28 dage til at sælge fire spillere

5 år 10 måneder siden #1 af Benzeron
Real Madrid...

Real Madrid har indtil den 5. oktober, det vil sige 28 dage, til at få styr på truppen til den kommende sæson, og i øjeblikket mangler der umiddelbart blot at blive afhændet fire spillere. Indtil videre har man solgt spillere for omkring 110 millioner euro, hvilket er tæt på de 150 millioner euro, som ifølge MARCA var målet før transfervinduets start.

Det vigtigste af de fire manglende salg er Gareth Bale. Real Madrid vil spare næsten 70 millioner euro i lønbudgettet, hvis man kommer af med waliseren, der endnu har to år tilbage på sin kontrakt, men det kan blive et problem at finde en klub, der vil betale hele hans løn efter det niveau, han har vist i de sidste par sæsoner.

Mariano Díaz er en anden spiller, man håber på at få afhændet til en anden klub, og her virker Benfica ikke længere som en realistisk mulighed. Spørgsmålet er derfor, om den nu 27-årige angriber i endnu en sæson skal være tredjevalg på angrebsposten i Real Madrid. Mariano har fortsat tre år tilbage af sin kontrakt.

Sergio Reguilón er også en spiller, som der ikke bliver plads til i den kommende sæson, hvor Ferland Mendy og Marcelo skal deles om spilletiden på venstrebacken. Real Madrid forlanger 25-30 millioner euro for spanieren, men man er også åbne for at udleje ham igen, så han eventuelt kan tage over for Marcelo på et senere tidspunkt. Manchester United, Tottenham, Juventus og Inter meldes interesserede, selvom sidstnævnte nok er ude af billedet efter at have hentet Aleksandar Kolarov i Roma tidligere på dagen.

Borja Moyorals tid i Real Madrid er forbi, og Lazio har længe lignet destinationen, men efterhånden virker det mere sandsynligt, at Valencia henter ham som erstatning for Rodrigo, som man har sendt til nyoprykkede Leeds i Premier League. Også Marseille meldes interesserede i den nu 23-årige angriber.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
5 år 10 måneder siden #2 af 9eren
Besvaret af 9eren på emne 28 dage til at sælge fire spillere
Hvor får i de 110 millioner euro fra ?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum