AS: Arsenal lurer igen på Ødegaard

5 år 1 uge siden #1 af Daniel
Den spanske sportsavis...

Den spanske sportsavis AS erfarer, at Mikel Arteta angiveligt ikke har opgivet drømmen om at lande Martin Ødegaard i sommerens transfervindue.

Ødegaards fremtid i Real Madrid er da også relativ uvis, da Carlo Ancelotti skal have barberet sin trup gevaldigt ned inden den kommende sæson og det kunne potentielt set godt komme til at ramme den elegante offensivspiller, der stadig har sit gennembrud i den spanske hovedstad til gode.

Arsenal afventer i skrivende stund, ifølge AS' oplysninger, Ancelottis planer med Ødegaard. Nordmanden har været i startopstillingen mod såvel Fuenlabrada som Rayo Vallecano i sommerens to første testkampe, men vi får en bedre indikation af offensivspillerens rolle i truppen, når spillere som Hazard, Bale, Kroos, Modric osv. kommer tilbage fra ferie.

Den 23-årige nordmand spillede en overvejende stærk halvsæson i Arsenal i sidste sæson, hvor han spillede 20 kampe, scorede to mål og lavede to oplæg, ligesom han høstede store roser internt i London-klubben.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 1 uge siden #2 af Estadio Santiago Bernabéu
Mikel Arteta udtalte i går (tror jeg det var) at Ødegaard ikke spiller i Arsenal i den kommende sæson. Hvis det er sandt, så er det et lidt pudsigt rygte fra spansk presse.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum