Real Madrid med i FNs Global Impact-program som første fodboldklub

3 år 10 måneder siden #1 af Administrationen
Som den første klub...

Som den første klub i verden har Real Madrid forpligtet sig til FNs Global Impact-politik, som opstiller en række principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar.

Der er tale om ti principper, som er formuleret således:
1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder
2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne
3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling
4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde;
5. Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og
6. Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.
7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed
9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier
10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse

Der er tale om det største initiativ i verden i forhold til at sikre et samfundsansvar og det har deltagelse af mere end 13.500 virksomheder fordelt på 165 lande.

Med deltagelsen i det verdensomspændende projekt slår Real Madrid igen fast, at man er førende, når det kommer til socialt ansvar og bekæmpelse af korruption. Det sociale ansvar er allerede fastslået gennem Fundación Real Madrid, som hvert år hjælper mere end 100.000 børn og unge på verdensplan med at få en hverdag med skole og fritidsaktiviter og i forhold til korruptionen er Real Madrid år efter år med helt i top over de spanske klubber, som har den største gennemsigtighed i deres måde at drive fodboldklub på.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 10 måneder siden #2 af BBB
1, 2 og 10 bliver besværligt, hvis vi skulle vinde CL i denne sæson. Vi kan jo ikke tage til Qatar, og påstå at vi ikke medvirker til krænkelser af menneskerettigheder.

Det er en fin erklæring at tilslutte sig, men i sidste ende nytteløs, hvis vores første forpligtelser er til UEFA og FIFA.
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce