Benzema med mål i alle holdets turneringer

5 år 6 måneder siden #1 af Benzeron
Real Madrid har...

Real Madrid har igen i denne sæson besvær med at være farlige i det offensive spil, men ses der på statistikkerne for holdets klare topscorer, Karim Benzema, har franskmanden faktisk gang i en sæson, der kan sammenlignes med hans bedste rent målscoringsmæssigt, som var tilbage i 2011/12-sæsonen.

Med sit mål imod Athletic Club kom Benzema op på 13 scoringer på 22 kampe, og det er næsten det samme som i 2011/12-sæsonen, hvor han efter 21 kampe havde scoret 13 gange. Dengang sluttede han sæsonen af med 32 scoringer.

Benzema har i denne sæson scoret i alle de tre turneringer, som holdet har deltaget i. Det er blevet til otte mål i La Liga fordelt på kampene imod Levante, Huesca (to mål), Valencia, Athletic Club (to mål), Eibar og Granada. I Champions League har han scoret fire gange med tre scoringer på de to kampe imod Borussia Mönchengladbach og en enkelt imod Inter.

Senest scorede han så i den spanske Super Cup, da Real Madrid blev slået ud af turneringen efter et 2-1-nederlag til Athletic Club.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 6 måneder siden #2 af BBB
I målsnit ligner det en fornuftig sæson, men vi har spillet 18 ligakampe, og vores ubestridte førstevalg har kun scoret 8 mål.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum