Kubo-mani i Villarreal

5 år 11 måneder siden #1 af Administrationen
Villarreal har fået...

Villarreal har fået mere end en spiller i Takefusa Kubo. Du har også fået et fænomen på de sociale medier.

Det stod klart blot et døgn efter, at Den Gule Ubåd havde præsenteret japaneren, for her havde man fået over 30.000 nye følger på Twitter, Instagram og Facebook.

For at få et indblik i betydningen for Villarreal, forklarer klubben følgende:
- På en normal dag er der 700.000, som ser vores opslag, men på præsentationsdagen havde vi 8.249.866, der så vores sociale medier. 24 timer efter opslaget havde næsten 12 millioner set opslaget og normalt når vores opslag 22 millioner på en måned.

Til sammenligning var der ”kun” 1.467.756, som så opslaget med farvel til legendariske Bruno og Cazorla, mens ansættelsen af Unai Emery nåede ud til 2.249.085 følgere.

På Villarreals hjemmeside er det allerede det fjerdemest læste opslag i de seneste 10 år.

Da Villarreal præsenterede Takefusa Kubo havde 10 japanske medier meldt deres ankomst og den blev fulgt online af 91.000 personer.

At Takefusa Kubo er et fænomen i Japan, fandt Mallorca ud af i sidste sæson, da deres kampe var de suverænt mest sete i Solens Rige, og her blev selv El Clásico overgået.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 11 måneder siden #2 af nono
Besvaret af nono på emne Kubo-mani i Villarreal
Det er altså vildt det potentiale der er i Kubo såvel sportsligt som økonomisk. Glæder mig inderligt over hans kommende ophold i Villarreal og ikke mindst til han indtager højrekanten i Madrid de næste mange, mange år.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum