Hierro: Ramos viser, at han stadig er den bedste

5 år 4 måneder siden #1 af Benzeron
Real Madrid-legenden,...

Real Madrid-legenden, Fernando Hierro, har snakket med Radio MARCA, og her udtrykte han blandt andet sit ønske om, at Sergio Ramos forlænger og tager nogle flere sæsoner i Real Madrid.

Der er lidt over tre måneder, til Ramos’ kontrakt udløber, og Hierro siger følgende om det:
- Jeg foretrækker, at Sergio Ramos fortsætter og spiller karrieren færdig i Real Madrid, men ikke på grund af den tid som han har tilbragt her, men på grund af hans præstationer. Han viser, at han stadig er den bedste i verden. Der er tider, hvor det økonomiske ikke er det vigtigste, og man skal vurdere, hvor man vil være.

Hierro udtalte sig desuden som enhver anden håbefuld Real Madrid-fan med hensyn til sommerens transfervindue:
- Hvis jeg var Real Madrid, ville jeg hente både Håland og Mbappé.

Hierro havde desuden følgende at sige om Eden Hazard:
- For mig at se er Hazard en stor spiller, en af de bedste ti i verden. Måske ville det være godt at få lidt struktur på det hele i hans genoptræningsperiode.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 4 måneder siden #2 af Thomaskjensen
Hierro, klog mand!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum