Interview med Vinícius: Jeg vil blive i Real Madrid for evigt

  • Benzeron
  • Benzeron's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Ekspert bruger
  • Ekspert bruger
  • No soy Madridista de corazón, porque el corazón un dia para. Soy Madridista de alma, porque el alma es eterna.
1 uge 4 timer siden #1 af Benzeron
Vinícius har givet...

Vinicius shakhtar

Vinícius har givet et interview til TNT Sports Brasil, hvor brasilianeren blandt andet fortæller om livet i Madrid og forholdet til sine holdkammerater. Her følger en oversættelse af de vigtigste punkter.

Hvordan har du det?
- Godt. Jeg er glad for, hvordan det er gået mig i de sidste par kampe. Jeg er ved at få min selvtillid tilbage, og vi vinder kampe.

Er denne sæson sværere for dig, fordi Real Madrid ikke har været stabile?
- Det er altid svært, når du spiller uden fans på lægterne, og det er svært at vænne sig til. Sidste sæson formåede vi at vinde sølvtøj ved at vinde en masse kampe på baggrund af vores fysiske styrke og tekniske færdigheder. Denne sæson har været sværere, fordi vi ikke spiller på Bernabéu.

Nogen mener, at du har mistet noget i dit spil i denne sæson; at du tager færre chancer. Er du enig?
- Nej, måske er jeg ved at blive en mere moden spiller og tager de rigtige beslutninger og forsøger at hjælpe holdet på en anden måde end før.

Føler du, at træneren står 100 % bag dig?
- Ja. Jeg har 100 % tiltro til Real Madrid, Zidane, i alle spillerne her, i præsidenten, som giver mig al styrke i verden og fortæller mig, at han er min største fan næstefter min familie. 

Dette er din tredje sæson i Real Madrid. Bliver det sværere at håndtere presset, nu hvor du er mere etableret?
- At spille for Real Madrid har altid medført et stort ansvar - det er verdens største klub. Men alle i klubben, min familie og alle omkring mig får mig til at føle mig rolig, så jeg kan fokusere på at spille. Jeg har ansvar på og uden for banen, men det er på banen, at jeg vil have det sjovt. Jeg nærmer mig 100 kampe for Real Madrid; jeg er stadig ung, og jeg er en af de tre spillere, som har haft flest optrædener i en alder af 20. Jeg vil nå 200 eller 300 flere kampe for Real Madrid. 

Har du nogensinde overvejet at blive lejet ud til en anden klub for at få flere muligheder for spilletid, eller er du fast besluttet på at blive i Real Madrid?
- Jeg har altid været fokuseret på at blive i Real Madrid med de bedste spiller, som jeg kan lære fra. Jeg er 20 år gammel, og det virker som om, at jeg har spillet her i lang tid, men jeg er kun i starten af min karriere. Jeg udvikler mig ved at lære fra spillerne her. Jeg vil blive i Real Madrid for evigt, fortsætte med at skrive historie, hjælpe holdet med at score mål, lave flere assist, spille en rolle i flere kampe og hjælpe Real Madrid fremadrettet.

Hvordan kommer du overens med Hazard, som spiller samme position som dig?
- Der vil altid været konkurrence på holdet, alle vil spille. Han snakker altid med mig. Uden for banen er han en virkelig rar fyr, han er altid glad. Jeg er glad for at udleve en drøm, som er at spille med Hazard. Han er en stor spiller. Det gør mig glad at kunne konkurrere om pladsen med en som ham.

Giver han dig råd med hensyn til at drible?
- Ja. Han siger, at jeg bare skal slappe af og aldrig føle, at jeg ikke skal tage chancer.

Hvordan er dit forhold til Benzema efter de billeder i tunnellen i Mönchengladbach, hvor han bad Mendy om ikke at give dig bolden?
- Vores forhold har aldrig ændret sig, og det vil det aldrig gøre. Benzema er en af de spillere, som altid har forsvaret mig her. Han gjorde alt for at hjælpe mig, da ingen kendte mig. Folk uden for ved ikke, hvad der virkelig skete. I Real Madrid bliver de mindste ting blæst ud af proportioner i medierne. 

Er Champions League dit store mål?
- Ja, jeg har vundet tre trofæer med Real Madrid, og jeg vil have mere, og Champions League er ét af mine store mål.

Hvilke spillere på din alder har imponeret dig?
- Jeg beundrer Jadon Sancho meget... Håland, Rodrygo, Ansu Fati... der er en hel del spillere, som gør det godt. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 uge 3 timer siden #2 af Jona
"Har du nogensinde overvejet at blive lejet ud til en anden klub for at få flere muligheder for spilletid?"

Eeehhh manden har været med i 29 kampe denne sæson og ligger på en delt fjerde plads med asensio på listen over spillere med flest kampe.
Var nummer 9 på listen sidste sæson..

Hvor meget mere spilletid er det lige denne her "journalist" mener han skal ha'?
Følgende bruger(e) sagde tak: Steen, DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 uge 1 time siden #3 af henrikcomn

Jona skrev: "Har du nogensinde overvejet at blive lejet ud til en anden klub for at få flere muligheder for spilletid?"

Eeehhh manden har været med i 29 kampe denne sæson og ligger på en delt fjerde plads med asensio på listen over spillere med flest kampe.
Var nummer 9 på listen sidste sæson..

Hvor meget mere spilletid er det lige denne her "journalist" mener han skal ha'?


Synes det er et fint spørgsmål. Det hænger nok sammen med, at under "normale forhold" vil han ikke starte inde. Han er vel i virkeligheden 5 valg efter Hazard, Rodrygo, Lucas og Asensio
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 uge 45 minutter siden #4 af Thomaskjensen
@Henrik, Det tror jeg bestemt ikke han er.

Han havde en rigtig god periode før sommeren (inden Covid) alt offensivt kom jo gennem ham. Efter sommeren dalte han i nivå og var direkte dårlig inden jul. 4 af de seneste 5 kampe han har fået mere end 30 minutter har han faktisk spillet fint nok (enligt ratings på whoscored).

Som 20 årig scorede CR7 "bare" 9 mål og lavede 6 assist på 2286 minutter, det er 254 minutter mellem hvert mål. (i United som laver 72 mål i 05/06)
Troede jeg måske havde en god pointe der :) det havde jeg ikke da Vini jo bruger +500 minutter på at lave et mål. Men jeg håber stadig at det er noget Corona der spiller ind og ikke mangel på talent for jeg kan jo godt lide Vini.

Jeg tror dog at en udlejning kan være sundt for ham, for at blive lidt mere moden, file til det sidste han mangler helt utroligt meget, og bygge på hans selvtillid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 uge 30 minutter siden #5 af Steen

Jona skrev: "Har du nogensinde overvejet at blive lejet ud til en anden klub for at få flere muligheder for spilletid?"

Eeehhh manden har været med i 29 kampe denne sæson og ligger på en delt fjerde plads med asensio på listen over spillere med flest kampe.
Var nummer 9 på listen sidste sæson..

Hvor meget mere spilletid er det lige denne her "journalist" mener han skal ha'?


Især når han ikke engang fortjener halvdelen af den spilletid han har fået. Hvis klubben havde den kvalitet i truppen, som en Real Madrid fan kan forvente, så havde han maks fået 10% af den spilletid han indtil videre har fået. Skandaløst, at så ringe en spiller, kan få så meget spilletid.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, BBB, Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 dage 6 timer siden #6 af Dios
@Thomaskjensen.

Du må aldrig nogensinde komme med en sammenligning med Ronaldo og Vinicius som 20 årige, eller for den sags skyld nogensinde medmindre Vinicius hæver sit niveau betragteligt i fremtiden.
Ronaldo lavede ikke mange mål i Sporting eller hans mange første sæsoner i United, men den mand ødelagde alt og alle i den alder. Da Vinicius ramte sit topniveau i starten af Real Madrid karrieren det var nogenlunde på højde med Ronaldo's bundniveau i samme alder.
Han var en magtfaktor i samtlige store opgør i PL i den alder. Ikke som målscorer, men som trussel.
Han var så hjernedød god i den alder, og der er kun 2 andre spillere i den alder som må nævnes i samme kategori som ham, og det er selvfølgelig Messi og den brasilianske Ronaldo.

Forstå mig ret, så læste jeg godt dit indlæg, og det er ikke en direkte sammenligning, men alligevel :D

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: Sahinovic, Kimbo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 dage 5 timer siden #7 af Thomaskjensen
@Dios,
Jeg trode faktisk at jeg havde en case her for Ronaldo dominerede ikke i de tidlige år i United, passede også med alderen i 05/06 hvor lige inden han brød igennem.
I 06/07 laver Ronaldo så 17 mål og året efter 31 kasser :)
Ronaldo har som få formået at altid være blandt de bedste. Ja mit forsøg fejlede totalt, men det byder jeg gerne på. Målet var at tage frem en spiller som i en senere alder vel bliver betraktet som en stor spiller og vise at Vini måske ikke gør det så dårligt i mente han spiller for RM.
Så jeg fandt frem Mané;
14/15, 42 kampe 12 mål og 9 assist
15/16, 43 kampe 15 mål og 6 assist
16/17, 30 kampe 13 mål og 7 assist
Han smadre så også Vini :(
Ej jeg giver op, jeg kan ikke finde nogen spændende spillere der havde det svært i begyndelsen af sin karriere, men han er stadig spændende, mere spændende end Assensio.

Jeg vælger dog at stå på hans side da han er i RM og er blevet uretfærdigt kritiseret da han nok har fået alt for meget spilletid på førsteholdet grundet Hazard.
Skal aldrig sammenligne dem igen, lover.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 dage 3 timer siden #8 af Jona
Henrikcomn

Tjah jeg syntes nu stadig det er latterligt at spørge spilleren med fjerde flest kampe om hvorvidt han har overvejet at blive udlejet for at få mere spilletid.
Hvis og hvis og hvis og hvis kan man ikke rigtig bruge til noget.

Et fint spørgsmål havde det efter min mening været hvis det blev formuleret a la *har du overvejet en udlejning til et sted hvor presset og fokuset på en er mindre og hvor du derfor måske bedre kan bygge på dit spil såvel som selvtillid.
Hvilket også rent faktisk havde været et relevant spørgsmål
Men det andet Vidner lidt om en journalist der ikke aner hvad han snakker om.

Men hey igen det jo også bare en detalje..
skal nok holde min kæft og stoppe med at lyde som en sur gammel mand ;-)
Sidste redigering: 6 dage 3 timer siden ved Jona.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 dage 3 timer siden #9 af Dios
@Thomaskjensen.

Nu tænkte jeg mere på måden de dominerede spillet på. Mbappé skal jo tages med når vi taler mål, men taler vi spillet på banen, så vil det være ligeså pinligt at nævne ham som Vinicius.

Salah og Sterling er spillere du leder efter. Har ikke tjekket op på deres tal, men ud fra hvad jeg husker, så var de elendige i deres tidlige år. Både spillemæssigt, men også statsmæssigt. Der skal dog en langt bedre træner til, at få Vinicius til at blomstre som Sterling gjorde under Pep.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: Thomaskjensen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 dage 2 timer siden #10 af Thomaskjensen
@Dios, takker for god samtale,

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 timer 51 minutter siden #11 af Raul7-2880
Han har netop rundet de 100 kampe for klubben!
Hold da op en mørk periode vi befinder os i.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.