Isco ude i kulden

5 år 8 måneder siden #1 af Benzeron
Isco ude i kulden blev oprettet af Benzeron
Isco har...

Isco har ikke nået tidligere tiders niveau i de senere sæsoner, og hidtil i denne sæson synes han blot at have spillet sig længere og længere væk fra startopstillingen. Han har ikke startet inde i de seneste fire kampe, og han fik kun spilletid i én af dem, nemlig i opgøret med Huesca, hvor han fik den sidste halve time på banen, efter sejren så sikker ud.

Hidtil har Isco spillet 177 minutter på fem kampe, og dermed er han den 19. mest anvendte spiller i truppen. Kun Eden Hazard, Martin Ødegaard, Álvaro Odriozola og Mariano, som alle har døjet med skader eller sygdom, har spillet mindre.

Isco er kun startet inde i to kampe, hvilket var imod Valladolid og Cádiz, og her gjorde han ingen god figur og blev udskiftet efter henholdsvis 57 og 45 minutters spil. I Champions League har han endnu ikke fået spilletid.

Også den spanske landsholdstræner, Luis Enrique, ser bort fra Isco, som han ikke har inkluderet i landsholdstruppen til de kommende kampe. Sidste gang at Isco var udtaget til landsholdet var den 10. juni 2019, hvor Roberto Moreno var landstræner.

I denne omgang har Luis Enrique kun udtaget én Real Madrid-spiller i form af Sergio Ramos, men til gengæld er en del tidligere Real Madrid-spillere med, nemlig Sergio Reguilón, Sergio Canales, Marcos Llorente og Álvaro Morata.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #2 af Thomaskjensen
Besvaret af Thomaskjensen på emne Isco ude i kulden
Hiveau, ha ha ha, hvilket niveau snakker vi om her?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Brylle
  • Gæst
  • Gæst
5 år 8 måneder siden #3 af Brylle
Besvaret af Brylle på emne Isco ude i kulden

Thomaskjensen skrev: Hiveau, ha ha ha, hvilket niveau snakker vi om her?

Ej jeg vil mene, at Isco gennem sin tid i klubben har haft nogle gyldne perioder hvor der har været magi over ham. Det er jo ikke for sjov at han har spillet mange minutter i de seneste 4 CL-triumfer og endda startet inde i to af dem hvis jeg husker rigtigt. Han har i mange sæsoner bidraget med både mål, assist og især synes jeg altid at han har arbejdet stenhårdt for tingene, løbet mange meter tilbage og været god til at holde flow i spillet. De sidste 2 år har han været fuldkommen forfærdelig, men det ændrer ikke på, at Benzeron (i min bog) med rette kan skrive om tidligere tiders niveau.

Det er virkelig ærgerligt. Det er som om, at han har mistet sit drive og sin fart på de første meter. Og så bliver det vendinger rundt om sig selv i stedet for at sno sig forbi modspillerne og komme i farlige positioner.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum