Referat: Real Madrid - Cádiz 0-0, LaLiga, 18. spillerunde

4 år 7 måneder siden #1 af Administrationen
Real Madrid oplevede...

Real Madrid oplevede ”en af de dage”, da man i går aftes spillede 0-0 i årets sidste kamp på Estadio Santiago Bernabéu mod Cádiz.

Med 82% i boldbesiddelse, 36-4 i skudstatistik og 9-0 i forsøg inden for målrammen, stod det klart at det var spil til ét mål, men trods den klare dominans sidder man alligevel tilbage med en lidt tom følelse, for der var bestemt ikke tale om spil i mesterklasse.

Kampen blev præget af alt for mange fejlafleveringer og forhastede beslutninger og derfor var det relativt nemt for et udelukkende defensivt orienteret Cádiz-hold at lukke ned for Real Madrids angreb og så havde man en storspillende Ledesma i målet til at tage sig af det øvrige.

Casemiro nyder i øjeblikket en særlig beskyttelse hos den spanske dommerstand. For nogle uger siden spillede han sig til flere gule kort uden at modtage et eneste af dem og i går begik han en tackling, som burde have givet ham et rødt kort midt i første halvleg, men han slap med en advarsel, som dog sender ham på tidlig juleferie, idet han afsoner karantæne i onsdagens udekamp mod Ath. Bilbao.

Eden Hazard havde fået chancen fra start og efter en lidt usynlig halvleg spillede han sig gevaldigt op i anden halvleg, hvor han gik godt med i kombinationerne og bød sig til. Men Real Madrid manglede ideerne til at få lirket Cádiz´ solide defensiv op og derfor løb det hele ud i sandet i årets sidste hjemmekamp.

Kampens spiller: Eden Hazard. Der var ikke mange lyspunkter på Real Madrid-holdet, men den udskældte belgier klarede en hel kamp og han leverede en fin præstation i anden halvleg, hvor han viste at der fortsat sidder et klogt fodbold-hoved på ham.

Kampens badebold: Lucas Vázquez. Der var for mange fejlafleveringer denne gang.

Perspektiver frem mod de kommende kampe: En enkelt kamp skal ikke ødelægge billedet af en stærk periode, men det vil naturligvis være af stor betydning, at man rejser sig i Bilbao og slutter året af med en sejr.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Madridista02
  • Madridista02's profilbillede
  • Offline
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
4 år 7 måneder siden #2 af Madridista02
Kunne kampens badebold ikke også have været Casemiro? Han smed bolden væk, uprovokeret, for mange gange i går. Jeg synes generelt hans sæson har været præget af mange koncentrationssvigt. Han har ikke været god i år, og vi er meget afhængig af , at Casemiro er stærk. Men det ligner bare , at han tager let på det, når han spiller... Håber han kommer tilbage i det nye år, med god energi.

Jeg savner Pepe :(

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum