 kampe.

Iscos nedtur begyndte med en blindtarmsbetændelse, det holdte ham ude i fire kampe sidste år, hvilket faldt sammen med Lopeteguis fyring.

Isco deltog i nederlaget på hjemmebane til Levante, og i 5-1-nederlaget til Barcelona på udebane, hvilket blev Lopeteguis sidste kampe i spidsen for Los Blancos. Herefter blev Solari ansat, hvor Isco blot var i periferien af holdet, da Solari angiveligt mente at Isco havde spillet en stor rolle i holdets nedtur.

Herefter skiftedes han til at sidde på bænken, og helt være udeladt fra truppen, og den manglende spilletid til Isco fik stor omtale i pressen, hvilket irriterede Solari.

Da Solari blev fyret, og Zidane vendte tilbage forud for sæsonens sidste 10 kampe, havde mange troet at Isco ville vende tilbage til holdet, og Zidane udtalte da også at han ønskede at genrejse Isco, men spanieren kunne ikke finde den form der havde gjort han til en vigtig spiller på Zidanes hold, da han først var i klubben.

Denne sommer havde mange regnet med at Isco var på vej væk, og klubben fik angiveligt også flere bud på ham, men Isco gjorde det klart at han ikke ønskede at skifte, og han afviste derfor at lytte til tilbud.

Starten på denne sæson har dog ikke været meget anderledes for Isco, der pådrog sig en muskelskade, hvilket bare sendte ham længere fra startopstillingen. Nu er han dog tilbage, og han skal til at vise hvad han kan, hvis han fortsat ønsker at være en del af Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #2 af Fondo_Sur
Besvaret af Fondo_Sur på emne Iscos mareridtsår
Tror ikke at han er så utilfreds. Fin breddespiller.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #3 af varones
Besvaret af varones på emne Iscos mareridtsår
Angående: Isco.

Undertegnet er sikker på at Isco snart kommer op på sit tidligere niveau.

Isco er en spiller som Real Madrid bør satse på fremover, pga de individuelle kvaliteter.

Desuden vil en Eriksen ikke kunne slå Isco af holdet, men måske har Isco brug for et "spark" bag i, så han tvinges til at træde i karakter.

En central midtbane med Isco( i top form), Casemiro og Hazard vil kunne genskabe Real Madrid igen.

Varones

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #4 af interfigo
Besvaret af interfigo på emne Iscos mareridtsår
Undskyld, men i hvor mange år skal ovenstående skrives? Synes at jeg har hørt den sang al for mange gange efterhånden.

Isco spildte i sandheden sin chance da Cristiano skiftede klub, og Lopetegui blev ansat som træner. Her havde Isco det perfekte setup til at udfolde sit talent på et positionsbasseret fodboldprojekt med en træner som han kender. Men det blev i stedet til en katastrofal sæson, og træneren blev udskiftet efter nogle måneder.

Det er ikke for at ligge al ansvaret hos Isco, men omvendt så ved man også godt at man ikke får al for mange chancer i Madrid, og det var så hans chance, som han forspildte.

I år må snart være sidste chance han får, med mindre at han kan affinde sig med en reserve rolle.

(Det samme gælder for den sags skyld Bale)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #5 af Numeredoce
Besvaret af Numeredoce på emne Iscos mareridtsår
Han kan simpelthen ikke blive ved med at få så lang snor. Ja, Isco er et teknisk vidunder, som kan næsten alt med en fodbold. Men Isco er også en spiller som, på trods af ovenstående, ikke har kunne bide sig fast efter 6 år i klubben, med skiftende trænere.

Om det er hans træningsindsats, eller mentaliteten eller hvad det er, ved jeg ikke. Men han skiftede i 2013. Siden da har Ancelotti, Benitez, Zidane, Lopetegui, Solari og Zidane igen været trænere (kæft et cirkus).

Isco har på intet tidspunkt, under nogen af trænerene vist at han kan spille fast og godt over længere perioder.

Han er ikke den eneste der har haft det her problem, men han må være den eneste med det problem, hvor næsten hele fodboldverdenen stadig betragter ham som en helt fantastisk spiller der 'bare skal bruges rigtigt, 'have en chance' eller 'finde formen'.

Som type kan jeg godt lide Isco. Men 6 år må simpelthen være nok. Afsted med ham til City, PSG, Liverpool eller hvem end der vil lægge en god sum for ham.

Jeg ved godt der er stavefejl i mit brugernavn...... Mit spansk er heldigvis blevet bedre siden ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #6 af Dios
Besvaret af Dios på emne Iscos mareridtsår
interfigo skrev:

Det er ikke for at ligge al ansvaret hos Isco, men omvendt så ved man også godt at man ikke får al for mange chancer i Madrid, og det var så hans chance, som han forspildte.


Varane var decideret skyld i 4 mål under Lopetegui, som i 3 af tilfældene førte til nederlag. Det sidste mål han var skyld i kom i samme kamp, da han var skyld i 2 mål i samme kamp. Jeg siger ikke Isco spillede godt efter 4-5 kampe under Lopetegui, men ikke engang Messi eller Ronaldo ville kunne gøre en forskel, hvis 9-10 ud af start 11'eren leverede et så lavt niveau, som spillerne gjorde.
Det var pinligt, så nej selvfølgelig var det ikke Isco's chance. Den chance har han for længst fået, og det lader til han har indfundet sig med det, og har accepteret en mindre rolle som rotationsspiller, og her er der helt sikkert plads til ham.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Sidste redigering: 4 år 5 måneder siden ved Dios.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #7 af interfigo
Besvaret af interfigo på emne Iscos mareridtsår
Det var Iscos chance forstået på den måde at Cristiano var væk, en ny træner med et positionsbaseret spilfilosofi blev ansat, som han tilmed kender, og sprudler for på landsholdet. Jeg ved ikke med dig, men på det tidspunkt tænkte jeg at her var Iscos chance, nu skulle han komme ud af de andres skygge og være omdrejningspunktet for Real Madrid, nu skulle han sprudle som han gør på landsholdet.. men ak.

Jeg er enig i at det ikke udelukkende var hans skyld at det gik så dårligt, og at de andre spillede under niveau. Men det var hans chance for at stå frem, og den blev ikke grebet (ligegyldigt hvis årsag det er). Det setup tror jeg aldrig at han får igen.

Men enig, jeg har intet problem med at have ham som rotationsspiller, men jeg undrer mig over om han ikke har større ambitioner end det.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce