Anerkendte journalister: Alaba er tæt på Real Madrid

5 år 6 måneder siden #1 af Nicklas
...

Den norske journalist Jan Åge Fjørtoft er kendt for, som reporter på Viasats Champions League-dækning, at være manden der skaffer de eksklusive, personlige interviews med sportens store stjerner.

Nu mener den tidligere professionelle fodboldspiller så at vide, at David Alaba og Real Madrid er blevet enige om, at østrigeren skal begynde at lede efter bolig i den spanske hovedstad.

Fjørtoft skriver:

- Ang. David Alaba: Jeg kan forstå, at Real Madrid er en “done deal”. Han tager dertil gratis til sommer, efter mange år hos Bayern. Andre må sige “True” og “Here we go” (med henvisning til transferkongerne Christian Falk og Fabrizio Romano, red.). Men dette er, hvad jeg er blevet fortalt er det næste skridt for østrigeren.



Den ubestridte transferkonge af Twitter, førnævnte Fabrizio Romano, skriver, at Real Madrid fører kampen om David Alaba:

- Real Madrid fører kampen om David Alaba. Snakke med hans agent skrider nu frem, så de kan nå til enighed, men der er *ikke* skrevet under endnu.

- Han har fået tilbud fra fem forskellige klubber - og han har altid drømt om at spille for Real #realmadrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 6 måneder siden #2 af longwind
Jeg kalder den nu, den er hjemme. Helt igennem fantastisk handel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum