Mariano-agent: Mariano-skifte var på plads

4 år 10 måneder siden #1 af Benzeron
Kort før transfervinduet...

Kort før transfervinduet lukkede, dukkede der pludselig rygter om omkring et salg af Mariano Díaz til Rayo Vallecano, hvilket dog gik i vasken, men ifølge spillerens agent, David Aranda, var et andet skifte for Real Madrid-angriberen langt tættere på forinden.

Til El Partidazo de COPE og Radio MARCA fortæller Aranda, at Mariano var snublende tæt på et skifte til Valencia, før Rayo-rygterne overhovedet begyndte at florere:
- Marianos Valencia-skiftet var aftalt. Kontrakterne var underskrevet mellem de tre parter, og spilleren var glad med forståelse for, at dette ville være det bedste for hans sæson. Men pludselig brød kommunikationen (med Valencia, red.) sammen. Det var en stor overraskelse for os, men vi vil ikke spekulere i, hvorfor det skete. Det stoppede bare.

Aranda indrømmer, at Rayo hurtigt meldte sig på banen derefter, men han forklarer, at man ikke ønskede at lave en forhastet beslutning:
- Deres (Rayos, red.) præsident ringede til os, og han gjorde alt, hvad han kunne. Vi snakkede frem til de sidste femten minutter af vinduet. En række klubber var interesserede i ham, da de fandt ud af, at Valencia ikke længere var involverede, men det var ikke en beslutning, som vi ville forhaste os med.

Aranda afviser i øvrigt blankt historierne om, at Mariano kun bliver i Real Madrid for at have en fed hyre:
- Mariano tjener under sin værdi. Hvert år har han haft tilbud med bedre løn. Det handler ikke om bekvemmelighed, eftersom dette ikke er hans hjem. Han er meget konkurrenceminded, men det er sådan, markedet fungerer.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #2 af BBB
Vi må være kommet et par skridt imod tilgivelse hos Jesper, hvis Valencia ender med at hente ham på et senere tidspunkt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum