Spansk medie: Carvajal forlænger sin kontrakt frem til sommeren 2024

5 år 2 uger siden #1 af Daniel
Ifølge det spanske...

Ifølge det spanske medie ABC, forlænger Dani Carvajal sin nuværende kontrakt med Real Madrid, der udløber i sommeren 2022, frem til sommeren 2024. Han mangler dog lige at sætte sin underskrift på aftalen, men dette skulle blot være en formalitet, da økonomien er blevet forhandlet på plads.

Real Madrid er i gang med en mindre overhaling af kontrakterne i den nuværende trup, hvor spillere som Nacho, Lucas Vázquez og Luka Modric allerede er blevet udstyret med nye kontrakter, ligesom bulletinerne i spansk presse går på, at Karim Benzema bliver præsenteret for et nyt kontraktudspil, når han kommer tilbage fra sin lille sommerferie.

Herudover endte man med at skille sig af med Sergio Ramos, da man ikke kunne nå til enighed om en ny kontrakt, og i skrivende stund tegner der sig et billede af, at Raphaël Varane også er i gang med at se sig om efter en ny arbejdsgiver, da Real Madrid ikke kan leve op til franskmandens økonomiske krav i en eventuel kontraktforlængelse.

Carvajal er et produkt af Real Madrids fine ungdomsarbejde og han vil være 32 år, når hans nye kontrakt med Real Madrid udløber i sommeren 2024.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 2 uger siden #2 af Ramos4
Perfekt. Selvom jeg har mine bange anelser omkring om han nogensinde kommer tilbage på sit topniveau igen og/eller forbliver relativt skadesfri en sæson igennem.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum