Zidane ikke overrasket over Benzemas klasse

6 år 1 måned siden #1 af Benzeron
Med sejren over Espanyol har...

Med sejren over Espanyol har Real Madrid nu et forspring på to points ned til Barcelona i La Liga, men efter kampen slog Zidane fast, at intet er vundet endnu. Her sagde han:
- Jeg forholder mig ikke til, at vi fører La Liga, det bliver afgjort på den sidste dag. Se hvor svært det var at spille mod holdet i bunden af tabellen, man ved aldrig i denne liga.

Kampens enlige mål blev scoret af Casemiro efter en smuk detalje af Karim Benzema, og om det sagde Zidane:
- Jeg bliver ikke overrasket over noget, som Karim gør. Han er en spiller, som opfinder ting på banen, og kontrollen og hælafleveringen var flot. Det kan blive et af sæsonens største øjeblikke.

Real Madrid har nu vundet samtlige fem kampe, som holdet har spillet, siden ligaen blev genoptaget, og det behager naturligvis Zidane:
- Jeg er meget glad for mine spillere, at vinde kamp efter kamp er ikke nemt. Jeg må lykønske mine spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 1 måned siden #2 af Jona
"Real Madrid har nu vundet samtlige fem kampe"
Det er vel næsten den længste sejrsstime i la liga vi har haft hele sæsonen?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum