Ronaldos Facebook-opslag skaber samfundsdebat

13 år 4 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Torsdag formiddag lagde den portugisiske verdensstjerne et billede op på sin Facebook-side, hvortil han skrev, ''Great morning in Israel with my colleagues.''. Billedet og den tilhørende tekst vakte straks opsigt hos hans indtil videre 55 millioner følgere på Facebook. Mange tolkede opslaget som en tilkendegivelse af, at Ronaldo bakker op om Israel i den tosidede konflikt mellem Palæstina og Israel. Om der overhovedet var en politisk holdning indblandet vides ikke.

I dag har et usædvanligt antal af mennesker kommenteret det billede, som den portugisiske landsholdskaptajn lagde op på sin Facebook-side. Knap 72.000 personer har kommenteret billedet. Det har vakt vrede hos flere anti-israelere, arabiske fans, og specielt palæstinensere. ''It's Palestine, not Israel.'', er der blevet kommenteret gentagne gange. Men også pro-israelere har taget stilling til det omtalte opslag. ''This is Israel. Palestine doesn't exist.'', var blandt andet en af de i øjenfaldende kommentarer.

Der må dog slås tvivl om, hvorvidt den 28-årige overhovedet forsøgte at udtrykke sig politisk. Efter kampen mod Israel, skulle Ronaldo angiveligt have afvist at bytte spillertrøje med de israelske spillere, netop for at understrege sin sympati for det palæstinensiske folk. Ligeledes er han tidligere blevet fotograferet med et halstørklæde som havde 'Palæstina' påtrykt. Men målmaskinen slog for alvor sin støtte fast, da han bortauktionerede ''Den gyldne støvle'' som han vandt i 2011. Beløbet skulle være til fordel for børn og skoler i det konfliktramte Gaza. Den ''Gyldne støvle'' gav i omegnen af 11 millioner danske kroner.

Selvom at Facebook-opslaget har skabt stor samfundsdebat, handlede billedet altså efter al sandsynlighed om alt andet end politik. Det portugisiske landshold gæstede Tel Aviv, i håb om at tage tre point med til VM-kvalifikationsgruppen, og affæren skulle vise sig at blive langt mere spændende end forventet. Ronaldo scorede ikke, men stod for en assist, i en kamp som bød på en pointdeling efter de dramatiske cifre 3-3.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 4 måneder siden #2 af Realmadrid94
Så vidt jeg husker, har han aldrig solgt sin gyldne støvle. Han solgte sine brugte støvler for 24.000 Euro, og donerede til velgørenhed :) Det andet blev beskrevet med det engelsk ord ''hoax''. Det kom aldrig frem på RM' hjemmeside, eller nogle af hans egne sider. Som regel, dukker velgørenhedsprojekter frem på den officielle Realmadrid.com hjemmeside, og derfor tror jeg ikke på han har solgt støvlen - selvom det selvfølgelig lyder godt. :)
(jeg er ikke 100 % på dette)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum