Lunin: Jeg lærer hver dag, fordi jeg træner med de bedste i verden

5 år 2 måneder siden #1 af Daniel
Andriy Lunin gæstede...

Andriy Lunin gæstede for en uges tid siden Campo de Estrellas, der er en del af sendefladen på Real Madrid TV. Her reflekterede Real Madrids ukrainske reservemålmand over karrieren, højdepunkterne, ambitionerne for fremtiden og drengedrømmen, som han lever i lige nu.

- Jeg var virkelig glad for mit skifte til Madrid. Det er ikke hver dag, man får lov til at skrive under med verdens bedste klub. Tusindvis af spillere ville ønske det samme, men det er ikke alle, der får chancen. Derfor var jeg glad, men også en lille smule forsigtig. Jeg tvivlede aldrig på min beslutning. Man ved, man kommer til en klub med verdensklassespillere...... klubbens navn siger det hele.

- Jeg var meget nervøs, da jeg skulle skrive under på min kontrakt med præsidenten. Jeg følte mig ikke på toppen pga. min nervøsitet. Det var en stor og uforglemmelig oplevelse at blive præsenteret i Real Madrid. Jeg havde forberedt, hvad jeg ville sige, men jeg kunne ikke spansk. Derfor skrev jeg teksten på russisk, som blev oversat. Det var et sjovt og vigtigt øjeblik. Jeg ville vise klubben og landet min respekt.  

Starten i Ukraine
- Jeg var otte, da jeg boede i min by og trænede med det lokale hold. Jeg skulle rejse 100 kilometer hver weekend for at spille for Arsenal. Min mor rejste med mig, så jeg kunne spille 90 minutter bare for at køre tilbage igen efter kampen. Det var tre betydningsfulde år, der var hårde for hende. Det forstår jeg nu, men det gjorde jeg ikke dengang. Hun ofrede en masse, så jeg ikke gik glip af muligheden for at lave det, jeg elsker. Hun er en rollemodel. Det var takket være hendes ofrer, at Metalist opdagede mig og skrev kontrakt med mig. 

Reservetjansen
- Zidane har fortalt mig, hvordan her ser spillet, hvordan jeg skal spille og positionere mig. Han har fortalt mig, at jeg er her, fordi jeg fortjener det, at jeg skal arbejde hårdt og holde mig klar, fordi jeg kan komme til at spille når som helst. Jeg lærer hver dag, jeg træner med de bedste spillere i verden hver dag. Jeg vil altid forsøge at præstere mit bedste, når jeg bliver valgt. Én kamp for Real Madrid svarer til ti kampe i enhver anden klub.

- Jeg håber at spille mange kampe for denne klub, vinde mange trofæer og blive en rollemodel for ukrainske børn. Drømme kan blive til virkelighed for alle. 

Om Madrid
- Jeg blev overrasket over byen. Jeg foretrak bestemt ikke storbyen, inden jeg ankom til Madrid. Jeg foretrækker de vante rammer. Jeg blev imponeret over faciliteterne, kvaliteten på alle banerne, trænernes og spillernes standard......alt. 

Om Courtois
- Vi minder ikke om hinanden i forhold til vores genetiske sammensætning. Jeg kan dog udvikle mig ved at tage ved lære af ham hver dag. Jeg skal forbedre mig på alle parametre. 

U/20-VM
- Det bliver ikke bedre end at konkurrere mod de bedste spillere fra hele verden, at slå disse hold og vinde U/20-VM. Det er noget specielt at vinde noget for vores land i disse svære tider... vi spiller for at berige vores fans med mere glæde. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Madridista02
  • Madridista02's profilbillede
  • Offline
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
5 år 2 måneder siden #2 af Madridista02
Under ham virkelig stor succes i Real. Han ser så spændende og dygtig ud, håber han får chancen oftere i den kommende sæson. Han er et stort talent!
Men jeg forstår ikke helt; Spillede han i Arsenal som otte årig men boede i Ukraine?

Jeg savner Pepe :(

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 2 måneder siden #3 af Daniel

Madridista02 post=137882 skrev: Under ham virkelig stor succes i Real. Han ser så spændende og dygtig ud, håber han får chancen oftere i den kommende sæson. Han er et stort talent!
Men jeg forstår ikke helt; Spillede han i Arsenal som otte årig men boede i Ukraine?


Sorry. Den skulle jeg nok have præciseret, men..... FC Arsenal Kyiv ;-)
Følgende bruger(e) sagde tak: Estadio Santiago Bernabéu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 2 måneder siden #4 af DeLaRed

Daniel post=137885 skrev:

Madridista02 post=137882 skrev: Under ham virkelig stor succes i Real. Han ser så spændende og dygtig ud, håber han får chancen oftere i den kommende sæson. Han er et stort talent!
Men jeg forstår ikke helt; Spillede han i Arsenal som otte årig men boede i Ukraine?


Sorry. Den skulle jeg nok have præciseret, men..... FC Arsenal Kyiv ;-)

​Same Same ;-)

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum