Benzema i L'Equipe: Mbappé vil spille for Real Madrid en dag

4 år 9 måneder siden #1 af Nicklas
...

Benzema har givet et åbent interview til franske L’Equipe, hvor han bl.a. kommer ind på Camavinga, Mbappé, nutiden og fremtiden for Real Madrid.

Han bliver spurgt ind til situationen omkring Mbappé, og her er Benzema sikker i sin sag: Mbappé spiller ikke i Paris for evigt.

- Han har selv sagt det. Han vil prøve noget andet. En dag vil han spille for Real Madrid. Jeg ved ikke hvornår, men det kommer til at ske. Det er kun et spørgsmål om tid.

En anden ung franskmand er her dog allerede. Eduardo Camavinga er kommet til Real Madrid uden frygt, men for Karim Benzema var han forholdsvis ukendt.

- Jeg kendte ham ikke så godt. Han er kun 18 år, og han kan kun forbedre sig i sin rolle i kontakt med Casemiro, Kroos og Modric.

Om potentialet i holdet siger han:

- Det er stadig den bedste klub i verden. Genopbygning eller ej, det er ny fodbold, en ny generation, nye spillere… Vi må investere i de unge mennesker, så de en dag bliver store fodboldspillere. Jeg er her for at hjælpe dem. Jeg taler meget med dem. Jeg vil forbedre dem. Når du forbedrer andre, forbedrer du holdet, og det giver stor tilfredshed.

Benzema er begyndt at score flere mål efter Cristiano Ronaldo tog til Juventus. Før i tiden var han primært manden der bandt offensiven sammen, men nu skal han samtidig sørge for at bolden bliver prikket ind. Trods hans status som topscorer i klubben, er der dog ingen tvivl om, at han er en uselvisk spiller.

- Hvis jeg har 40% chance for at score, og en anden har 60% chance, så afleverer jeg til ham, siger Benzema, som ikke føler sig specielt tynget af sin rolle som anfører.

For hver dag der går, bliver hans status som Real Madrid-legende større og større, men Benzema vil ikke sammenligne sig selv med de største klubkoryfæer:

- Jeg vil aldrig være i stand til at sammenligne mig med Zidane. Jeg har for meget respekt for ham og Ronaldo (R9, red.). Jeg kan kun lære af det de gjorde. Jeg taler stadig meget med Zidane. Han kan kun hjælpe mig, men jeg vil aldrig sige, at jeg er på niveau med Zidane i Real Madrid. Det er utænkeligt!

Med sine 33 år, vil de fleste angribere, efter et langt fodboldliv, være på vej til USA, Kina eller på pension, men Karim Benzema sørger for at passe på sin krop, så han kan holde så længe som muligt.

- Efter en kamp sidder jeg i koldt vand i fem minutter. Dagen efter, hviler jeg lidt og så jogger jeg, laver vægttræning og nogle fysiske øvelser.

Benzema har fået en forrygende start på sæsonen med 8 mål og 7 assists i sæsonens første 7 LaLiga-kampe.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
4 år 9 måneder siden #2 af 9eren
Glæder mig til i morgen hvor vi hakker Espanyol og udbygger føringen til enten pateti eller farsa.

Mbappe er i PSG og så længe han er det så kan vi ikke rigtig forholde sig til ham. Prøv at forestille hvis han forlænger og bliver eller skifter til en helt andne klub. Hvor mange ligegyldige nyheder der så har været omkring ham hvor han er sat i forbindelse med real madrid

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum