Særlig udgave af Globe Soccer Awards i år
Der bliver holdt en særlig udgave af Globe Soccer Awards i år, da man ikke bare kårer årets bedste spiller, træner og hold, men også åhundredets bedste spiller, træner og hold. Det drejer sig altså om den bedste i hver kategori fra år 2001 til 2020.
Noget andet nyt er desuden, at den almene fodboldfan kan deltage i afstemningen i de forskellige kategorier, hvor brugernes stemmer bliver lagt oven i indflydelsen fra et panel bestående af 25 panelister. Det kan man gøre på Globe Soccers hjemmeside uden at skulle oprette sig som bruger eller andet først.
Med hensyn til kåringen af årets bedste spiller har Real Madrid ét navn med blandt de otte nominerede, nemlig Karim Benzema. Han skal dyste med vinderen af de seneste fem udgaver, Cristiano Ronaldo, samt Robert Lewandowski, Serge Gnabry, Ciro Immobile, Lionel Messi, Sadio Mané og Marquinhos.
Blandt de 28 nominerede til den største spiller i det 21. århundrede findes følgende elleve navne, som har spillet hos Real Madrid: Arjen Robben, Cristiano Ronaldo, David Beckham, Fabio Cannovaro, Iker Casillas, Kaká, Luka Modric, Luis Figo, Ronaldo, Sergio Ramos og Zinedine Zidane. I alt har 17 af de 28 nominerede spillet i La Liga.
Real Madrid er blandt de fem nominerede til årets hold sammen med vinderne af de andre store europæiske ligaer, Bayern München, Juventus, PSG og Liverpool, samt Europa League-vinderne, Sevilla. Real Madrid er også nomineret som århundredets hold sammen med Barcelona, Bayern, Juventus, Liverpool, Manchester United, PSG og Al-Ahly fra Egypten, der kuriøst nok fører afstemningen i skrivende stund.
Zinedine Zidane er ikke med i opløbet til årets træner. Her dyster sidste års vinder, Jürgen Klopp, med Gian Piero Gasperini fra Atalanta, Hansi Flick fra Bayern, Julen Lopetegui fra Sevilla og Thomas Tuchel fra PSG. Til gengæld er Zidane nomineret som århundrets træner, hvor han blandt andet er oppe imod de tidligere Real Madrid-trænere Carlo Ancelotti, José Mourinho og Vicente Del Bosque.
Endelig bliver der også kåret en årets agent, og her skal den ottedobbelte vinder, Jorge Mendes, op imod Mino Raiola, Pini Zahavi, Giovanni Branchini og Gareth Bales åbenmundede agent, Jonathan Barnett.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Estadio Santiago Bernabéu
- Offline
- Platin bruger
-
vote.globesoccer.com/
De fleste stemmer ser ud til at give god mening udover århundredets klub føres kæmpe stort af Al Ahly. Lad os håbe at eksperternes stemmer tæller højere end vores!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Estadio Santiago Bernabéu skrev: Jeg har hermed været inde og stemme. Det var super nemt og jeg kan anbefale at alle andre også gør det. Det kan gøres her:
vote.globesoccer.com/
De fleste stemmer ser ud til at give god mening udover århundredets klub føres kæmpe stort af Al Ahly. Lad os håbe at eksperternes stemmer tæller højere end vores!
Ronaldo fører årets spiller stort og selv Messi er foran Lewandowski. Den brede befolkning er idioter og tænker kun på egen vinding.
Så ja, vi må da håbe, at vores stemmer ikke betyder det store.
Det er i øvrigt helt håbløst at de vil kåre "årets agent". Vi ser og hører rigeligt til agenter og deres pengegriske bagtanker.
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Ramos4 skrev:
Estadio Santiago Bernabéu skrev: Jeg har hermed været inde og stemme. Det var super nemt og jeg kan anbefale at alle andre også gør det. Det kan gøres her:
vote.globesoccer.com/
De fleste stemmer ser ud til at give god mening udover århundredets klub føres kæmpe stort af Al Ahly. Lad os håbe at eksperternes stemmer tæller højere end vores!
Ronaldo fører årets spiller stort og selv Messi er foran Lewandowski. Den brede befolkning er idioter og tænker kun på egen vinding.
Så ja, vi må da håbe, at vores stemmer ikke betyder det store.
Det er i øvrigt helt håbløst at de vil kåre "årets agent". Vi ser og hører rigeligt til agenter og deres pengegriske bagtanker.
Det er til grin hvis ikke Lewa vinder den stort.
Men når al ahly ligger så langt i front på klubplan ved man bare at afstemningen generelt er ubrugelig
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Zidane, Ronaldinho, tykke-Ronaldo mfl., ligger og skraber bunden med 2-3% af stemmerne.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
