Optakt: Real Madrid – Atlético Madrid, LaLiga, 17. spillerunde
Real Madrid er på det seneste gået gennem et hårdt, tætpakket program, hvor man har vundet vigtige sejre imod Athletic Club, Sevilla, Real Sociedad og Inter. I aften bliver det ikke ligefrem lettere, når sæsonens første El Derbi venter på Santiago Bernabéu.
Det bliver 169. gang, at Real Madrid og Atlético Madrid står over for hinanden, og historisk set har Los Blancos overhånden med 89 sejre, 39 nederlag og 40 uafgjorte. I aften er det et opgør mellem Diego Simeones forsvarende spanske mestre og Carlo Ancelottis øjeblikkelige førerhold, der har fem point ned til andenpladsen og hele ti point ned til Atlético.
Real Madrid har ikke tabt i ordinær spilletid til Atlético siden 2017, hvor man tabte 2-1 i Champions League-semifinalen. Det var i dén kamp, at Karim Benzema lavede sine mindeværdige træk ved baglinjen og satte tre Atlético-spillere, hvilket førte til Iscos reducerende scoring. Real Madrid havde i øvrigt vundet det omvendte opgør med 3-0, så nederlaget havde reelt ingen betydning. I ligaen skal vi helt tilbage til februar 2016 for at finde Atléticos seneste sejr, hvor de vandt 1-0 på Bernabéu.
Det betyder, at Real Madrid er ubesejret i de seneste ti opgør med bysbørnene i LaLiga, hvor det er blevet til fire sejre og seks uafgjorte. Det ligger ikke umiddelbart i kortene, at det skal være i aften, at Atlético får halet ind på Real Madrid i tabellen, for deres form har været svigende på det seneste. I ligaen har man blot vundet fire af de seneste ni kampe, hvor det til gengæld er blevet til to nederlag – senest et skuffende 2-1-nederlag hjemme mod Mallorca grundet en sen Takefusa Kubo-scoring. De kommer dog med et moralsk boost fra midtugen, hvor de med en afgørende sejr ude imod Porto gik videre fra Champions League-gruppen.
Real Madrid er kommet helskinnet gennem den seneste tids tætte program. Således har man alle mand klar på nær Dani Ceballos, hvor selv Gareth Bale er med i truppen. Det samme gælder Benzema, der altså ser ud til at have kommet sig hurtigt, siden han måtte udgå tidligt imod Real Sociedad i sidste weekend.
Atlético har ikke haft samme held på skadesfronten. Simeone må således undvære et potentielt startende midterforsvar i form af José María Giménez og Stefan Savic, ligesom også Sime Vrsaljko er ude. Til gengæld er Kieran Trippier og Luis Suárez tilbage i truppen efter deres seneste skadesproblemer.
Selvom Real Madrid har vundet flotte sejre på det seneste, hører det med til historien, at man i flere af disse kampe har tilladt modstanderholdene at komme til store chancer undervejs. I aften møder man ligaens næstmest scorende hold, så Real Madrid får formentlig brug for, at Éder Militão og David Alaba sammen med Thibaut Courtois fortsætter det skyhøje niveau, hvor de har vist sig som solide sidste skanser, når det brænder på.
Real Madrid har med Carlo Ancelotti ved roret ikke vundet nogle af de tre Derbis, hvor dommeren har heddet Mateu Lahoz. Netop Lahoz dømmer aftenens kamp, og han fløjter til kampstart klokken 21, så følg med på TV 2 SPORT X eller tv2 play, når Real Madrid forhåbentlig modbeviser dette statistiske kuriosum og distancerer Atlético yderligere i den spanske mesterskabskamp.
Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Militão, Alaba, Mendy, Modric, Casemiro, Kroos, Asensio, Benzema, Vinícius
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Thomaskjensen
-
- Offline
- Platin bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Donde está la biblioteca?

SÅDAN!
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen