Modric chokerede Piqué med sandheden

5 år 3 måneder siden #1 af Nicklas
Ovenpå Real Madrids Clásico-sejr...

Ovenpå Real Madrids Clásico-sejr i går aftes, gik bølgerne særdeles højt, da spillerne skulle forlade banen.

Piqué viste dog storsind nok til at give hånd til Real Madrids spillere som de passerede ham, men da Luka Modric til forbi og gav hånden til Piqué, havde kroaten tilsyneladende taget et kig i krystalkuglen.

Modric så, at Piqué ventede på kampens dommer, Gil Manzano, som havde afvist at dømme et ikke-eksisterende straffespark til Barcelonas Martin Braithwaite. Samtidig havde han, ifølge aftenens tabere, lagt for få minutter til.

- Du venter på dommeren, så du kan brokke dig, hva? lød det fra Modric, hvorefter Piqué hurtigt trak hånden til sig med et chokeret udtryk i ansigtet.

- Fire minutter… sagde Piqué med henvisning til, at han ønskede mere tid.

- Hvor mange flere vil du have, svarede Modric før deres veje skiltes.

Og ganske rigtigt, da Gil Manzano gik forbi Piqué, fulgte han efter og brokkede sig helt ind i spillertunnellen.

Der har været ubekræftede historier om, at spillere fra Real Madrid måtte skille Gil Manzano og Piqué og Koeman ad i spillertunnellen. Det skal dog gentages, at de indtil videre er ubekræftede.

I Madrid kan man ikke forstå kritikken af dommeren. Her synes man, at det var ét af de mindst kontroversielle Clásicos i årevis.

Gårsdagens resultat bringer Real Madrid op på ligaens 1. plads á point med Atlético, som møder Betis i aften. Atlético er uden deres to mest scorende spillere, Luis Suárez og Marcos Llorente, som begge har karantæne.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 3 måneder siden #2 af Saleh
Hahahah en mand der lever af undskyldninger, tag nu hjem til Barcelona.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 3 måneder siden #3 af Lars1991
​Åh jeg elsker Modric.. har nok været min favorit spiller gennem de sidste år. Eminent teknik, knokler røven ud af bukserne altid. Hans attitude både på og udenfor banen minder mig lidt om Raul, nok derfor jeg er så vild med ham. Bliver sørgerligt når han forlader os!
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, andreashn, Estadio Santiago Bernabéu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum