Belgisk læge: Hazard er inde i en ond cirkel

1 år 11 måneder siden #1 af Benzeron
I sin otteårige...

HAZARD 380x502

I sin otteårige periode i Chelsea missede Eden Hazard blot 20 kampe, og indtil videre har han misset 43 kampe på halvandet år i Real Madrid. Kristof Sas, der er læge på det belgiske landshold, har kommenteret på Hazards skadesproblemer, efter spilleren for nylig endnu en gang blev meldt ude i et stykke tid.

Til avisen Nieuwsblad siger Sas:
- Vi venter på at høre detaljerne og at vide mere, men det er klart, at det er bekymrende. På dette tidspunkt af sæsonen er skader ikke en bekymring i forhold til EM, men med Eden er det noget andet. Det er endnu et tilbagefald, en tilbagevendende situation, der altid går galt til sidst. Først anklen og derefter muskelskaderne, det er alt sammen meget ubehageligt.

Sas fortsætter:
- Eden er inde i en ond cirkel, og det er ikke nemt at komme ud af den. Det er foruroligende, hvad der sker med hans muskler. En fodboldspiller skal være i stand til at sparke på mål, vende sig, hoppe og alt sammen i høj fart, og naturligvis er det sværere, når man er på vej tilbage.

- En spiller i form har også nemmere ved at forblive sund. Vi ville have foretrukket, at Eden spillede alle kampe for Real Madrid, det er den bedste måde at have ham i form til EM. Han har brug for rytme og kontinuitet.

Hazards nye skade gør, at han skal være heldig, hvis han kan nå at deltage i bare én af kampene imod Atalanta i Champions League. Real Madrid spiller første kamp på udebane den 24. februar, og returkampen spilles den 16. marts.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 11 måneder siden #2 af Jona
Det er nu ikke så mærkeligt med alle de pludselige skader og tvivler stærkt på det bliver bedre
Ser man på interviews fra tidligere holdkammerater i Chelsea siger de alle sammen at hazard aldrig har været god til at passe på sin krop eller tage træning seriøst
John Terry "hazard was the worst trainer in Chelsea and yet the wizard of the game"
Hvilket den tilstand han kom til RM i kun bakker op om
Og selvom du måske kan slippe afsted med det i start/midt 20'erne kommer du til at betale prisen på et tidspunkt og det tidspunkt er typisk når du når 30'erne.
Et kendt eksempel er Ronaldinho.
som eto'o udtalte vidste han at Ronaldinho ville falde hurtigt i niveau på grund af hans livsstil. Præcis som han gjorde.
På det her niveau skal du bruge timer dagligt på bare at strække ud hvis du vil have en lang karriere.
Der er en grund til Ronaldo i en alder af 35 stadig er blandt de bedste i verdenen
Det kan da godt være jeg tager fejl og han bare har været yderst uheldigt. Virker bare mærkeligt at han er mere skadet i sine 2 sæsoner i la liga end 7 år i den liga der har ry for at være blandt de hårdeste ligaer i verdenen
Følgende bruger(e) sagde tak: Mr.Jensen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 11 måneder siden #3 af Mr.Jensen
Tror du har fat i noget, har selv tænkt over sammenligningen Ronaldinho Hazard.
For lang tid siden hørte jeg en podcast med Emil Lyng som spillede sammen med Hazard i lille. Her nævnte han noget med at Hazard ikke var vild med løbetræning og andre af de ting som man går ud fra at sportsfolk skal tænke på for st holde sig i form og forlænge karrieren.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 11 måneder siden #4 af Doc.juego

Mr.Jensen skrev: Tror du har fat i noget, har selv tænkt over sammenligningen Ronaldinho Hazard.
For lang tid siden hørte jeg en podcast med Emil Lyng som spillede sammen med Hazard i lille. Her nævnte han noget med at Hazard ikke var vild med løbetræning og andre af de ting som man går ud fra at sportsfolk skal tænke på for st holde sig i form og forlænge karrieren.


Der kan sagtens være noget om det, men så er der i virkeligheden ikke så meget andet at sige end at han må tage sig sammen.. hvis det er tilfældet.
Løbetræning er sku heller ikke min yndlings beskæftigelse, men jeg bliver heler ikke betalt flere millioner Euro om ugen for det.

Der kan muligvis også være noget om holdets trænings metoder eller faciliteter, som giver en øget risiko for disse skader, da man føler de hagler ned over spillerne..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce