Courtois om Hazard: Han spillede med samme gnist som altid

5 år 3 måneder siden #1 af Daniel
Thibaut Courtois leverede...

Thibaut Courtois leverede endnu et clean sheet til samlingen i indeværende sæson, hvor han har været en fabelagtig sidsteskanse for Real Madrid.

Benzema og co. kunne imidlertid ikke finde de nødvendige offensive løsninger til at lirke Real Betis' defensiv op og så endte det hele i et remis i gårsdagens kamp.

Courtois mener, trods de to tabte point, at Real Madrid skal blive ved med at tro på mesterskabschancerne, selvom det kommer til at afhænge af rivalernes kampe. 

- Betis er et godt hold, der er i gang med en god sæson, hvorfor vi også er nødt til at anerkende dem for en god indsats - de forsvarede sig godt. Det var en svær kamp for os, hvor vi havde svært ved at finde de rigtige muligheder i angrebet. Det begynder at se svært ud, hvis Barcelona og Atlético vinder deres kampe, men der er stadig flere kampe tilbage og vi giver ikke op.

- Vi skal blive ved med at tro på os selv, selvom vi render ind i et svært program mod dygtige modstandere. Det nytter ikke noget, at vi hænger med hovederne efter denne kamp.

Courtois er oven på for tiden og han må regnes for en af verdens ypperste målmænd i skrivende stund. I går pillede han også pynten af Real Betis, der især havde en stor mulighed ved Borja Iglesias, som belgieren pillede ganske overbevisende i anden halvleg.

- Det er sværere at score på en målmand, når modstanderen kan se, han er i god form. Jeg har selvtillid, føler mig i god form og når man har selvtillid, tipper marginalerne ofte den rigtige vej. Jeg håber, jeg kan fortsætte på samme måde, så jeg kan hjælpe holdet med flere clean sheets. Vi ved godt, at tirsdagens kamp bliver anderledes, hvorfor dagens (gårsdagens, red.) kamp ikke kommer til at have indflydelse den retning. Vi skal restituere godt, fordi det har været en intens uge, men vi er i fysisk god form og det er vigtigt. 

Hazard kom ind og leverede et par gode ting på den offensive del af banen, og Courtois havde gerne set, at han havde været mere egoistisk i én bestemt situation.

- Han havde den samme gnist som altid, han virkede meget skarp. Det er en skam, at han ikke forsøgte at skyde selv, fordi han så Vinícius Jr. i en bedre position. Han har nemlig et godt skud og han havde muligheden for at trykke af. Han så god ud og det uvurderligt for os at have ham tilbage i den resterende del af sæsonen. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 3 måneder siden #2 af Kiwes
Han så rigtig skarp ud i den korte tid han var på banen. Lad os krydse fingere for at han endelig er klar til at levere! Please.
Sidste redigering: 5 år 3 måneder siden ved Kiwes.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
5 år 3 måneder siden #3 af 9eren
Bare lige lidt ligegyldigt når mesterskabet er tabt medmindre der sker mirakler på højeste plan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 3 måneder siden #4 af Jbner
​Hvordan kan det være ligegyldigt om han leverer? Hvis han endelig viser sit Chelsea niveau er det jo en gigantisk forbedring af truppen. Og selvom mesterskabet er væk, så er der stadig Champions League at kæmpe om, og her vil en god Hazard kunne gøre en stor forskel
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Real HWL, Kiwes, El Siete, Estadio Santiago Bernabéu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 3 måneder siden #5 af Dios
​Det er det der altid har været med Hazard. Han er ikke egoistisk nok i sit spil. Egentlig er det derfor jeg elsker hans stil, men lige i Real Madrid, hvor kvaliteten i offensiven virkelig er ringe, så bliver han nødt til at blive langt mere egoistisk. Hazard på det her niveau gjorde jo lige akkurat det ingen andre af vores kantspillere endnu har gjort, og det gør det langt mere skræmmende. Komme med farlige afleveringer og lave hurtige kombinationer med Benzema. 
Han så virkelig god ud. Stadig langt fra hans topniveau, men det niveau han lagde for dagen var IMO højere end hvad Vinicius, Rodrygo og Asensio og normalt bringer. Her ser jeg selvfølgelig bort fra Vinicius Liverpool kamp som var outstanding, men han har nu også bevist, at det var mere held end forstand der var noget kvalitet over ham.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum