Reinier: Jeg vil ikke være Kaká; jeg vil være Reinier

5 år 11 måneder siden #1 af Benzeron
I januar hentede Real...

I januar hentede Real Madrid den 18-årige brasilianer, Reinier, og allerede nu er han blevet sendt videre på en toårig lejeaftale til Borussia Dortmund, som ofte har været en klub, hvor unge spillere har kunnet udvikle deres potentiale. Reinier har deltaget i et interview med den tyske klubs egne mediekanaler, og her kom han ind på følgende emner.

Om sammenligningen med Kaká:
- Jeg vil ikke være Kaká, jeg vil være Reinier. Det er godt at blive sammenlignet med sådan en spiller, men jeg vil vise, hvem jeg er.

Om beslutningen om at blive udlejet til Dortmund:
- Jeg kunne være blevet i Spanien, men da muligheden for at komme til Dortmund kom, så tænkte jeg ikke to gange over det. Borussia Dortmund er kendt for at udvikle spillere. Jeg vil vokse som spiller og lære nye ting, også som person. Jeg vil udvikle mig, jeg vil lære nye sprog, engelsk og tysk. Det er vigtigt for resten af mit liv. Selvfølgelig vil jeg have succes med klubben og vinde titler, hvis det er muligt og gøre fansene glade.

- Dortmund er en stor klub med et stort stadion og stor historie. I Brasilien er der mange, der følger denne klub, fordi mange brasilianere som Amoroso, Dedê og Tinga spillede her.

Om livet i den tyske by:
- Dortmund er en smuk by, jeg kan rigtig godt lide at være her, og min far kan også lide det, og det er vigtigt for mig, at han har det godt.

Om sin foretrukne position på banen:
- Jeg vil være klar, hvor end træneren behøver mig, jeg vil gøre det bedste for holdet. Faktisk kan jeg lide alle de offensive positioner.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 11 måneder siden #2 af Matamoro
Ham her bliver en stor stjerne

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum