Benzema med øje på Pichichi-trofæet

  • Benzeron
  • Benzeron's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Forum begynder
  • Forum begynder
  • No soy Madridista de corazón, porque el corazón un dia para. Soy Madridista de alma, porque el alma es eterna.
3 måneder 3 dage siden #1 af Benzeron
Under coronapausen...

benzema scoring Valencia

Under coronapausen lignede det en uopnåelig bedrift for Karim Benzema at vinde Pichichi-prisen som topscorer i La Liga. Franskmanden havde haft aldeles svært ved at få bolden i kassen før pausen, og med Lionel Messi sikkert i spidsen af listen, så det svært ud at slå argentineren af pinden, der da også har vundet prisen de sidste tre sæsoner.

Siden ligaen blev genoptaget har Benzema dog vist sig skarpest med fem mål på ni kampe, mens det for Messi blot er blevet til tre. Benzema har med 19 scoringer derfor blot tre mål op til Messis 22, hvilket ikke er komplet umuligt at hente, hvis Messi fortsat holder igen med scoringerne.

Ifølge MARCA er Real Madrid-truppen indstillet på at hjælpe Benzema til at blive topscorer. Franskmanden har aldrig vundet titlen; den sidste Real Madrid-spiller til at vinde den var Cristiano Ronaldo tilbage i 2014-15-sæsonen, og siden har Luis Suárez og Messi delt prisen.

Messi har ikke scoret i sine seneste tre kampe, og cataloniernes cheftræner Quique Setién har også indrømmet, at argentineren har brug for en pause. Fraregner vi straffesparksscoringer ville Benzema faktisk have scoret ligeså mange som Messi, da han to gange i ligaen har sparket den i kassen fra pletten, mens det for Messi er sket fem gange. Omvendt har franskmanden aldrig brændt et straffespark, hvorfor han ville have ligget i spidsen, hvis ikke Sergio Ramos ligeledes var sikkerheden selv og derfor fortjent tager sig af straffesparkene.

I aften vil være en god anledning for Benzema til at udfordre på topscorerlisten, når man på hjemmebane tager imod Villarreal og skal forsøge at cementere det spanske mesterskab.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 dage siden #2 af Dios
Kan godt være, at truppen er indstillet på at hjælpe ham, men er Ramos? Det lader til hans personlige mål er vigtigere :D

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 dage siden #3 af ElMadrid

Dios skrev: Kan godt være, at truppen er indstillet på at hjælpe ham, men er Ramos? Det lader til hans personlige mål er vigtigere :D


Det et faktisk lidt ærgerligt at man ikke lod Benz sparke flere straffe tidligere. Det vil have været super fedt med et mesterskab, Zamora prisen til Courtouis og Pichichi til Benzema.

Messi har faktisk ikke scoret i åbent spil i 7 kampe og kun scoret et mål på straffe i disse. Muligheden var der for Benz.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 dage siden #4 af Dios

ElMadrid skrev:

Dios skrev: Kan godt være, at truppen er indstillet på at hjælpe ham, men er Ramos? Det lader til hans personlige mål er vigtigere :D


Det et faktisk lidt ærgerligt at man ikke lod Benz sparke flere straffe tidligere. Det vil have været super fedt med et mesterskab, Zamora prisen til Courtouis og Pichichi til Benzema.

Messi har faktisk ikke scoret i åbent spil i 7 kampe og kun scoret et mål på straffe i disse. Muligheden var der for Benz.


Jeg er ikke fan af, at en angriber skal sparke straffe bare fordi han er angriber. Jeg er fan af, at den bedste sparker, og her kan der diskuteres til evighed hvem den bedste skytte er af Ramos og Benzema, men faktum må vel være de begge er stensikre begge 2. Ramos har brændt 1 i denne sæson, men blev reddet af VAR efter en latterlig regel, men er faktisk i tvivl om Benzema nogensinde har brændt? Det tror jeg nemlig ikke. Derfor synes jeg helt sikkert de skal deles langt mere om den begge 2, så ja enig :)

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 dage siden #5 af Ramos4
Den er svær. Det er lidt lamt at Benzema ret nemt kunne være blevet topscorer - men i stedet tager Messi den igen, med sølle 22 mål.

Omvendt har Ramos en af de højeste %'er i verden fra pletten og det ville have været latterligt at tage en chance i så tæt en mesterskabskamp. Alle straffespark har været yderst vigtige.

Sue me.
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 dage siden #6 af Sahinovic
Så vidt jeg ved har Benzema sparket i alt 11 straffespark for Real Madrid og scoret på samtlige af dem, så han er stensikker på dem. Men man har en aftale om, at Ramos tager dem og det synes jeg er helt fint.

Hvis Real Madrid får straffespark i de to resterende kampe, så håber jeg da at Ramos vil lade Benzema sparke dem - det ville være lækkert at se på.

Florentino Pérez

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 dage siden #7 af Ramos4
Nogen der har styr på reglerne, hvis Benzema og Messi slutter på samme antal mål? Er det så færrest spillede minutter der tæller?

Sue me.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 dage siden #8 af doven

Ramos4 skrev: Nogen der har styr på reglerne, hvis Benzema og Messi slutter på samme antal mål? Er det så færrest spillede minutter der tæller?

Så vidt jeg ved er der ikke nogen tie-breaker, så de hvis de ender på samme antal, ville de være nødt til at dele prisen. Men sidste det skete var i 1984, så det er muligt at reglerne er blevet ændret siden da.
Sidste redigering: 3 måneder 2 dage siden ved doven.
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 5 timer siden #9 af Kimbo
Det havde været epic hvis Benz havde nappet pichichi, det havde om noget været fuldt fortjent. Han får slet ikke kredit nok.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.