Real Madrid og Barcelona følger med de engelske klubber i TV-indtægter

4 år 7 måneder siden #1 af Administrationen
Der har været...

Der har været talt meget om, at TV-pengene i Premier League ville ende med at smadre europæisk fodbold, men foreløbig kan såvel Real Madrid som Barcelona godt være med i det gode selskab og de sniger sig begge ind blandt de 6 europæiske klubber med de største TV-aftaler.

Den liste (for sæsonen 2020/21) toppes af tre engelske klubber, nemlig Manchester City (168,72 millioner €), Manchester United (167,61 millioner €) og Liverpool (166,38 millioner €). Herefter følger Barcelona med 165,6 millioner €, mens Chelsea er nr. 5 med 164,94 millioner € og endelig er Real Madrid på 6. pladsen med 163 millioner €. De øvrige hold i Top10 er også fra den engelske Premier League.

En af grundene til at Real Madrid og Barcelona fortsat kan følge med de engelske klubber er, at man har en mere fordelagtig aftale i forhold til de øvrige hold i den hjemlige liga, mens de engelske Premier League-klubber er forpligtigede til at fordele pengene mere jævnt ud mellem sig. Der er således kun 55 millioner € mellem Manchester City på førstepladsen og Sheffield United på sidstepladsen.

Til sammenligning fik Huesca på sidstepladsen i Spanien ”blot” 118,8 millioner €.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 7 måneder siden #2 af kamaldo
“Kun” 55 mio € som forskel på top og bund i England, dét er da en større forskel end på barca (165,6) og huesca (118,8) som er 46,8!
Faktisk er Huesca (49,92) tættere på city end de 55€ som er differencen til Sheffield.
Hvis det er beløbene må man jo sige at la liga generelt virker til at være fint med på tv-penge?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 7 måneder siden #3 af Lars1991
​Jeg studsede over det samme, mon ikke det er en fejl? Måske er forskellen 118 mio og Huesca derfor "kun" får rundt regnet 47 millioner?

edit: Jeg var lige så genial at google det (wow!) og det lader til at være rigtigt. Jeg fandt for sæsonen 19/20 og der ligger bundholdende deromkring :)
Sidste redigering: 4 år 7 måneder siden ved Lars1991.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 7 måneder siden #4 af Madrid1998
Ifølge Marca fik Huesca 18.9 Mio og ikke 118.9 Mio.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 7 måneder siden #5 af Thomaskjensen
Ja min google gav også helt andre cifre, men jeg kan jo som altid have misset pointen i artiklen.
Starter med at RM og Barca tjener godt, ja der er jeg med. Men derefter misforstår jeg nok artiklen.

Desværre :(

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum