Optakt: Granada – Real Madrid, LaLiga, 14. spillerunde

1 måned 4 uger siden #1 af Benzeron
I eftermiddag skal Real...

Logo Realmadrid 010101

I eftermiddag skal Real Madrid for første gang i aktion efter den netop overståede landsholdspause, og her gæster man et af ligaens bundhold, Granada, der befinder sig på 17.-pladsen med samme pointantal som Elche under nedrykningsstregen.

Real Madrid ligger i skrivende stund nummer tre efter Sevilla og Real Sociedad, men med en kamp i hånden betyder det, at Los Blancos med en sejr i dag indtager førstepladsen. I hvert fald indtil Sociedad måske vinder senere på aftenen.

Carlo Ancelotti er ikke langt fra at have alle mand klar til opgaven, da det kun er Fede Valverde, Gareth Bale og Dani Ceballos, der er ude. Dermed har man begge reserveangribere, Luka Jovic og Mariano, klar igen, Rodrygo er klar til formentlig at tage sig af højrekanten og alle backer er skadesfri, hvilket ellers har været en sjældenhed i sæsonen hidtil.

Real Madrid er inde i en stime på seks kampe uden nederlag. De tre forrige kampe (og fire ud af de sidste fem) er blevet 2-1 til Real Madrid. Det giver naturligvis tre point på kontoen, men det vidner også om, at man har døjet med at vinde overbevisende sejre.

Granada har blot vundet to kampe i sæsonen, men de er til gengæld begge kommet inden for de sidste fem kampe. Granada startede dårligt ud på sæsonen med tre point på de første syv kampe, men nu har man blot tabt én af de sidste fem, så Real Madrid skal tage sig i agt for et Granada-hold, der i de sidste par sæsoner har imponeret og måske så smart er på vej til at vågne op til dåd igen.

Historisk set har Real Madrid godt styr på Granada. Sidstnævnte rykkede ud af LaLiga tilbage i 1976, og siden de kom tilbage i den bedste spanske liga i 2012, har Real Madrid vundet 15 ud af de 16 indbyrdes kampe.

I en sæson, hvor den spanske liga ser ud til at blive enormt tæt, er dette en af de kampe, der absolut skal vindes. Det ville heller ikke gøre noget, hvis Vinícius kom på tavlen, så Real Madrid igen har de to førende på topscorerlisten. Vinícius er fortsat nummer to, men han står nu lige med Luis Suárez, Memphis Depay og Raúl de Tomás på syv scoringer. Alle har de et hul op til Karim Benzema, der har scoret ti gange i ligaen.

Kampen sparkes i gang klokken 16:15 og kan ses på TV 2 SPORT X eller tv2 play.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Militão, Alaba, Mendy, Kroos, Casemiro, Modric, Rodrygo, Benzema, Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #2 af Kiwes
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #3 af DeLaRed
Asensioooooo! Godt set af Kroos!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #4 af Kiwes
​SÅDAN NACHO!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #5 af Cristiano7
Sådan Kroos!! 2 assists.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #6 af DeLaRed
Nachooooo! Og endnu engang Kroos!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #7 af DeLaRed
Fantastisk kontra startet af Asensio, fandme ærgerligt den lige blir reddet på stregen!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #8 af Kiwes
​Vini har været ringe og så koster han mål nu....
Sidste redigering: 1 måned 4 uger siden ved Kiwes.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #9 af Kiwes
​Hvis Modric bare skal gå rundt på midten så kan vi lige så godt tage ham ud.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #10 af Thomaskjensen

Kiwes post=143558 skrev: ​Vini har været ringe og så koster han mål nu....

​Havde Nacho ikke vendt ryggen til havde der aldrig blevet mål. Vini kommer fri hele tiden, men han er altid alene i feltet, Benz eller Assensio kigger fodboldt som de plejer :( 
Men Ja, Vini spiller også meget dårligt defensivt i dag :( 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #11 af DeLaRed

Thomaskjensen post=143560 skrev:

Kiwes post=143558 skrev: ​Vini har været ringe og så koster han mål nu....

​Havde Nacho ikke vendt ryggen til havde der aldrig blevet mål. Vini kommer fri hele tiden, men han er altid alene i feltet, Benz eller Assensio kigger fodboldt som de plejer :( 
Men Ja, Vini spiller også meget dårligt defensivt i dag :( 

​Stop dog selv Thomas!!!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 uger siden #12 af Kiwes
Vi skal have tag på kampen igen. Og så skal Vini og Benz lige stramme op.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.