Ødegaard med fire scoringer og fem assist på samme tidspunkt sidste år

3 år 2 måneder siden #1 af Benzeron
Martin Ødegaard var...

Martin Ødegaard var en af La Ligas bedste spillere i sidste sæson, men hidtil har nordmanden ikke fået vist sit potentiale i Real Madrid. Kampen i aften imod Osasuna markerer især, hvordan den unge playmaker slet ikke har ramt sit niveau fra Real Sociedad-tiden.

For lidt over et år siden, den 22. december 2019, spillede Ødegaard og Sociedad netop på udebane imod Osasuna, og her brillerede han med både en scoring og en assist i en af sine bedste kampe i sæsonen. I starten af januar sidste år havde han på 17 kampe i ligaen scoret fire gange og lavet 15 assist på de 1530 minutter, som han havde spillet på daværende tidspunkt. Det er en skarp kontrast til de 232 minutter, som han har spillet for Real Madrid i denne La Liga-sæson fordelt på syv kampe, hvoraf tre har været fra start. 

Ødegaard har i sæsonen lidt under skader, men derudover er han også en af taberne i Zinedine Zidanes nye strategi, hvor franskmanden holder sig til en snæver stamme af spillere, hvorfor de perifere trupmedlemmer nu har længere til spilletid.

Forhåbentlig kan Ødegaard dog se frem til at få flere minutter i benene, når Real Madrid i løbet af januar skal i gang med at spille både spansk Super Cup og Copa del Rey. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #2 af longwind
Man må bede til, at Zidanes ekstremt kortsigtede strategi ikke kommer til at være altødelæggende for klubben i de kommende år. Vi står i en stituation hvor vores købekraft er blevet kraftigt reduceret. Det betyder, at vi i de kommende år i højere grad kommer til at satse på de unge spillere, som den nye transferstrategi har indbragt i løbet af de seneste år.

Vi har lagt op til et generationsskifte, men Zidane holder stædigt fast i en snæver kerne af aldrende spillere, og udsætter reelt generationsskiftet med minimum et år, med de konsekvenser, at man stopper udviklingen for mange af vores lovende talenter, der gerne skulle have udviklet sig til bærende kræfter i bl.a. denne sæson.

Militão, Jovic, Ødegaard, Vinicius, Rodrygo og Valverde er alle spillere, der har fået længere til spilletid denne sæson (Rodrygo mest pga. skaden). Man kan argumentere for, at spillere som Jovic og Militão ikke har grebet chancen, men det er sgu også svært at præstere når Zidane har banket selvtilliden helt ud af dem, og man ved, at man kan score hattrick på de 8 minutter man får, og stadig blive bænket i næste kamp. Vinicius har tidligere fået masser af chancer, så han er lidt selv ude om det.

Jeg havde personligt gerne tage en trofæløs sæson for at tømre et mere holdbart projekt sammen. Det kan være ledelsens prioritering, eller det kan være Zidane der fokuserer på at dække sin egen ryg, at man er gået all in på at prioritere nutid frem for fremtid. Men hvis man om 2 år står i den situation, at ingen af vores talenter er slået til, så er det i høj grad selvforskyldt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #3 af Lars1991
Hold nu op med det pladder. Zidane har roteret så meget igennem hele hans Real Madrid karriere, det næsten hans trademark og han har fået meget kritik for det, også herinde. Det var endda en running joke på podcasten at det var umuligt at forudse Real Madrids start 11er. Vi så alle hvor meget spilletid det blev til de unge spillere sidste sæson. Mere end de erfarne. Jeg har gennemgået de stats før og de er meget klare. Efter meget pres på grund af svingende resultater og dårligt spil, blev der bedt om kontinuitet, angiveligt fra spilletruppen også. Forståeligt da vi var ved at ryge ud af Champions League og havde en 5.-6. plads i ligaen. Hvis jeg lige skal minde om resultaterne, så havde vi tre kampe i træk i ligaen hvor vi fik 1 point (tabte 4-1 til Valencia, 2-1 til Alaves og fik 1-1 imod Villareal). I samme periode tabte vi, igen, til Shakthar 2-0. Zidane indså endelig at det ikke var særlig holdbart og begyndte at spille med de samme 11 der præsterede bedst. Siden nederlaget til Shakthar har vi spillede 8 kampe og vundet 7 af dem (og det inkluderer kampe imod Atletico, Athletic og Sevilla). En stor forbedring, vi ligger nu nummer 2 i ligaen og gik videre i ChL. Det ville være naivt at tro det ikke har noget at gøre med en mere stabil start 11'er. Men gud hjælpe mig om det ikke også er forkert nu. Det fandme op af bakke at være Zidane.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, Estadio Santiago Bernabéu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #4 af longwind

Lars1991 skrev: Hold nu op med det pladder. Zidane har roteret så meget igennem hele hans Real Madrid karriere, det næsten hans trademark og han har fået meget kritik for det, også herinde. Det var endda en running joke på podcasten at det var umuligt at forudse Real Madrids start 11er. Vi så alle hvor meget spilletid det blev til de unge spillere sidste sæson. Mere end de erfarne. Jeg har gennemgået de stats før og de er meget klare. Efter meget pres på grund af svingende resultater og dårligt spil, blev der bedt om kontinuitet, angiveligt fra spilletruppen også. Forståeligt da vi var ved at ryge ud af Champions League og havde en 5.-6. plads i ligaen. Hvis jeg lige skal minde om resultaterne, så havde vi tre kampe i træk i ligaen hvor vi fik 1 point (tabte 4-1 til Valencia, 2-1 til Alaves og fik 1-1 imod Villareal). I samme periode tabte vi, igen, til Shakthar 2-0. Zidane indså endelig at det ikke var særlig holdbart og begyndte at spille med de samme 11 der præsterede bedst. Siden nederlaget til Shakthar har vi spillede 8 kampe og vundet 7 af dem (og det inkluderer kampe imod Atletico, Athletic og Sevilla). En stor forbedring, vi ligger nu nummer 2 i ligaen og gik videre i ChL. Det ville være naivt at tro det ikke har noget at gøre med en mere stabil start 11'er. Men gud hjælpe mig om det ikke også er forkert nu. Det fandme op af bakke at være Zidane.


Du misser jo totalt min pointe. Jeg siger jo netop, at resultaterne er bedre. Jeg sætter bare spørgsmålstegn ved hvorvidt det er vigtigere end unge spilleres udvikling. Ingen steder siger jeg at resultaterne før var tilfredsstillende, eller at det ikke har været bedre med stabilitet. Det er fint at du kan underbygge, at det går bedre med de gamle. No shit. Min pointe er, at det kan være en kortsigtet løsning.

Desuden fik hverken Militão eller Jovic meget spilletid sidste år, mens Ødegaard slet ikke var i klubben. Så den pointe rammer også lidt ved siden af. Som du selv siger, så var det jo manglende stabilitet, og ikke så meget brugen af unge spillere, der skabte dårlige resultater. Man kunne også have skabt en stabil start 11'er der inkluderede flere af de unge spillere.


Tager gerne diskussionen, men prøv at forholde dig til indholdet i mit indlæg inden du kalder det pladder og argumenterer mod en stråmand.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #5 af Lars1991
Du siger blandt andet " Zidane holder stædigt fast i en snæver kerne af aldrende spillere," hvilket jo bare er objektivt forkert. Og det kan godt være du havde taget en trofæløs sæson, den kommer nok alligevel, men ville du også tage en 5-6-7. plads og ryge ud af ChL efter i gruppespillet? Det er der i hvert fald ingen i Madrid der ville og spørgsmålet er også om nogle unge spillere overhovedet ville udvikle sig under de omstændigheder.

Millitao og Jovic er nok færdige i klubben. De chancer de har fået har de ikke grebet på nogen som helst måde og både Nacho og Mariano har overhalet dem ligner det. De gør det bare bedre. Ødegaard fik rigelig med kampe før sin skade nummer to, men allerede der snakkede folk om at han ikke fik nok. Gud, der var en herinde der sagde det efter tredje-fjerde kamp i sæsonen, selvom han havde startet de to første! Altså det så useriøst nogen gange.
Nuvel, Ødegaard har intet fået efter han er kommet tilbage fra sin anden skade, som sagt. At han ikke starter er logisk nok, at Isco bliver valgt over Ødegaard som indskifter kan man have sin mening om. Men vi snakker altså om under 45 minutters spilletid i alt her, det gør næppe en stor forskel på den lange bane.
Zidane har før holdt unge spillere(Vini og Rodrygo) helt ude i en længere overgang, for så at bringe dem i spil igen. Måske gør han det samme med Ødegaard. Jeg tror på der er en plan med ham. Han har været uheldig med skader dette første halve år. Men hvis vi står til sidst i sæsonen og ser en Ødegaard der næsten ikke er blevet brugt i det nye år, okay så jeg med. Men derer jo en eller anden underlig mentalitet om at Zidane ikke vil bruge unge spillere og har hadet Ødegaard siden Castilla der bare bluser op så snart der er bare den mindste mulighed for det.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce