Mulig genforening mellem Beckham og Marcelo i Inter Miami
MLS-klubben Inter Miami, der er ejet af David Beckham, overvejer ifølge AS muligheden for at hente Marcelo til klubben i løbet af sommeren.
Marcelo har i Real Madrid kontrakt frem til sommeren 2022, men med Miguel Gutiérrez’ seneste præstationer samt Marcelos eget enorme fald i niveau i de senere sæsoner in mente, skulle brasilianeren selv være åben for at skifte til den amerikanske liga frem for at blive tredjevalg på venstrebacken i Real Madrid.
David Beckham og Marcelo nåede at spille et halvt år sammen i Real Madrid, eftersom Marcelo kom til klubben i januar 2007, hvorefter Beckham tog sin afsked i sommeren 2007. Marcelo skal med et skifte til Inter Miami formentlig være indstillet på at acceptere en lønnedgang fra hans otte millioner euro om året i den nuværende kontrakt, men hvis handlen gennemføres, er der ingen tvivl om, at det bidrager til Beckhams mål om at styrke Inter Miamis brand.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Estadio Santiago Bernabéu
- Offline
- Platin bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
