Real Madrid står foran oprydning i truppen
Real Madrid skal gøre op for et tab på 200 millioner euro som følge af coronavirussen, og derfor håber man på at kunne få solgt godt ud af overskudslageret i spillertruppen. Ifølge MARCA er der især fire spillere, som man håber på at kunne skippe videre i løbet af sommeren.
De to vigtigste er James Rodríguez og Gareth Bale. Med hensyn til colombianeren er problemet ikke umiddelbart prisen, som angiveligt skulle ligge på 25 millioner euro, men derimod hans løn på 8 millioner euro, som kan være svær at love oven på coronavirussen. James har været rygtet til både Benfica, Inter, Milan og Manchester United, hvor sidstnævnte angiveligt skulle være den mest sandsynlige bejler.
Bale tjener med sine 17 millioner euro per år mere end det dobbelte af James, og det er dermed selvsagt, at man vil gå langt for at komme af med ham, men at det samtidig er en svær opgave. Klubben skulle ikke være afvisende over for at sælge ham for en billig pris, men rygterne går på, at waliseren ikke vil have noget imod at sidde på tribunen i yderligere to år til hans kontrakt udløber i 2022.
De sidste to prioriteter med hensyn til salg skulle være Mariano og Luka Jovic, men med hensyn til sidstnævnte har Zidane for nyligt udtrykt sin fortsatte tiltro til serberen, men der har omvendt også været en god del rygter om et salg eller en lejeaftale.
Under alle omstændigheder kommer Real Madrid til at skulle sælge spillere. Der kommer elleve spillere tilbage fra lån, hvilket vil medføre en alt for stor spillertrup på 37 spillere. Spillere som Nacho og Lucas Vázquez kunne blive mulige salg, selvom man ikke vil presse dem ud af klubben, og derudover håber man på at kunne tjene ind på nogle af de udlejede spillere. Det drejer sig om Dani Ceballos, Óscar Rodríguez, Jesús Vallejo, Borja Mayoral, Alberto Soro, Jorge de Frutos og Álvaro Odriozola, hvis sidstnævnte da ikke skal agere back up for Dani Carvajal.
Derudover satser man på at Martin Ødegaard og Takefusa Kubo får endnu en sæson som udlejet, hvilket man også håber at Brahim Díaz vil acceptere.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
