Isco eller Modric?

5 måneder 2 uger siden #1 af Jbner
Isco eller Modric? blev oprettet af Jbner
...

Modric fejring RSociedad

Zidane har efterhånden gjort det klart at den formation han ønsker at bruge i de store kampe, er 4-4-2. Her vil Hazard spille ved siden af Benzema, og på midten synes Casemiro, Kroos og Valverde at være sikre startere, hvilket efterlader én plads, som højst sansynligt vil gå til enten Luka Modric eller Isco.

Spanieren vendte tilbage for Real Madrid-mandskabet i hjemmekampen mod PSG, og efter at have imponeret i den kamp, har han været jævnlig starter siden, og han har startet på banen i de fire store opgør siden, El Clasico, de to Super Cup-opgør, og El Derbi.

Hans seneste form har været fantastisk, og i kampen mod Osasuna viste han igen smagsprøver på sit store talent.

Grunden til at vi endelig ser en Isco i storform, kan være den kommende EM-slutrunde, hvor Iscos plads har været i fare.

Isco har spillet 20 kampe i denne sæson, og startet i 13 af dem, men han har kun spillet én hel kamp, da han ofte er en af de første til at blive skiftet ud.

I Iscos 20 kampe, har man vundet 14 af dem, hvilket giver Isco en sejrsprocent på 70.

Luka Modric' talent kan der heller ikke være tvivl om, men han har ikke været fast starter i indeværende sæson.

Isco tog hans plads i både El Clasico og kampen mod PSG, men også Modric har haft en opadgående formkurve, hvilket har givet Zidane problemer når han skal vælge startopstillingen, da han også ser Modric som en fundamental spiller for Los Blancos.

I en 4-3-3 opstilling vinder Modric klart over Isco, men når der skal spilles med en offensiv midtbanespiller, bliver Zidane i tvivl.

Modric har scoret flest mål i denne sæson, fem mod Iscos to, hvilket er hans bedste siden han kom til Real Madrid.

I sæsonen har Modric spillet 25 kampe, og han har kun tabt en enkelt. Men det er blot blevet til 15 sejre i de 25, hvilket giver ham en sejrsprocent på 60.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #2 af henrikcomn
Besvaret af henrikcomn på emne Isco eller Modric?
Man kan undre sig over hvorfor Zidane er så stædig med den 4-4-2. Synes konsekvent at holdet spiller bedst i en 4-3-3, som man så det i El Derbi. Holdet er ofte i problemer i 4-4-2 og sejrene har ikke været så overbevisende som resultaterne og Stillingen antyder

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #3 af DeLaRed
Besvaret af DeLaRed på emne Isco eller Modric?
Problemet med at spille Modric i en 4-4-2 er at han skal have flere spillere foran sig for at kunne spille op til sit højeste niveau, og tror han i denne season (og nu gætter jeg) har spiller mere en halvdelen af sine kampe med kun 2 spillere i front, hvilket er en af grundene til at han ofte ser ud til ikke at spille særlig godt, da han konstant søger folk at spille bolden til, men modstanderne har for nemt ved at lukke hullerne med kun 2 spillere i angrebet.

Problemet med Isco er at han har spillet et par enkelt fantastiske kampe og så har spille en håndfuld horrible kampe (hvor han har været ved at koste os point) og alle kampe derimellem er der bare intet slut produkt i ham, ham varmer bolden meget og spiller den så bagud, vi ser ham sjældent have 3. 4. ell 5. sidste fod på bolden ved vores scoringer, og i en 4-3-3 mangler der noget defensivt kvalitet, som måske går mod de helt dårlige hold, men sjældent holder mod gode modstandere.

Isco passer bedre til en 4-4-2, omend der er for lidt slut produkt i ham.

Modric er klart det stærkeste kort i en 4-3-3, her står Kroos og Valverde foran ham i køen men synes så absolut at Modric er en hæderlig back-up, ud over hans 5 mål og 5 assists i denne season har han også flere gange været afgørende ved målene, vi så det senest mod Osasuna hvor han havde 3. sidste fod på bolden ved 3 af målene, men han skal have spillere foran sig for at kunne gøre en forskel.

Synes også klart at en 4-3-3 er vores bedste opstilling, det afhænger dog af hvem det spiller defensivt, for har vi Marcelo på Venstre back og sidder Casemiro på bænken bliver vi nød til at have en ekstra mand på midtbanen for at kunne stå imod defensivt.

Kigger man mod næste season og skulle vi sige farvel til en af de 2 spillere(har ikke noget imod at de begge bliver hvis vi ikke handler ind til midtbanen), peger jeg klart på Isco, da vi må forvente at Real enten henter Ødegaard hjem eller investere i måske DVB, samt at vi får Asensio tilbage som alle 3 kan spille i de rum som Isco spiller, vi ville dog komme til at mangle den defensive del af spillet hvis Modric siger farvel, samt hans blik for spillet, så jeg holder på at Modric får en season mere i den hvide trøje, omend med endnu mere tid på Bænken, og at Isco finder sig tilrette på en ny hjemmebane og dermed får lidt nyt liv i karrieren.

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #4 af Dios
Besvaret af Dios på emne Isco eller Modric?
Af de 2 ville jeg starte med Isco, fordi Modric lige en tand mere end Isco vil have spillet foran sig, og derfor søger de forkerte positioner IMO. Der er oftest mere kvalitet over Modric, men jeg tror bare heller ikke det er en tilfældighed, at de gange vi for alvor har domineret en modstander på banen har været med Isco som 10'er. Der er dog alt for langt imellem de gode præstationer, og derfor er han heldigvis heller ikke fast mand.
Jeg vil dog til hver en tid gå med opstillingen som imod Psg, hvis alternativerne på højrekanten ikke er bedre. Her håber jeg bare, at Vinicius fortsætter niveauet, og fremadrettede kan spille sammen med Hazard.

Det kræver dog nok bare, at Bale forhåbentlig snart får endnu en af hans ukendte skader, men vil foretrække en 4-3-3.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #5 af Jona
Besvaret af Jona på emne Isco eller Modric?
Hvis det SKAL være 4-4-2 ville jeg foretrække hazard på venstre kanten og Jovic i angrebet. Men jeg er også en af dem som tror meget på Jovic.
Jeg mener bare ikke modric er god i den formation og Isco har kun spillet ca 2 gode kampe i år. Den ene var han så også MOTM.

Ville istedet gerne se Zidane prøve en 4-1-2-1-2 (diamant) med enten jovic-benz-hazard eller isco-Benz-hazard som de 3 forreste alt efter hvem som spiller bedst self. Tror også Isco ville være bedre i denne holdopstilling med lidt flere medspillere omkring ham.

For mener vi har en perfekt midbane til den holdopstilling der burde kunne styre kampene fuldstændig. Jeg ægrer mig i hvert fald en gang imellem over at det skal foregå så meget over kanterne når vi har så gode spillere centralt.

Det kræver til gengæld nogle gode offensive backs så modstanderholdet ikke kun skal koncentrere sig om midten og så er spørgsmålet bare om mendy og Carvajal har de offensive kvaliteter til det. En Marcelo i hans prime havde ihvertfald været perfekt..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.