AS: Kylian Mbappé er Real Madrids 2020-plan

4 år 5 måneder siden #1 af Nicklas
I løbet af dagen, har man, hvis...

I løbet af dagen, har man, hvis man bevæger sig på det sociale medie Twitter, kunne se hashtagget #Mbappe2020 trende. Det var dog fans af fodboldklub og moralsk højborg, Liverpool FC, der havde startet det populære hashtag i håb om at inspirere deres klub til et stort sommerindkøb.

Skal man tro det spanske medie AS, er det dog mere sandsynligt, at det er Real Madrid, der kommer til at løbe med fodboldens svar på Den Hellige Gral. Det bliver nemlig klubbens helt store transfermål til sommer.

Ifølge avisen er de ledende figurer på Santiago Bernabéu blevet godt gammeldags imponeret over, hvad den 20-årige franskmand har præsteret, og det kammede over, da han tirsdag aften scorede et hattrick som indskifter i kampen mod Club Brügge, som Real Madrid selv kun formåede at få 2-2 imod.

Florentino Pérez ved, at Kylian Mbappé Lottin er dén spiller, som kan påvirke klubben på samme måde som Cristiano Ronaldo gjorde, og Zidane og Ronaldo før ham. Pérez er dog også forretningsmand, og han ved, at det er vanskeligt at købe en spiller i en klub, som har så mange penge som tilfældet er med PSG, og især når spilleren er den mest værdifulde i verden. Madrid-præsidenten har dog et godt forhold til PSG’s ditto, Nasser Al-Khelaifi, som kan ende med at blive afgørende.

Det menes, at handlen vil løbe op i €300 millioner, som er det samme beløb, klubben spenderede denne sommer, men indtil videre har kun Eden Hazard fra den flok erobret en plads i startopstillingen, mens resten har brugt de fleste kampe på bænken.

Én af grundene til, at købet kan blive en realitet, skulle efter sigende være spillerens anstrengte forhold til Paris Saint-Germain-træner Thomas Tuchel, som lod Mbappé starte på bænken mod Brügge.

- Jeg ville starte inde i kampen. Jeg ville vise, igen, at det er svært at vinde uden mig.

Problemerne startede, ifølge avisen, faktisk allerede i sidste sæson, hvor den tyske træner lod Mbappé sidde over i nogle kampe, og dermed kunne Messi blive europæisk topscorer med 36 mål, foran Mbappé, som nåede 33. Avisen nævner dog ikke noget om, at det var en karantæne, der holdt spilleren ude af de tre kampe.

Dengang sagde Mbappé, til Ligue 1-gallaen efter ligaen:

- Måske er det tid til at have mere ansvar. Hvis det er hos PSG er det godt, eller måske andetsteds med et nyt projekt.

Og netop de ord, et nyt projekt, vil nok ringe en del klokker hos Real Madrid-fans. Efter sidste sæsons mange fiaskoer, var det nemlig dét denne sæson blevet beskrevet som. Et helt nyt Madrid, et nyt projekt, med en ny superstjerne som leder. Denne gang blev det Eden Hazard, men døren er aldrig blevet lukket for Mbappé, og Pérez ved, hvad relationer betyder i topfodbold, så han pressede aldrig for hårdt på.

Kylian Mbappé besøger Santiago Bernabéu d. 26. november, når PSG kommer på besøg i Champions Leagues runde 5. Her kunne man måske overveje at give spilleren et godt indtryk af klubbens fans, som det skete i Torino, da Cristiano Ronaldo scorede på saksespark på Juventus Stadium i 2018.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #2 af Jelle
Det kunne da være fedt, hvis vi stoppede med at lege Arsenal og gik tilbage til at være Kongeklubben, men jeg skal sgu se det før jeg tror det...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #3 af Matamoro
Vi har foreløbig et underskud på omkring 100 mio euro i forhold FFP. Hvis vi skal købe Mbappe til 300 mio euro, så skal vi sælge spillere for 400 mio. euro.

Hvem skulle det være?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #4 af Ramos4
Arh, FFP har vist aldrig betydet at man skal gå i 0 på transfer-kontoen - trods alt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #5 af Matamoro
Jeg har vist ikke formuleret mig korrekt. Vi købte spillere for omkring 300 mio euro og solgte for omkring 100 mio. Vi må højest have et underskud på 100 mio. euro. Det betyder at hvis vi skal købe Mbappe for 300 mio euro, så skal vi sælge for 400 mio euro. Det forekommer helt urealistisk

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #6 af -#7-
Hvad er det nu konsekvenserne er ved at bryde FFP, for storklubberne?

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #7 af Ramos4

Matamoro skrev: Jeg har vist ikke formuleret mig korrekt. Vi købte spillere for omkring 300 mio euro og solgte for omkring 100 mio. Vi må højest have et underskud på 100 mio. euro. Det betyder at hvis vi skal købe Mbappe for 300 mio euro, så skal vi sælge for 400 mio euro. Det forekommer helt urealistisk


Jah, på papiret, men der er alle mulige måder at indskrive en udgift på 300 mio. på i regnskabet.

Ifølge spanske medier har vi netop ca. 300 mio. at bruge i det kommende vindue, så det vil jeg forholde mig til. Jeg er sikker på Perez har styr på reglerne.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #8 af Dios
Jeg tror det er vigtigt at forstå én ting. Har vi reelt set muligheden for at hente Mbappé, så bliver han hentet uanset hvordan vores regnskab ift. FFP ser ud. Det er helt udelukket, at tro Real trækker sig, fordi vi skal holde os inde for budgettet. Gamet er, at UEFA på ingen måder kan undvære Real Madrid, så ja det kan være vi får en symbolsk bøde for ikke at overholde det, men at snakke om, at det er grunden er helt absurd. Barcelona's økonomi kører på højtryk, og hvad fanden skal FFP dog gøre ved det? Spillet bliver vendt fuldstændig på hovedet, hvis en klub som vores eller Barcelona bliver udelukket, som skulle være den eneste grund til at overholde reglerne, men den konsekvens er der bare ikke.

Derudover, så vil det være en skam, hvis man ikke når at få en trio med Hazard, Benzema og Mbappé. Ville være fuldstændig outstanding!

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Sidste redigering: 4 år 5 måneder siden ved Dios.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #9 af PMO

Dios skrev: Derudover, så vil det være en skam, hvis man ikke når at få en trio med Hazard, Benzema og Mbappé. Ville være fuldstændig outstanding!


Kræver da at Hazard opper sit game.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce