Courtois: Vi har kvaliteten til at vinde Champions League

5 år 9 måneder siden #1 af Benzeron
Thibaut Courtois har...

Thibaut Courtois har snakket med pressen forud for morgendagens kamp i Champions League imod Shakhtar Donetsk, og her kommenterede belgieren blandt andet på holdets form samt drømmen om at vinde turneringen med Real Madrid.

Først kommenterede han dog på Sergio Ramos' situation, eftersom spanieren ikke er med i kamptruppen, og her sagde han følgende:
- Han er kaptajnen, og han vil altid blive savnet, men der er andre spillere med stor kvalitet. 

Courtois var selv en af de vigtigste spillere i sidste sæson, og hidtil i indeværende sæson har han fortsat med at være afgørende, og belgieren siger selv om sit niveau:
- Intet har ændret sig, jeg er den samme som på dag ét. At skifte klub er aldrig nemt, men det er sandt, at jeg vil fortsætte med at spille på dette niveau. Jeg føler mig godt kørende. 

Om Champions League:
- Champions League er meget vigtig for os, den er meget særlig. Det er meget vigtigt at starte ud med at vinde. Jeg stoler på dette hold og tror, at vi kan vinde Champions League. Vi er Real Madrid, og vi er en af favoritterne, men ikke den eneste.

Om La Liga:
- Vi har fokus på alle tuneringer. Det er vigtigt at gøre det rigtig godt i La Liga og også gøre det godt i Champions League. At vinde La Liga er rigtig fedt, og at vinde Champions League er som altid en drøm. Vi vil vinde begge titler. 

Belgieren blev spurgt ind til holdets defensive struktur, og her sagde han:
- Det afhænger af, hvem du spiller imod. Cádiz og Valladolid forsvarede sig rigtig godt med en lav blok. Det er ikke nemt at bryde disse kæder, og når du ikke rammer afleveringen kan de ramme dig med et kontraangreb. Det er ting, som vi prøver at gøre bedre, men der er heller ikke blevet scoret mange mål på os. 

- I fodbold er det normalt at få chancer imod sig, men i ligaen har vi holdt rent bur tre gange, og vi forbedrer os og ser frem til kampen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 9 måneder siden #2 af Ramos4
Det skal han selvfølgelig sige. Men vi har ingen chancer overhovedet og det ved han også godt. Jeg spår vi får en rigtig svær kamp mod Shakhtar, når vi er uden Ramos.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
5 år 9 måneder siden #3 af 9eren
Med det tamme angreb, manglende evne til at spille andet end til indlæg, den forfærdelig rotations politik, Zidanes uendelige tillid til Benzema, så kommer vi næsten ikke engang forbi puljespillet.
Sidste redigering: 5 år 9 måneder siden ved 9eren.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum