Kylian Mbappés mor: Vi snakker fortsat med Paris SG

1 uge 3 dage siden #1 af Administrationen
Der er for...

RealMadrid Logo

Der er for alvor kommet liv i Mbappé-sagaen i denne uge, hvor hovedpersonen selv udtalte sig til RMC Sports og L´Equipe, hvilket straks blev fulgt op af udtalelser fra Florentino Pérez og Paris SG-sportchef Leonardo.

Nu melder også Kylian Mbappés mor, Fayza Lamari, på banen, og hun er ikke hvem som helst i denne sag, idet hun sammen med sin mand og Kylians far, er med inde over kontraktforhandlingerne og især faderen er interesseret i, at den unge angriber fortsætter i Paris SG lidt endnu og det er Fayza Lamari som udgangspunkt enig i. Til franske L´Equipe siger hun:

- Vi snakker i øjeblikket med Paris SG og alt går godt. Jeg snakkede forleden med Leonard. Om vi når til en afgørelse? En ting er sikker. Han (Kylian Mbappé, red.) vil gøre alt for at vinde Champions League. Kylian skal være glad. Hvis han er trist, så er han i stand til at sige det, kan jeg love dig. Og det fortæller han af og til (griner). Med Kylian kan det hele ændre sig fra den ene dag til den anden.

Men samtidig åbner Fayza Lamari også op for, at Real Madrid kan være næste destination til sommer. Hun siger:
- Jeg forstår, at Paris SG-tilhængerne ikke er glade. Men Mbappé drømmer lige så meget om at spille for Paris SG som for Real Madrid. For fire år siden var Real Madrid mere attraktive end Paris SG og vi valgte Paris. Denne sommer havde Kylian besluttet sig for Real Madrid, fordi han ville realisere sin drøm. Han ville være med på begyndelsen af denne historie. Hvis du sætter Kylian på Real Madrids hold sammen 3-4 andre i de kommende fire år, så er det et helt andet hold. Mbappé ønsker at være centrum i et sportsligt projekt. Han har brug for konstante udfordringer.

Og Faiza Lamari fortsætter med at fortælle om motiverne for at rejse:
- Det er den femte sæson i Paris SG og han har haft tid til at tænke over tingen, fordi der var muligheden for at forlænge og den eksisterer endnu, for ingen kan spå om fremtiden. Når han bad om at rejse, så var det fordi han forstod at hans tid her var forbi. Vi ønskede ikke at rejse på en fri transfer, men ud fra den model at der var et salg, for vi ønsker ikke at forlade klubben uden at de får penge for det. Men jeg forstår hvorfor Paris SG ønsker at holde på Kylian. Jeg glemmer ikke, at det var Nasser (Al-Khelaifi, Paris SG-præsident, red.), som fik gennemtrumfet handlen ved at hæve buddet fra 145 millioner € til 180 millioner €.

At familien fortsat er lidt splittet om Kylian Mbappés fremtid, forklarer Faiza Lamari således:
- Det er som det er fremlagt. Hans far ønsker, at han skal fortsætte i Paris SG, mens advokaten og jeg ønsker at han rejser, men det er ingen af os tre, der skal afgøre det. Når Kylian ønsker noget, skal man forsøge at få det til at gå i opfyldelse. Det var let at give mig skylden for hans ønske om at rejse, men han er ikke rejst og han er glad for at være i Paris SG. Man kan godt have lyst til at rejse uden at forlade sin plads. At vælge mellem Paris SG og Real Madrid er som at vælge mellem sin far og sin mor.


Endelig om forhandlingerne med Paris SG, siger hun:
- Jeg var til stede, sammen med hans far og advokat. Vi afviste det første tilbud fra Paris SG og efterfølgende det andet tilbud mod slutningen af transfervinduet. Når vi forhandler, når vi først til en aftale om det sportslige og efterfølgende afklarer vi det økonomiske tema i løbet af en time.

Blandt de sportslige ønsker til en kontrakt, vil Kylian Mbappé angiveligt gerne have indskrevet, at han kan deltage i OL i 2024 og det har Paris SG allerede accepteret, mens Real Madrid og Florentino Pérez bestemt ikke er afvisende over for at acceptere det også.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 uge 3 dage siden #2 af mohbar
Hans mor siger flg.: ”Han ville være med på begyndelsen af denne historie. Hvis du sætter Kylian på Real Madrids hold sammen 3-4 andre i de kommende fire år, så er det et helt andet hold.”


Det er vel et tydelig indikation på at Mbappe ikke anser vores trup som konkurrencedygtig nok og tyndt besat. Og det er vel også logisk at Mbappe ikke kan bære dette hold alene, især når vi til sommer mister nøgle-spillere der går fri (og som vi bestemt ikke skal forlænge med).

Udover Mbappe bør vi går efter flg forstærkninger:

Haaland. Ham bør vi gå all-in efter. Haaland og Mbappe vil gøre utroligt ondt på den andre hold; kreativitet, teknik, fysik, fart og sejrsvilje og ærggerighed

Højre back: Måske Mazraoui fra Ajax. Han kan både forsvare og spille offensivt. Derudover kan han også bruges som 6´er

Central forsvar: Pau Torres. En af de få spaniere der har klassen til at spille for Real

Derodver bør vi få en ekstra midtbanespillere. Selvom Pogba kan være irriterende at se på, kan man ikke fornægte hans kvaliteter. Og så er han ”gratis” til sommer.

Sidste redigering: 1 uge 3 dage siden ved mohbar.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 uge 3 dage siden #3 af Thomaskjensen
@Mohbar, kan du ikke uddybe hvilke nøglespillere vi mister til sommer :)
For jeg er sikker på at du ikke mener Marcelo, Bale, Isco eller Blanco.
Modric er så i sin egen kategori, og nok ham du mener, for der er meget lidt nøgle ved de 4 herover. (ikke at vi skal forlænge med ham heller)

Fayza virker som en klog kvinde, og mødre plejer at få ret da de lytter til deres børn, undviger dermed konflikter og alle er glade.

Tænk hvilket hold vi kommer at have til sommer.

Du har sendt indkøbslisten til Perez? :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.