Odriozola vinder et trofæ hvert 122. spilleminut

3 år 7 måneder siden #1 af Benzeron
I går aftes...

I går aftes besejrede Bayern München franske PSG med 1-0 i finalen i Champions League, og derved vandt Real Madrids udlejede højreback, Álvaro Odriozola, sit femte trofæ i sæsonen.

Odriozola kom dog ikke på banen i går aftes for Bayern, og han havde med blot fire optrædener i La Liga heller ikke den store indflydelse på Real Madrids spanske mesterskab, men ikke desto mindre har han været med til at vinde begge trofæer. Da Real Madrid vandt den spanske Super Cup i januar kom han heller ikke på banen, men han var dog med i truppen og fik derfor også en medalje.

I Bayern München har han ud over Champions League også været med til at vinde Bundesligaen og den tyske cup, DFB-Pokal. Sammenlagt har han i sæsonen spillet 613 minutter for Real Madrid og Bayern München, hvilket udgør næsten syv fulde kampe, og med fem trofæer til følge betyder det, at Odriozola i sæsonen har vundet et trofæ hvert 122. minut, at han har været på banen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 7 måneder siden #2 af BBB
7 kampe,fem trofæer i fire forskellige lande på en sæson.

Det er ligeså utroligt som Lewandowski's statistik kunne have været, hvis han havde scoret i finalen. I én sæson ville han have scoret som 30-årig, 31-årig og 32-årig :-)
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 7 måneder siden #3 af Doc.juego

BBB skrev: 7 kampe,fem trofæer i fire forskellige lande på en sæson.

Det er ligeså utroligt som Lewandowski's statistik kunne have været, hvis han havde scoret i finalen. I én sæson ville han have scoret som 30-årig, 31-årig og 32-årig :-)


Det lugter lidt af arbeloa level legendestatus ;)
Følgende bruger(e) sagde tak: BBB

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce