Mourinho tvetydig om fremtid
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
José Mourinho deltog i går i åbningen af en udstilling i Setubal om hans liv i fodbold, oplevet gennem trofæer, billeder og personlige erfaringer.
Her kunne han på pressemødet naturligvis ikke undslå sig at fortælle om den polemik, som har hersket de seneste dage efter hans kontroversielle udtalelser om uregelmæssigheder i afstemningen om Årets træner i FIFA-regi, som blev bakket op af Makedoniens anfører, Goran Pandev, som kunne fortælle at hans stemme på José Mourinho var blevet vekslet til en stemme på Vicente del Bosque, selv om FIFA efterfølgende kunne fremvise hans stemmeseddel, hvor der ikke engang var stemt på Mourinho. Hvilket Pandev efterfølgende har afvist er hans stemmeseddel!
På pressemødet sagde Mourinho følgende:
- Min intention har kun være denne ene: At folk forstår hvorfor jeg ikke deltog i ceremonien i Torino. Man fortalte mig, at tingene ikke var ærlige i afstemningen og det viste sig, at det ikke var ærligt. Sandsynligvis kunne jeg ikke have vundet, men det var ikke et problem, nu hvor tingene er afklaret. Nu kan man ikke længere kritisere mig for ikke at være taget afsted. Jeg vil også gerne takke en person (Pandev, red.) blandt mange, som ringede til mig for at fortælle, hvad der var under opsejling. Jeg påskønner, at der var ærlighed og styrke til at gøre dette emne offentligt, fordi andre fortalte mig det anonymt, og det er respektabelt, og jeg kan ikke kritisere nogen, for det er ikke let at gøre som Pandev gjorde.
Og så var José Mourinho atter tvetydig omkring sin fremtid, da han sagde følgende:
- Alle ved, at jeg har en eventyrlysten ånd. For min familie er det ikke let. Vi må se, hvad der sker. Efter England, Portugal, Italien og Spanien er det ikke let at finde et nyt mål. Det kan blive en gentagelse. Der kan være ting, som er tæt på at ske, som ingen kan forestille sig.
Efter åbningen af udstillingen i Setubal tog Mourinho og hans familie direkte til London for at holde et par dage fri, inden træningen genoptages i Real Madrid i den kommende uge.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
